Et ½ år med ny (god!) regering


En ledende politisk kommentator udtrykte det således (ca..) i går:
Man behøvede ikke noget diplom, som politisk kommentator, for at konkludere, at den nye regering var kommet dårligt fra start..
Sludder - den nye regering er trods alle oddsene imod sig faktisk kommet ok fra start.
Fra dag et skulle man høre på en gang mediegenereret ævl om, at der var tale om det ene løftebrud efter det andet. Realiteten er jo at S og SF sammen med Enhedslisten IKKE har et flertal i Folketinget. DER ER IKKE NOGET RØDT FLERTAL.. Og regeringssamarbejdet med De Radikale har naturligvis trukket regeringen i en borgerlig retning. Det er logik for burhøns. Og hvis medierne havde koncentreret sig om at formidle denne historie, i stedet for at fokusere på de såkaldt "brudte valgløfter", så havde vi måske opnået nedenstående i stedet:

1) En reel analyse af  og diskussion af hvad det nye regeringssamarbejde stiller af udfordringer for de involverede partier.. Det er ikke let at være SF i en ny rolle. Men hvad med Socialdemokratiet og De Radikale? Hvor går grænserne for loyalitet overfor regeringsgrundlag og det gensidige samarbejde og de tre partiers behov for individuel pofilering. Er der en gylden middelvej?
2) En vurdering af indhold i stedet for form: Hvordan klarer vores udenrigsminister sig f.eks. reelt på den internationale politiske scene - fremfor mediernes latterlige fokusering på slipseknuder og engelskkundskaber.. Og hvad er det egentlig regeringen er i gang med at gennemføre set i helheder fremfor i "chips-størrelse"
3) En ordentlig debat om "trængselsringen" hvor fokus havde ligget på de trafikale- og miljømæssige problemer som trængselsringen jo for pokker er et forsøg på at løse. Men det er nok rigtigt: Regeringen var ikke god til at sælge varen.. Og ringen er skudt til hjørne - men problemerne er jo ikke forsvundet af den grund..
4) Nogle langt bedre opinionstal for S og SF! Opinionstal er i dagens Danmark baseret på mediernes spin.
Tallene er sikkert rigtige nok - men afspejler i et betydeligt omfang de holdninger som mediedækningen indeholder.

Medierne er ikke blot den såkaldt fjerde statsmagt - de er ved at etablere sig som den vigtigste..
Og desværre må man konstatere, at der er en høj grad af SELVOPFYLDENDE PROFETIER i dette magtapparat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar