torsdag den 13. april 2017

Enklere golfregler - søges

R&A og DGU - har taget pænt imod ideen om at "tænke ud af boksen" - så hvorfor ikke: Nedenstående ajourføres på
https://docs.google.com/document/d/1lfh45QU8ooGJtVP37DhJt6hnPM3QuNcVa-xJxCqB_b4/edit

Men vigtigst er nok:
http://www.newgolfrules.blogspot.com Ideer her kan læses og kommenteres af alle...
Det oprindelige skriv:

Bearbejdet af i første omgang regelkyndige i GGK og Kalundborg - mhb. på en  fremsendelse via DGU til R&A  - i juni 2017. Nick Hüttel i DGU hilser initiativet velkomment og dokumentet er også delt med ham. DGU har en sidste frist for at indsende forslag til R&A den 31/8 2017.
Chancen er enestående for en tilbundsgående regelsanering.. Men forudsætningen er at der virkelig tænkes ud af boksen. Oplægget har ikke karakter af et “nyt regelsæt” - men er at betragte som nogle ideer til R&A og USGA, der i sidste ende beslutter.. ((Her må man nok forvente en vis konservatisme..- så den behøver oplægget ikke at indeholde..))
Forslag kan sendes til karsten@duus.dk - der gerne koordinerer - men ikke er “dommer”.. Og vi behøver ikke “alle” at være enige.

Undertegnede har lavet engelsksproget hjemmeside på baggrund af nedenstående. Man er mere end velkommen til at give inputs her også:  http://www.newgolfrules.blogspot.com  - og hvis der er nogen der er mere engelskkyndige end mig - modtager jeg meget gerne rettelser!! Men kommenter endelig her - direkte - det er nu den vigtigste platform.

R&A og USGA har udsendt et forslag til høring
http://www.rules.golf/#resourcesarea
Se på det - og her er der mulighed for at give individuel feedback direkte til R&A. Nick Hûttel anbefaler dette. Begge organisationer er orienteret og R&A har takket og både henvist til deres egen feedback platform - og opfordret til at fremsende supplerende forslag!



Hensigten er at golfen “ender” med et regelsæt der er meget enklere end det gældende..
Målet er en så omfattende forenkling, at det logisk betyder 0-stilling af de gældende decisions!  Og en fremtid hvor der bliver brug for ganske få autoriserede regeltolkninger..
R&A og USGAs forslag går langt - men ikke langt nok..

Der er i nedenstående henvisninger til R&As/USGAs udkast til regelændringer, web 3/2017.
Overlappende forslag fjernes senere..

Forslag i tilfældig rækkefølge - senere tilstræbes en vis orden..



  1. Altid placering af bolden - aldrig drop (accentures af rygtet om at man kan droppe i alle højder..)
  2. Alternativt bevares droppereglen - men “fra hoften og opad”
  3. Alt der er flytbart (inkl. OB! m.v.) behandles som flytbare forhindringer. Løser bl.a. problemet med at der er forskel på pæle. Hvide (!), gule, røde, blå er i udgangspunktet flytbare.. Men definitionen på flytbart skal præciseres så man f.eks. Ikke oplever en “tiger”-situation.. Hvor en større sten blev flyttet af tilskuere..
  4. Samme definition af “inde, ude” ved OB, AUR, Vandhazarder: Bolden skal være (helt) ude, i OB, hazard og i AUR - ellers er den “inde” (på banen - og derfor “normalt spilbar..”  I dag er en bold i hazarden hvis den berører hasard-grænsen - medens den skal være helt ude hvis den er OB. Det er ulogisk. Hvis “berøring” fastholdes så skal den vendes positivt: Dvs. hvis noget af bolden berører through the green så er den through the green..
  5. Princip: Alle drop - med straf eller uden - er efter recepten 2 køllelængder eller tilbage ad linjen og ikke nærmere hullet, hverken ifht det oprindelige leje eller der bolden ender efter et drop. - og: enten fra boldens placering (uspillelig bold f.eks.)  eller  “fra første punkt for lempelse” (en vej f.eks.)
  6. Man må droppe alle steder bortset fra OB, dvs. ikke en regel om at hvis der tages lempelse fra en vej, et muldvarpeskud, et unormalt overfladeforhold etc. så skal der tages fuld lempelse.  (“frit drop..” løser mange situationer hvor drop-muligheden er absurd.. - på Gilleleje har vi f.eks. en jernkant langs en green-parrallell sti: Hvis man vil droppe - med eller uden straf - så er det ens eget valg hvor man ønsker det.. Undtaget dog drop ind i vandhazard.. (men naturligvis “inde i”) Og når der er droppet så er bolden i spil - enten: uanset hvor den lander (minus vandhazard) eller fortsat indenfor 2 køllelængder.
  7. Kun tre pælefarver: Hvide (OB), Gule (Vandhazard) og Blå (+Blå med sort top = spilleforbud) (AUR/Naturfølsomt område).
  8. En AUR kan markeres med EN pæl hvis området er åbenlyst identificerbart.. (Fortsat regel om at AUR i bunker (hele..) automatisk gør bunkeren til “through the green”.
  9. Kun en type vandhazard - dvs. ikke røde og gule.. - Drop: ud fra skæringspunktet - og 2 køllelængder eller tilbage ad linjen. Ingen mulighed for at finde et punkt på den anden side.. Som ved parallelle vandhazarder. R&A lægger op til at de skal være røde.. Fint nok - men klubberne har flest gule.. Og det betragtes som den normale vandhazard. (??) Men det er naturligvis ligegyldigt. Forslaget er blot en skærpelse af de tanker der gøres i R&A i B.7 og B.8
  10. En præciseret definition af en vandhazard: 1) areal der er markeret ved gule pæle. (uanset om der er fritstående vand eller ej) (I de aktuelle golfregler er vandhazarden faktisk ikke ordentligt defineret. F.eks. Er en sø ikke en vandhazard hvis ikke den er markeret som sådan - men at betragte som tilfældigt vand. Det er fint sådan.. Men skal så præciseres..  
    Fint med forslaget om “strafområde” i stedet for vandhazard  En del forslag under punkt B..
  11. Det skal præciseres (i evt. Bemærkninger til regelsættet) at det ER tilladt at slå en provisorisk bold hvis man er i tvivl om den er landet i en vandhazard (strafområde) - det betyder blot at hvis bolden findes i hazarden så er det den der er i spil.. (Mange er i tvivl..)
  12. Alt fritstående vand - eller vand der trænger op ved almindelig stance - er tilfældigt vand - hvis ikke det er en del af en vandhazard.
  13. Kun to strafmuligheder: 1 straffeslag pr. overtrædelse eller diskvalifikation  (ikke to.. Det er f.eks. ulogisk at det koster 1 straffeslag at flytte sin bold - medens det koster 2 straffeslag at ramme bunkerens sand i tilbagesvinget.
  14. Uforsætlige “lejeforbedringer” koster ikke straf - f.eks. at der utilsigtet rammes noget i et prøvesving..
  15. Flytning af egen eller partners bold under søgning - kræver genplacering - men udløser ikke straf.
  16. Alle unormale overfladeforhold - uanset om der er tale om “gravende dyr”, fugle, vildsvin, køer, hjorte eller et traktorspor berettiger til drop.. (Bør muligvis begrænses til arealer klippet i fairway- eller derunder (?))
  17. Slagspil - hulspil: Størst muligt sammenfald af regler f.eks.:
    Ikke “tab af hul”.. Men kun strafslag i hulspil
    Der er straf for at slå udenfor teestedet.. Og andre mærkværdigheder i hulspilsreglerne
    Fortsat mulighed for en friere regelbehandling i hulspillet - forudsat enighed..
  18. Ikke-korrigerede fejl efter start af spil på næste hul udløser et yderligere strafslag - ikke diskvalifikation (f.eks. slag uden for teestedet)
  19. Lokalregler er noget der bestemmes i de enkelte klubber og de kan ændre.. ophæve.. de gængse regler. Reglerne skal IKKE godkendes.. Og der er ikke behov for “bindende - styrende” regeltillæg.. Men gerne vejledende formuleringer f.eks. offentliggjort på organisationernes hjemmesider ikke i en regelbog.
  20. Hvis en “passet” flagstang/en optrukket kop o.lign. rammes, er der ingen straf og bolden skal spilles om. MED: jf  D5

  1. Hcp-systemet skal forenkles!  Der kan tænkes i mange modeller… Og fint hvis de er enkle og håndterbare.
    F.eks:
    NED: til 27,0 1,0 ned og herefter 0,4   (??)
    OP: 0,2 for alle..  (?)  eller bør det være 0,1 pga. “fuskere..??”
    EGA: mindst 4 scorekort i et kalenderår i alle tilfælde..
  2. Definer 3 spilformer
    Hulspil  / Slagspil  /  "Stableford"
    Golf består i at spille sin bold fra teestedet til i hul på green. Men i "stableford" tillader man jo at bolden ikke spilles i hul, men at hullet streges. Så reglerne for "Stableford" kan forenkles meget i stil med
    Bold OB = streget hul. Tabt bold = streget hul. Bold i vandhazard - spil den som den ligger eller streg hullet.
    Bold uspillellig - Spil den som den ligger eller streg hullet
    Og man kunne overveje at fjerne lempelser for unormale baneforhold og ikke flytbare forhindringer ud fra tanken at god course management består i at holde sig væk fra noget sådant og ellers kan man jo bare strege hullet. (??)
    Den "Stableford" spilform vil ikke blot have meget simple regler men også lede til hurtigt spil (hvis spilleren ellers "" bolden op" når hullet streges - der har bredt sig den (u)vane og at man kaster en ekstra bold og "spiller med" resten af hullet - men det kunne klares med en regel som forbød dette med diskvalifikationsstraf.
  3. Udstyr:  I princippet: Ingen regler udover max 14.. “Lad markedskræfterne råde..”
  4. Væk med putte-støttereglen..
  5. Reduktion i mulighederne for at “klage” pga. en tv-transmission - jf. den aktuelle Lexi Thomson sag.




torsdag den 5. januar 2017

Matematikkens elfenbenstårn

Den nye gymnasiereform er under implementering, bl.a. med et krav om at alle skal have matematik på B-niveau, garneret med de traditionelle udsagn om at det faglige niveau skal fastholdes / uddybes.

Med andre ord. Mere matematik i ungdomsuddannelserne. Samtidig med at faget styrkes som adgangskrav til de videregående uddannelser.
Men er det den rigtige vej?

Matematik er som videnskab og ikke mindst metode, uomgængeligt i et utal af videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige sammenhænge, og det er svært (umuligt?) at forestille sig et moderne samfund hvor matematik ikke udfordres og praktiseres på højeste niveau.
Men betyder det, at "alle" behøver at lære det?

Dette indlægs hovedpointe er, at der både i ungdomsuddannelserne (og i grundskolen) skal introduceres til matematisk logik og tankegang. Men undervisningsfaget - for de mange - skal fokusere på emner og metoder der er umiddelbart anvendelige i andre fag, i efterfølgende uddannelse og som almen dannelse i livet som sådan. Kun få behøver, samfundsmæssigt set, at opnå en udvidet matematisk indsigt.

Hvorfor?

1) Der er en voldsom diskrepans mellem de ressourcer skolen - og eleverne - bruger på faget matematik og den faktiske viden hovedparten af eleverne tager med sig videre. Man kunne argumentere for at det gælder for mange fag! - men det er min oplevelse, at det er særlig grelt hvad matematik angår.
Matematik  har "altid" været omgivet af respekt og status, uanset om man som elev forstod en bønne eller ej. Matematikopgaverne skulle laves.. og gerne med "hjælp fra andre"; læs: en stor del af de opgaver der afleveres i faget, er mere eller mindre afskrift fra de få i klassen, der har set lyset - eller som i så mange andre fag: fra nettet. Og i timerne har mange "holdt kæft", fordi det var for pinligt, hvis ikke man forstod logikken. Men samtidig har mange opgivet på forhånd og insisterer på "det forstår jeg ikke". Umiddelbart tænker man på den "typiske sproglige klasse" - men forholdene gør sig også gældende i de såkaldt "matematiske klasser".
Er det fordi matematiklærerne er for dårlige? - næppe - men de er bundet af såvel læreplaner og faglige traditioner, hvor faget insisterer på at være meget abstrakt og hvor de emner der skal gennemgås er rimeligt avancerede.

2) Vi tilbyder eleverne matematik på relativt højt niveau - uanset fagniveau og studieretning.. - men må konstatere at mange elever forlader gymnasiet uden at kunne forstå en tabel - eller løse simple regnestykker, f.eks. beregne hvor mange procent 30 er af 120! Og jeg vil vove den påstand at "90 procent" af befolkningen ikke ved at momsen af de 100 d.kr på prisskiltet ikke er 25 d.kr. En matematiklærer vil typisk sige, at det jo er regning ikke matematik. Men hvis ikke matematikfaget i gymnasiet kan "løse den opgave" så må vi enten lave et nyt regnefag.. eller lave matematikfaget om.

3) Matematikfaget er for abstrakt. Det virkelighedsfjerne gør det sværere for eleverne både ifht. faget selv, men også i mødet med andre fag. Hvis mat-B/(C)-niveauet fastholdes som "obligatorisk" fag i gymnasiet, bør læreplanen derfor omskrives til et mere "jordnært" fag. I princippet bør der stort set ikke behandles emner der ikke umiddelbart lader sig overføre til en samfundsmæssig praksis. Emner som tabel- og grafforståelse, procent- og indeksberegning, statistiske korrellationer, geometri, sandsynlighedsberegninger o.lign. bør være obligatoriske. På dette niveau kan den abstrakte matematik være perspektiveringen - ikke omvendt.
Og hvorfor ikke insistere på at alle skal kunne anvende et regneark.

4) Matematikfaget i ungdomsuddannelserne er uden sammenligning skolernes mest elitære fag.
Et samfund har brug for en uddannelsesmæssig og forskningsmæssig elite. Men hvem siger at disse kompetencer, initialt set, skal bygge på matematik? Og hvem siger, at vi skal bruge megen krudt på at lære elever matematik inden de begynder deres egentlige uddannelse. Fremtidens matematikere, og øvrige der ender med at anvende matematik på højt niveau, ville måske være bedre stillet, hvis de havde bedre færdigheder i dansk?, engelsk?, samfundsfag?,  inden de påbegynder deres matematikstudier (?).

5) Elever der forlader en ungdomsuddannelse skal kunne forstå simple tabeller og f.eks. "algebraen" omkring rente og afdrag på deres huslån eller noget så banalt som deres lønseddel og årsopgørelse.
Det er naturligvis ikke kun faget matematiks opgave - men det er her man skal lære det grundlæggende og blive fortrolig med de elementære metoder.
Der har længe været bestræbelser på at eksemplificere matematikfaget med tal og forhold fra dagligdagen. Jeg tror også, at det ville gavne faget, på alle niveauer - og øge elevdeltagelsen - hvis konkrete tal og en samfundsmæssig perspektivering blev en del af timerne. Og en sådan perspektivering vil næsten komme af sig selv, når man f.eks. inddrager tal fra virkeligheden.

6) Processen starter i grundskolen, men den skal fastholdes (og udvides) i ungdomsuddannelserne.
Vi kan ikke bare tage for givet, at "det og det er klaret". Læs: at alle f.eks. har forstået løsningen af "en ligning med en ubekendt".  I praksis sker det jo heller ikke - alle lærere i ungdomsuddannelserne bliver nødt til at reparere på uvidenhed og misforståelser fra tidligere gennemgange. Men der er tidspres fra det øvrige pensum og måske taber vi flere end godt er ved at insistere på hurtig progression.
På papiret tegner læreplanerne et billede af en strømlinet vidensraket. Men skrivebordsplaner spiller ofte fallit. Uddannelse og videnstilegnelse er en livslang proces. Og alle ved, at repetion er nødvendig. Det er derfor ingen skam at f.eks. simple regnearter og geometriske beregninger tages op igen efter grundskolen. Gentagelser har det med at fremme forståelsen. Men her snærer de aktuelle læreplaner og eksamenskrav.

7)  STX (gymnasiet) og HTX skal naturligvis tilbyde faget på det højest mulige niveau. Og den gruppe af elever der har interesse for faget og ender med at fuldføre A-niveauet klarer sig faktisk relativt godt i de skriftlige og mundtlige prøver i faget, 7,1  i sammenligning med 7,0 for for alle elever i alle fag (STX)). Det samme gør sig imidlertid ikke gældende vedr. matematik B og C, se nedenstående.
Måske skal man øge lektionsantallet og niveauet for de særligt interesserede og nedprioritere (det lettere frugtesløse) forsøg på at opgradere de mange? Evt. frigjorte timer kan bruges til at styrke indlæringen i historie, sprog, biologi, dansk m.v. Men hvis matematikfaget ændrer indhold kan faget vel fastholde sit samlede timetal?

8) Fagligt niveau i gymnasiet er ikke synonymt med mere matematik - og slet ikke hvis ressouceforbruget viser sig at være uhensigtsmæssigt fordi mange "står af" og/eller bruger for megen tid på et for lille udbytte.
Ser man på prøvekarakterer i matematik B var gennemsnittet i 2016 det laveste af alle betydende fag med 5,6 i gennemsnit (matematik C: 5,1 (sic!)) Så uanset hvordan man vil vinkle problemstillingen er der "noget galt" vedr. B og C - niveauerne i matematik.
Så længe det er tilfældet, vil mere matematik virke niveausænkende både rent kvantitativt: andre fag går glip af timer der kunne have styrket dem, og kvalitativt: elever bruger deres energi på abstraktioner de ikke forstår, i stedet for at lære noget mere fysik, tysk eller spansk, f.eks.

9) Matematik bruges som sorterings-fag: De elever der har gennemgået faget "kan ikke være helt tossede" ... og uanset deres forståelse i øvrigt, så udgør de under alle omstændigheder en delmængde.
Heri ligger den reelle grund til matematikfagets status som adgangsfag til absurd mange videregående uddannelser. Alle naturvidenskabelige videregående uddannelser og stort set alle samfundsvidenskabelige videregående uddannelser stiller krav om mindst matematik på B-niveau. Og intet tyder på at disse krav vil slækkes, snarere tværtimod.
Adgangskravene skamridder studieretningerne i gymnasiet - og tvinger skolerne til at tilbyde studieretninger med mindst matematik B - og tvinger eleverne til at vælge disse studieretninger - uanset deres evner og interesser i øvrigt.
En del af løsningen på matematikproblemet er derfor ændringer i adgangskravene.
Hvorfor er en studieretning med samfundsfag - og engelsk - på A niveau og f.eks. mediefag på B niveau ikke lige så kvalificerende som en vilkårlig studieretning med matematik B til studier som samfundsfag, psykologi, offentlig politik og økonomi o.lign.?
De videregående uddannelser burde vide bedre - interesse og motivation - er langt vigtigere for et succesfuldt studium end fagkrav til en ungdomsuddannelse.

10) Al uddannelse bør handle om at lære at lære, for lærer man ikke det, misser man den fortsatte læring, der er nødvendig, når man skal begå sig på et arbejdsmarked i hurtig forandring. Et fagopdelt gymnasium kan kun løse den opgave ved at fagene arbejder sammen, og her har det aktuelle matematikfag været et af de sværeste at integrere. Og så længe vi lader matematikfaget prioritere virkelighedsfjerne abstraktioner fremfor nyttige og jordnære redskaber forbliver matematikken i ungdomsuddannelserne i sit elfenbenstårn. Og hvis ikke faget kommer ud af sin isolation og ned af sin piedestal, vil faget, set fra helikopterhøjde, snarere svække end højne fagligheden.


Baggrund
Jeg er IKKE er matematik-lærer. Jeg er cand.mag i samfundsfag, geografi og mediefag og har været ansat i gymnasieskolen i 29 år som faglærer, studievejleder, tillidsmand og i mange år som vicerektor. Sideløbende har jeg beskæftiget mig en del med statistik og har udgivet en stribe bøger og hjemmesider med "udviklingstal".

Jeg har i min studietid, i min lærergerning, i min forfattervirksomhed og i mit fritidsliv aldrig anvendt "en bønne" af den matematik en velmenende og i øvrigt dygtig matematiklærer forsøgte at indpode mig på Køge Gymnasium. Det jeg har anvendt, er den geometri, de regnefærdigheder og den grad af abstraktion og basal logik som regning og matematik i folkeskolen bibragte mig. Ikke fordi jeg bevidst har undgået "gymnasiematematikkens" færdigheder, men fordi det aldrig har været en forudsætning/et krav for det jeg har beskæftiget mig med. Og min påstand er, at det også ville være gældende hvis jeg havde fået 13 i faget i gymnasiet og/eller var endt som biolog, ingeniør eller læge..

Blandt venner og kolleger har vi ofte drøftet matematikfagets rammebetingelser, dets status, dets indhold, dets anvendelsesmuligheder og dets funktion - også i en kritisk kontekst - men jeg har aldrig formuleret mig offentligt desangående. Det skyldes, må jeg erkende, en form for selvcensur: 1) næret af konkrete kollegiale hensyn, 2) hvad man kan tillade sig som leder i gymnasiet, 3) en måske misforstået fagforeningsbevidsthed og 4) en klædelig erkendelse af, at når man ikke selv har faget, så er der "grænser for" hvad man kan udtale sig om. Sidstnævnte har jeg dog tilladt mig at fortrænge i ovenstående - ligesom jeg også har tilladt mig at "forkorte" de som hovedregel nødvendige nuanceringer!

PS. Der sidder aktuelt en matematikkommission nedsat af Undervisningsministeriet:

http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2016/Sep/160913-Ny-matematikkommission-skal-styrke-matematiske-kompetencer-bredt

Det fremgår, at der er et vist pres for en nytænkning af faget.. men lur mig om ikke træet blot bliver rystet lidt - også selvom der sidder personer i arbejdsgruppen der er kendt for at have utraditionelle holdninger.

onsdag den 21. december 2016

Ulighedsfigurer


Kilde og uddybninger:

www.worldstat.com


http://www.worldstat.com/inequality/







Ulighed i verden

Et nyt site har set dagens lys:

www.worldstat.com


Her kan man finde facts om udviklingen i verden og få dokumentation på nogle af de store uligheder der fortsat eksisterer. I en tidligere artikel her på bloggen har jeg dokumenteret tendensen til en stigende indkomst-ulighed i Danmark. Men ser man på forskelle mellem nationer i verden og på forskelle indenfor andre lande er ulighederne markante. Se f.eks:



Se uddybende beskrivelse:

GNI pr capita


Den økonomiske ulighed er ikke sådan at få bugt med og selvom en del lande efterhånden er kommet godt med, er der fortsat mange lande der har svært ved at følge med udviklingen i de rige lande.

Heldigvis gælder det ikke for de fleste indikatorer på velfærd som levealder, børnedødelighed, ernæring etc., men også her er der fortsat store forskelle, se f.eks:


Se uddybende beskrivelse:

Infant mortality


Generelt vedrørende udviklingen:

Uligheden i velstand er enorm og udlignes meget langsomt
Uligheden i velfærd er formindsket og levealderen stiger i alle verdens lande.

fredag den 18. november 2016

Uligheden øges dramatisk i Danmark

Jeg er gentagne gange blevet præsenteret for politiske udsagn om en tiltagende ulighed i det danske samfund.
Jeg satte mig derfor for at tjekke fakta i Danmarks Statistiks Statistikbank.

Man kan måle uligheder på mange måder i et samfund. En af dem er naturligvis "indkomst".

Danmarks Statistik har bl.a. set på indkomst efter skat = den disponible indkomst:



Gennemsnitlig disponibel indkomst,
d.kr pr år

2000 2014
Hele landet 1. decil 61115 70413
2. decil 95540 142118
3. decil 110702 166791
4. decil 125646 190006
5. decil 139554 214400
6. decil 153127 239487
7. decil 167920 267366
8. decil 186069 301774
9. decil 213081 352566
10. decil 329207 573992

Kilde: DST / Statistikbanken 11/2016. Bearbejdet af Karsten Duus.

Konklusionen er klar: på 14 år er uligheden vokset markant - og meget mere end jeg havde forventet.


1) Strukturen:
Den rigeste 10. del af befolkningen har en disponibel indkomst der er 5,4 gange større i 2000 og 8,2 gange større i 2014 - sammenlignet med den fattigste 10. del

Og sammenligner man de to laveste 10. dele med de to højeste er forskellen 3,5 gange i 2000 og 4,4 gange i 2014.

Der er ikke noget overraskende i at der er sådanne indkomstforskelle - og et ret bredt politisk spektrum accepterer vel reelt også (betydelige) indkomstforskelle - mere lighedsorienteret er det danske samfund heller ikke. 

OG: man kan finde betydeligt større indkomstforskelle i andre lande.

Men:

2) Udviklingen
- er interessant:

Sammenligner man den nederste med den øverste 10. del og ser på udviklingen fra 2000 til 2014, stiger uligheden med 51% !
Og hvis man ser på de nederste 20% og sammenligner med de øverste 20% stiger uligheden med 26% i samme periode.

Samlet set er der al mulig grund til at støtte Rød Blok samt DF i, at det ikke er de rigeste der behøver skattelettelser..

Men den aktuelt vedtagne finanslov rokker desværre ikke ved ovenstående billede - den øgede ulighed ser snarere ud til at vokse, fremfor at mindskes. 

Og hvis denne udvikling fortsætter smuldrer grundlaget for den danske sociale og politiske konsensus. Og vi vil nærme os samfund vi ellers ikke ønsker at sammenligne os med.








fredag den 30. september 2016

Beskæftigelse og ledighed 2. kvartal 2008-2016


Resultater af de kvartalsvise arbejdskraftundersøgelser:

2015-2016:
Beskæftigelsen stiger
Ledigheden stiger!

2009-2012 er de beskæftigelsesmæssige kriseår - herefter vender skuden. Men der er fortsat mange der ønsker et job:


Arbejdsmarkedstilknytning (1000 personer) efter beskæftigelsesstatus, alder og tid
Enhed: 1000 personer
2008K2 2012K2 2015K2 2016K2
I alt Beskæftigede Alder i alt 2817 2629 2675 2762
15-24 år 432 397 405 436
25-34 år 584 496 514 540
35-44 år 720 651 636 629
45-54 år 653 660 667 678
55-64 år 428 425 452 479
AKU-ledige Alder i alt 93 227 176 181
15-24 år 34 66 43 51
25-34 år 20 55 45 48
35-44 år 17 44 30 31
45-54 år 10 36 39 31
55-64 år 11 26 18 19
Uden for arbejdsstyrken Alder i alt 695 754 788 725
15-24 år 167 238 275 242
25-34 år 79 95 111 104
35-44 år 74 78 76 80
45-54 år 85 96 104 96
55-64 år 290 247 222 204
Kilde: www.DST.dk 10/2016  - bearbejdet af Karsten Duus - AKU-tal

torsdag den 25. februar 2016

Regeringskrisen, C og Rasmus Jarlov

Ministerskift? Folketingsvalg? Samråd?
Den 24/2: Det er ikke så svært. I følge grundlovens §15 kan ingen minister sidde med et flertal imod sig. Enhver anstændig minister havde trukket sig - eller var blevet trukket - efter meldingerne fra de konservatie og oppositionen. Derfor skal der ikke holdes flere samråd med denne minister.
C må forventes at fastholde mistilliden. Men Løkke har købt sig tid til at afgøre om det skal blive ét kabinetsspørgsmål. Smart træk fordi det vil øge presset på C.
Indholdsmæssigt har C et alvorligt problem med at forklare hvordan man kan stemme for en landbrugspakke hvis talmæssige grundlag er så dårligt belyst at partiet udtaler mistillid til ministeren.
Løkkes manøvre udstiller dette. Og hvis de konservative i morgen stemmer for landbrugspakken inden tillægspakke og mistillidsvotum er afklaret svækkes Pape og C yderligere.

Men OBS de har en sag! ved at fastholde redelighed!

Men i øvrigt klarede Rasmus Jarlov, miljøordfører for de konservative, sig godt i går i DR2s sene debat (den 24/2). Han stod fast på mistilliden og forsvarede den flot. Men var (naturligvis) lidt usikker da det kom til ovenstående spørgsmål om hvorfor landbrugspakken skal hastes igennem nu hvor noget af dens talgrundlag er problematiseret.
Ligesom han var lidt uklar i mælet da han blev konfronteret med spørgsmålet: Hvad kan der ske under de annoncerede top-møder i blå blok? - kunne C f.eks. ende med at opgive sit mistillidsvotum?

Dagen i dag og de næste par dage vil afsløre om de konservative kan stå for presset - det bliver spændende at følge med i..
Det var i øvrigt tankevækkende, at de øvrige partier i blå blok, incl. regeringspartiet, havde valgt at lade sig repræsentere af en folketingsKANDIDAT.. fra venstre.. ?? .. Tør de ikke? eller er det ikke netop uredelighed og arrogance?



Men hvad det formelle angår:
Man kan hævde, at der skal stemmes i folketingssalen før man har konstateret et flertal imod en minister. Men jeg er ikke bekendt med at det nogensinde er kommet så langt:
For det er "uset" i dansk parlamentarisk historie, at en minister bliver siddende efter at der -f.eks i et samråd og/eller umiddelbart herefter - erklæres mistillid fra ordførere der repræsenterer et flertal i Folketinget. Den politiske kultur tilsiger at så går man, og statsministeren kan så vælge om hele regeringen også falder. Alt andet er "blå stue" - uredeligt - arrogant og på kanten af grundloven. Jeg håber at de konservative står fast på dette. Alt andet vil være absurd. Og et udtryk for at "alt" incl. grundloven - tilsyneladende er i spil for denne regering..
Disrespekten for folkestyret er desværre tiltagende - berettiget eller ej - men hvis politikerne også begynder at lege med de grundlæggende spilleregler - så bryder alt sgu da sammen.

søndag den 10. januar 2016

TV i USA - præsidentvalg, vold og sport

Lige hjemkommet fra et tre ugers ophold i Florida - medbringer jeg et friskt indtryk af den amerikanske politiske debat.
Det er lettere rystende: Alle de førende TV-kanalers nyhedsudsendelser er domineret af beskrivelser af, og analyser af de seneste vælgerundersøgelser og politiske debatter - med vægt på hvordan det går de enkelte kandidater i deres indbyrdes kappestrid.
Det kunne være godt - men reelt er det jo det samme der bliver sagt dag efter dag - og når programfladen dækkes med politisk form, fremfor analyser af det bagvedliggende indhold - opleves resultatet nærmere som fordummende end oplysende.
Heri kan man finde årsagen til den udbredte kritik af Obama. Der snarere vurderes om "he gets the job done" end hvad hans administration reelt har udført. Og det forhold at han i sin sidste præsidentperiode (og halvdelen af hans første) har haft et republikansk flertal i mod sig, forbigås med en larmende tavshed. Hvad han, og hans administration, reelt har udrettet - og fakta om amerikansk økonomi, beskæftigelse, oliepriser, valutakurser, velfærd, sundhed m.v. berøres kun overfladisk - og stort set aldrig i en international sammenligning.
Og det er i det hele taget slående hvor lidt verden omkring USA berøres og det er ikke bare de politiske, økonomiske og miljømæssige forhold - det er også på sportens område: American football og basketball (og ishockey) - der alle er designet til, at de mange spilophold kan udfyldes med reklamer - overtager sendefladen når nyhedsudsendelserne stopper. Og det er kun amerikansk sport. Verdens største idrætsgren: fodbold, kan stort set kun ses på mindre kanaler.
Det er derfor ikke overraskende at stort set alle amerikanere ikke ved "en skid" om Europa og den øvrige verden - og det gælder på alle faktuelle områder fra geografi til politik. "Who cares"..
Og når "Verden" var i spil var det mest muligheden for at der kommer terrorister "udefra".. og så naturligvis den amerikanske krigsførsel i Iraq og Syrien. Men også den ses udelukkende som et amerikansk anliggende - hvor succeskriteriet underliggende er "how many terrorists have we killed".
Og at Trump / Cruiz / ... "can do the job better" end Obama..
Kompleksitet når sjældent frem i de amerikanske TV-medier.
Og så er det altså helt utroligt hvor meget reklamer fylder. Når man sidder og zapper mellem kanalerne støder man ind i en reklame "3 ud af 4 gange" - sådan opleves det i alt fald.

Et andet tema er "vold" - og p.t. i sær terroristers. San Bernadino-drabene i december, ryddede - naturligt nok - sendefladen i næsten en uge - på stort set alle kanaler. Men det var i sær "terror-vinklen" der dominerede. Og det forhold at der desværre i samme uge blev slået mindst lige så mange mennesker ihjel ved skudepisoder andre steder i landet - nåede knapt nyhedsudsendelserne.

Obamas forsøg på at reducere antallet af våben i de amerikanske hjem er "op ad bakke" i et land hvor "frygten for vold og tyveri" er en dominerende figur både hos den enkelte borger og i samfundsdebatten. At der kunne være en sammenhæng mellem våbenbesiddelse og "enhver amerikaners ret til at forsvare ham selv" og amerikanernes verdensrekord i manddrab pr. indbygger, fortoner sig i våbenlobbyens propaganda - og den desværre helt uproportionerede frygt som rigtig mange amerikanerne føler.
Heller ikke her bidrager medierne med indsigt og sammenligninger - snarere tværtimod - kriminalitetens "breaking news" kvalitet spreder voldsnyheder og fremmer opfattelsen af at det også kunne ske i min familie. Et drab på et pensionist i Los Angeles gør det ældre ægtepar i Florida utrygge. En tendens vi også oplever i "vores del af verden" - ligesom noget af ovenstående desværre også gælder for både os selv og måske i sær for de større lande i verden. Den overfladiske nyhedsformidling har USA ikke patent på..

Jeg understreger at ovenstående er baseret på "helt uvidenskabelige" indtryk fra december 2015 - og at der naturligvis er TV-udsendelser - og ikke mindst analyser i dagbladene - der stikker dybere. Men det umiddelbare indtryk er sørgeligt. Og der er vist ingen tvivl om at den langt overvejende del af amerikanerne kun ser (reklamespækkede) nyheder fra FOX, NBC, ABC etc. og amerikansk sport. Og det bliver man ikke verdensborger af - eller oplyst vælger..
Og endelig skal man ikke glemme af objektivitet sjældent går hånd i hånd med reklamefinansiering og seertal.. Noget vi selv skal være opmærksomme på.


torsdag den 18. juni 2015

Rød? Blå? - resultatet blev grumset

Det er et broget folketing der er blevet valgt. Og med et Dansk Folkeparti som landets næststørste parti er resultatet ikke blevet mindre grumset.
Spørgsmålet om danskerne har stemt rødt/blåt er ikke entydigt.. umiddelbart ligger blokkene som bekendt 85/90, men med 4 "røde" mandater fra Grønland og Færøerne er folketinget halv-delt - mandatmæssigt set.
Men indholdsmæssigt er det jo mere broget. Dansk Folkeparti vinder jo bl.a, på en del "røde" mærkesager: Bedre ældreforsorg, Gode hospitaler, forbedringer af dagpengesystemet og går generelt ind for en vækst i den offentlige sektor - bl.a. pga. sundhed og de ældre.
Partiet ønsker indflydelse - men vil p.t. ikke påtage sig et regeringsansvar. Det må give Lars Løkke grå hår i hovedet - for hvis DF ikke går i regering - og dermed bindes af et regeringsgrundlag - vil de jo i langt højere grad være et ustyrbart "krydsermissil" end tilfældet har været før - hvor de jo allerede har voldt problemer i "Blå Blok".
Uanset hvad der sker med regeringsdannelsen - er det sikkert, at der vil komme forlig på tværs af folketinget - og det vel at mærke forlig der kan have karakter af "mistillid" til den siddende regering. Dagpengespørgsmålet f.eks. hvor der er større enighed mellem Enhedslisten og DF end mellem DF og Venstre.
Regeringsmæssigt set:
Det kan - vurderet "idag" - næsten kun ende med en Venstre-regering - alene. Men det bliver ikke let. Hartling-venstre-regeringen talte i sin tid om "100 dage" det klarede han - men så vidt jeg husker ikke meget længere. Det er ikke utænkeligt at noget tilsvarende kan ske for Lars Løkke.
Og absurd er det naturligvis at en mand der om nogen kan "takkes for" at Venstre er gået så markant tilbage står til at lede den kommende regering.
Helle Thorning trak sig - vel egentlig ubegrundet - Lars Løkke bliver tilsyneladende indtil partiet får samme status som de Konservative? Vi afventer alle "kongemordet" - især når regeringsmagten knager. For leverer Løkke ikke på den front - må han vel gå (?)
MEN det kan faktisk også blive så broget i de næste uger - at Socialdemokratiet kommer i spil igen - og Mette Frederiksen bliver statsminister lidt hurtigere end det lå i kortene for få dage siden..  (Og det er vel egentlig også forklaringen på at Helle Thorning trækker sig ! (?) - Mette Frederiksen har et større manøvrerum..)

Mette Frederiksen er naturligvis den oplagte arvtager - og det har hun været længe - og det er spørgsmålet om ikke hun burde være valgt dengang Helle Thorning kom i spil. For allerede den gang var hun jo på manges læber.

Det ændrer dog ikke ved at Helle Thorning klarede skærene - og i manges øjne forlader posten som Statsminister og formand for Socialdemokraterne "på toppen". Hendes tale til partiet i går aftes var netop en statsminister og en formand værdig. Jeg tror ikke hun helt forlader "de bonede gulve". Bare vendt, der er givet vis et job i sigte på den internationale scene.

Folketingsvalg - afgøres i dag nærmest udelukkende på partiledernes karisma og troværdighed - indholdet virker mere og mere ligegyldigt.. For det er vel indlysende for alle at gårsdagens vindere var dem der er brændt igennem på det personlige plan og taberne er dem der af forskellige årsager ikke "har det i sig"..

Forestil jer en valgkamp hvor Mette og vel især Vestager havde været hovedfigurerne .. Jeg er overbevist om at blå blok var blevet pebet ud - i alt fald så længe Lars Løkke ikke var blevet udskiftet.. Men det er jo kun drømmerier.. - men jo ikke umuligt når vi om kort eller lidt længere tid skal have et nyt valg. For "nøglerne" passer ikke i 4 år i hænderne på Lars Løkke - det vil jeg næsten vædde på. Hertil har vælgerne sammensat et for broget folketing. Og det er ikke blot på det mandatmæssige område - det er måske langt mere på det værdimæssige. Og i den henseende er resultatet måske rødere end man lige skulle tro.

torsdag den 11. juni 2015

Udenlandsk arbejdskraft - statistisk fusk fra Venstre


En af valgkampens første "tal" var en Venstre kampagne om, at de 41.000 nye beskæftigede under Helle Thorning, stort set udelukkende bestod af udenlandsk arbejdskraft, jf. tidligere indlæg på denne blog. Påstanden var at der kun var skabt 700 nye jobs til "danskere".
Nu har jeg undersøgt tallene  via Danmarks Statistik, der dels har gjort mig opmærksom på at deres beskæftigelses-statistik IKKE giver mulighed for en sådan konklusion og dels henvist  mig til Udlændingeregistret / www.jobindsats.dk.

Nedenstående kan uddrages af denne database:

Beskæftigede udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark
Dec 2008 Dec 2011 Dec 2014
Bopæl i Danmark
Nordiske lande i alt 11.609 11.458 12.562
EU/EØS/EFTA uden Norden i alt 40.451 51.451 71.962
3. lande i alt 45.551 44.766 51.643
I ALT 97.611 107.675 136.167
Uden bopæl i Danmark
Nordiske lande i alt 13.053 10.170 9.508
EU/EØS/EFTA uden Norden i alt 26.996 23.213 26.499
3. lande i alt 1.633 1.418 2.483
I ALT 41.682 34.801 38.490
ALLE BESKÆFTIGEDE 139.293 142.476 174.657
Kilde: Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR
Anm.: Udenlandske arbejdstagere og selvstændige registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) indgår i målingen fra 1. januar 2011. Det betyder, at man ikke uden videre kan sammenligne niveauet før 2011 med niveauet de følgende år. Se mere i info om målingen.
www.jobindsats.dk  6/2015 - bearbejdet af Karsten Duus.


Konklusion
Beskæftigelsen af udenlandsk arbejdskraft er stigende gennem hele perioden (statistikken starter i 2008) (i sig selv interessant og et udtryk for at selv under krisen steg beskæftigelsen for denne gruppe). Men trods den stigende anvendelse af udenlandsk arbejdskraft - fastboende som indrejsende - (se andre indlæg her på bloggen) - så er der ikke belæg for beskæftigelsesstigningen i Danmark (under Thorning-regeringen) som helhed består af "fremmed" arbejdskraft..

Tallene fra Venstre er derfor i en sand/falsk-verden - "Falske".








lørdag den 30. maj 2015

"Rød eller blå" beskæftigelse

Det fyger med beskæftigelsestal her i valgkampen - her er de helt aktuelle vedr. beskæftigelsen.

STEM RØDT HVIS DU MENER DEN OFFENTLIGE BESKÆFTIGELSE SKAL HOLDES I RO OG DEN PRIVATE SEKTOR STIGE!

Fordi:  Under den Blå Regering STEG den offentlige beskæftigelse med 25.000 og den private beskæftigelse FALDT med 120.000.
Under den Røde Regering FALDT den offentlige beskæftigelse med 4.000 og den private beskæftigelse STEG med 40.000

Grundlaget:



Lønmodtagere efter sektor og tid  - 1.000 - marts måned.
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Sektorer i alt 2.717 2.640 2.559 2.550 2.540 2.539 2.543 2.577
Offentlig forvaltning og service 825 846 863 849 834 834 830 830
Virksomheder og organisationer 1.891 1.794 1.696 1.701 1.706 1.705 1.713 1.747
Uoplyst 0,22 0,18 0,22 0,19 0,15 0,15 0,23 0,12
Kilde: Danmarks Statistiks Databank 5/2015. Bearbejdet af Karsten Duus.



- Måske en lidt forsimplet konklusion - med sådan kan tallene altså læses! Og det er de RIGTIGE tal..


En lidt mere detaljeret fremstilling, men reelt med samme konklusion - tolk selv:

Lønmodtagere (sæsonkorrigeret) efter enhed, sektor og tid
2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
Sektorer i alt 2289834 2255091 2157552 2155303 2149887 2140155 2153646 2171368
Stat 165815 171161 174325 176002 175032 174882 174467 173750
Regioner 112620 115559 118819 116820 116264 118734 121578 122195
Kommuner 433247 444196 453933 448252 438545 434250 432634 427871
Sociale kasser og fonde 1946 1866 1885 1908 1932 1908 1880 1583
Offentlige virksomheder 67422 64183 62560 60756 59283 57343 56042 55245
Private virksomheder 1456406 1404234 1290931 1296332 1302854 1296472 1310189 1332662
Private non-profit organisationer 52200 53731 54945 55076 55844 56414 56661 57923
Uoplyst 178 161 154 157 132 152 195 138
Lønmodtagere
Sektorer i alt 2719194 2672781 2565293 2553311 2548616 2543142 2563905 2594505
Stat 187933 192269 198172 199143 198172 198519 198238 198422
Regioner 125555 128912 132307 129824 128729 130987 133047 133821
Kommuner 502890 512526 524316 515605 503334 496944 496441 493823
Sociale kasser og fonde 2070 1983 2052 2157 2110 2098 2046 1704
Offentlige virksomheder 72684 69812 67712 65583 63921 61769 60401 59534
Private virksomheder 1761487 1699207 1570723 1570780 1581343 1580571 1600676 1632057
Private non-profit organisationer 66337 67887 69815 70025 70848 72073 72848 75026
Uoplyst 238 184 197 194 160 181 208 118

31-5-2015 Danmarks Statistik, www statistikbanken.dk/LBESK23.









40.000 bliver til 700

Partiet Venstre har lanceret en kampagne hvor væksten i beskæftigelsen forsøges "reduceret" til 700 fordi de resterende "39.300 ny-beskæftigede" udelukkende skulle være folk fra udlandet.
Intentionen er gennemskuelig: Den aktuelle vækst i beskæftigelsen og faldet i ledigheden, der dokumenteres af offentlig tilgængelig statistik, skal nødig blive for stort et plus for rød blok. Derfor forsøget på at tildele et "hak i glæden" over de positive tal. At man samtidig kan puste lidt til indvandrerspøgelset og den danske indre svinehund, formodes tilsyneladende at være en fornuftig valgkamps-strategi (?)
Men holder oplysningerne? - eller er de fordejede/misforståede som vi så ofte har set i den politiske debat?
Jeg kan ikke finde sådanne tal i den del af Danmarks Statistiks Databank der er offentligt tilgængeligt - og der er mange!
Oplysningerne er derfor enten hentet ud af den blå luft - eller baseret på særlige kørsler i Danmarks Statistik.
Hvis det sidste er tilfældet får man jo ofte svar som man spørger!

Faktum er, at der ER en positiv udvikling i såvel beskæftigelse som arbejdsløshed jf. andre indlæg på denne blog.
Og faktum er jo også at - det uanset oprindelsesland - er positivt at erhvervslivet udvider sin arbejdskraft til service og produktion. Og - om man kan lide det eller ej - er der jo ingen tvivl om dansk erhvervsliv behøver fremmed arbejdskraft! En pointe Venstres aktuelle kampagne kolliderer med. For skulle de "39.300" være korrekte - hvad så? Erhvervslivet har brug for arbejdskraft.

Men tilbage til "fakta":
De seneste tal for beskæftigelsen og arbejdsløsheden er:

Beskæftigede og ledige i april måned (AKU-statistikken)
Enhed: 1000 personer
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Beskæftigede 2857 2783 2703 2705 2684 2689 2691 2744
AKU-ledige 95 168 227 221 230 201 186 186
Tabellen dækker alle 15-74-årige. Den månedlige arbejdskraftundersøgelses tal er dannet som glidende tre-måneders gennemsnit, hvor den publicerede måned er den midterste af de tre måneder. Tal for den seneste måned i gennemsnittet er et forecast. Den efterfølgende måned er forecast måneden indsamlet, og et nyt tal publiceres. Tallene revideres slutteligt, når Arbejdskraftundersøgelsens kvartalstal, for det kvartal som måneds-tallet vedrører, bliver offentliggjort. Kilde: Danmarks Statistik Databank 5/2015.

Skulle man "politisere"
- falder beskæftigelsen med 150.000 og arbejdsløsheden stiger med 120.000 under "den blå regering" 2008-2011
- stiger beskæftigelsen med 60.000 og arbejdsløsheden falder med 40.000 under "den røde regering" 2012-2015.