mandag den 24. oktober 2022

Syge placeres i "plastik-madres-senge"

 

Plastikdækkede skummadrasser på vore sygehuse!
Jeg er lige kommet hjem fra Holbæk Sygehus efter 4 døgn med behandling af infektion i urinvejene og meget høj feber.
Det var der en del oplevelser med.. men:
”Bomben” er, at der er helt nyt for mig, at man placerer alle patienter i senge hvor skummadrassen er omgivet af et plastikagtigt stof, der ikke kan ånde. Det betyder, at hvad enten man prøver at sove eller sidde i sengen, så er den ubehagelig varm, og man kommer let til at svede så både ens tøj og lagen og sågar dyne og hovedpude skal skiftes. Ens søvn er dårlig og sækken med urent tøj og sengetøj bare vokser og vokser..
Der er "ingen" der ligger på en sådan madras derhjemme - men det skal man når man er syg!
Det er helt uacceptabelt. Uden at være sundhedsfaglig ekspert, er det vist rimeligt at antage at de konstante kulde-varme skift nedsætter patientens immumforsvar. - Så tror da fanden at man bliver indlagt med et dårligt knæ og ender at dø af en lungebetændelse…
Sengen er vores møbel.. Den er beregnet til at blive rask i - ikke det modsatte.
Grundlæggende handler det om valget mellem patienten eller "systemet". Og lige nu har hospitalerne - idet jeg formoder, det ikke blot er på Holbæk Sygehus - valgt "den lette løsning" - og sikkert med reference til tid, økonomi og hygiejne.
Men det er i min optik et no-go!
Man skal sove i en seng der mest muligt svarer til alle andre senge i landet!
Så må man finde midlerne, tekniske løsninger og i sidste ende økonomien.
Og det er jo ikke umuligt - det handler om prioritering - og der bør ikke være nogen som helst tvivl om at i vores sundhedssystem og på vores plejehjem så er det patienten der er i fokus.
Det er jo ikke raketvidenskab at sørge for mere åndbare materialer, arbejde med stiklagner o.lign.
Nogen vil sikkert sige at "det er der ikke tid til" - det er der ikke økonomi til - men sådan spiller klaveret ikke: I valget mellem økonomi og arbejdsvilkår og patientbehov. Så er det naturligvis patienterne / plejehjemsbeboerne, der er i fokus.. hvad f. skal vi ellers med et sundhedssystem.
Det er en "dejlig" relevant sag i den aktuelle valgkamp - håber det kan få nogle politikere ud af busken - ikke mindst fordi der jo er tale om et relevant dilemma mellem patient og system - og som sådan kræver relevant stillingtagen.

Jeg har oprettet en åben gruppe på Facebook: "Plasticmadrasser på sygehusene" (beklager c-et..) https://www.facebook.com/groups/557190009741633

Kig - tilmeld dig - like - videresend og kommenter, uddyb eller giv din egen vinkel på sagen eller tilsvarende kritisable forhold i sundhedssystemet. Alle har taleret!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar