Tirsdag den 2.april 2013.
Første dag med storlockout af lærere.
Eleverne synes sikkert det er nyt og spændende - med
virksomhedspasningsordninger, utraditionelle skoledage, udvidet familiekontakt,
"privatskoler", besøg i svømmehaller, biblioteker, biografer etc. i
skoletiden…
Men når ugen er omme stopper festen sikkert for de fleste. Og
trætheden som "gidsel" melder sig.
For på sigt kan ingen naturligvis leve med at vores børn ikke er i
den "rigtige" skole, og dette set både fra elevernes og
"hjælpelærernes" synsvinkel. Så hvis ikke parterne kan nå til en
enighed rimelig hurtigt - og mit bud vil være indenfor de næste max. 14 dage -
vil regeringen udarbejde, og folketinget vedtage, det ventede lovindgreb.
Og eftersom der er indgået forlig vedr. gymnasielærernes
arbejdstid - (som gymnasielærerne forventeligt vil stemme nej til - men som
pga. afstemningsaftalen indenfor AC vil blive overdøvet af bl.a. DJØFernes, JA)
- vil lovindgrebet overfor folkeskolelærerne tage udgangspunkt i den nye
arbejdstidsaftale på gymnasieområdet. Mon ikke det er ”et kvalificeret gæt”?
Den nye arbejdstidsaftale på gymnasieområdet er - lidt forenklet -
let at beskrive: Der er nemlig stort set ingen
aftale, andet end en årsnorm på 1680 timer, ekskl. 5 ugers ferie, weekender
og helligdage, svarende til 37 timer om ugen.
Stort set alle gældende aftaler om forberedelsestid, tid til retning af
skriftlige opgaver, timer til tilsyn af pædagogikum kandidater, timer til
afholdelse af eksamen etc. etc. er ophævet.
I stedet for de såkaldte "akkorder", som fungerede som
puslespilsbrikker i den enkelte lærers årsnorm - f.eks. at undervisningen i 3g matematik
på højt niveau udløser x antal timer (x = en sum af fagets lektioner,
forberedelsen af dem og retningen af elevernes skriftlige arbejde m.m.) - og
hvor summen af tilsvarende hold og lærerens øvrige opgaver resulterer i en
årsnorm (der har ligget og svinget omkring de 1680 timer reguleret over flere skoleår
gennem afspadsering og tilspadsering), så siger den nye aftale i princippet:
Mød op kl. 8.00 og du står som lærer til rådighed til kl. 16.00 mandag til
torsdag, fredag dog kun til kl. 13.00 (eller hvordan man nu vælger at fordele
de 37 timer).
Det lyder måske som en forenkling af skolernes hverdag – men er
det nu det?
For det første skal de opgaver fagenes bekendtgørelser, og de
øvrige lovmæssige rammer for skolerne sætter, naturligvis fortsat udføres. OK13
har ikke ophævet klasser, hold, skriftlige opgaver, terminsprøver og eksaminer
osv. osv. Det betyder, at det nye puslespil igen skal have nogle brikker, men i
stedet for at lovmæssigt set identiske brikker fra skole til skole, f.eks.
dansk i 1.g, vejledning af den store skriftlige opgave i 3.g, studievejledning
i 2.g var blevet aftalt centralt, er det den enkelte skoles ledelse (rektor og
inspektorer) der skal definere den enkelte brik. Og brikken skal defineres! Fordi
klasser og hold ikke kan skifte lærere hele tiden og fordi den samme lærer
naturligvis skal rette holdets skriftlige arbejde, fungere som eksaminator, planlægge
ekskursioner og studieture og i det hele taget være ansvarlig for ”alt” det der
vedrører denne gruppe elever. Akkorden skal med andre ord gendannes, i alt fald hvis
man mener, at kvaliteten i undervisningen skal bevares og endda hæves (?).
Enhver tanke om, at en lærer kan møde ind som var det på en ”almindelig
arbejdsplads” og modtage dagens arbejdsopgaver (2a i dansk i 3 og 4 time, rette
5 stile og forberede en studietur – eller?) er naturligvis absurd. Sådan
fungerer tingene ikke i gymnasiet og i de andre ungdomsuddannelser. Og sådan kan
en ”forbedret” folkeskole naturligvis heller ikke fungere.
Ophævelsen af arbejdstidsaftalen – læs: indførelsen af en ”ny”
aftale - resulterer efter min bedste overbevisning i en masse spildtid. Og
hermed mener jeg skoleledernes tid, lærernes tid, elevernes tid og alle dem der
direkte og indirekte forholder sig til en sådan aftale.
I 1999 var gymnasieskolerne igennem en tilsvarende øvelse. Dengang
bestod øvelsen i, at der skulle laves en lokal arbejdstidsaftale på den enkelte
skole. Enhedskulturen på skolerne blev afløst af en A-B modsætning. Ledelserne
var isolerede, medens tillidsrepræsentanterne blev holdt i en kort snor af GL.
Og resultatet blev, efter mange måneders ævl og splid, stort set det samme som
det havde været før - i alt fald arbejdstidmæssigt set - men skolekulturmæssigt
fik mange skoler et knæk som det efterfølgende har taget år at få
repareret.
Nu er decentraliseringsånden ude igen. Men øvelsen er faktisk
større denne gang - der skal ikke laves en lokal arbejdstidsaftale.
Ledelsen har magten. Men lur mig om ikke det alligevel vil gå som i 1999!
For uanset hvem der sætter rammerne, skal skolerne fungere. Hvis
ikke der er en rimelig konsensus om arbejdstidsforhold både generelt og i
detaljen - og det både indenfor og på tværs af skolerne - så "bryder
helvede løs".. Læs: så bliver der brugt unødvendig tid og negativ energi
på andet end det der er skolens egentlige formål nemlig at lave god
undervisning for dens elever. Skolens lærere er de centrale og hvis ikke
lærerne på en skole føler sig som en del af et fælles skoleprojekt så falder
skolen fra hinanden og elevernes udbytte forringes.
Det taler for rimelige centrale aftaler. Og i den aktuelle
situation, med en i udgangspunktet decentral løsning, at skolernes ledelser
f.eks. via Rektorforeningen - eller som minimum via de regionale netværk -
laver nogle fælles brikker til puslespillene på skolerne. Alt behøver ikke at
være udloddet – skolerne i ungdomsuddannelserne har været i gang med en længere
”individualiserings proces” med selveje og decentral beslutningskompetence –
det kan man mene meget om, men det er en kendsgerning p.t. - derfor er det
aktuelt ideelle nok en kombination af nogle fælles akkorder og en stor timepulje
til lokale løsninger. Det tror jeg alle er bedst tjent med.
Hånd i hånd med selveje og decentralisering har skolernes ledelser
fået mere og mere magt. Det tror jeg er en accepteret realitet på de fleste
skoler, hvor man også har oplevet at ikke mindst yngre kolleger har efterspurgt
”ledelse”. Derfor er problemet i OK13 ikke det at ledelserne får mere magt.
Problemet er den måde, og indenfor hvilke rammer, magten forvaltes og hvor min
lille pointe er, at ikke alt nødvendigvis skal gøres decentralt.
Figuren med at lærerne underviser for lidt (fordi de forbereder
sig for længe..- eller bruger for megen tid på andre ting (?)) samt behovet for
at kunne differentiere forberedelsestiden f.eks. mellem yngre og ældre kolleger
og muligvis også mellem fag og hold, har stået som de vigtigste argumenter for
en ophævelse af de gældende arbejdstidsaftaler.
Overenskomsten for gymnasieskolerne m.fl. lægger nu disse
spørgsmål ud til lokal ”forhandling”. Men hvorfor er disse spørgsmål ikke
blevet adresseret centralt når det har været så magtpåliggende for
Finansministeriet (og KL) der skulle skrues på disse faktorer. Det er jo
spørgsmål der lægger gift ud for skolekulturen og som derfor om nogen burde
være aftalt centralt.
Noget tilsvarende tror jeg gælder for folkeskoleområdet. Og jeg
håber meget for folkeskolen at der findes en aftale der på den ene side
definerer nogle centralt fastlagte arbejdstidsmæssige grundvilkår, med
udgangspunkt i en skoles virkelighed, og på den anden side skaber rum for den
fleksibilitet og fornyelse som jeg hører alle efterspørge. Det burde Danmarks
Lærerforening og KL kunne blive enige om. Men hvis det ender med det lovindgreb,
der p.t. virker mest sandsynligt, skal man ikke kopiere arbejdstidsaftalen på
gymnasieområdet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar