tirsdag den 18. juni 2019

Beskæftigelse og arbejdsløshed - fup eller fakta

Den 18/6 2019

TV2 News viderebringer i dag en nyhed om 70.000 flere i beskæftigelse heriblandt mange seniorer. Det lyder jo godt - men holder det?

Hvis man se på resultaterne fra Arbejdskraftundersøgelserne tegner der sig nedenstående billede:


Arbejdsmarkedstilknytning efter beskæftigelsesstatus, alder og tid
Enhed: 1.000 personer1. kvartal
20082012201720182019
BeskæftigedeAlder i alt27652616269627502776
15-24 år399376405407418
25-34 år572503532555570
35-44 år727652611602596
45-54 år643659679701686
55-64 år425426470486506
AKU-ledigeAlder i alt103234192155165
15-24 år3268554547
25-34 år2256554451
35-44 år1846312625
45-54 år1637292119
55-64 år1527212122
Uden for arbejdsstyrkenAlder i alt736766793789763
15-24 år200253272276262
25-34 år8890120128117
35-44 år7274848585
45-54 år839610599104
55-64 år293253211201195
Danmarks Statistik 6/2019
Tal fra Arbejdsstyrkeundersøgelserne  / Karsten Duus

Tallene fra TV2-News kommer muligvis fra den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (?) - der er meget præcis og opdateret - men som kun medtæller de arbejdsløse der er er tilmeldt Arbejdsformidlingen. Der er med andre ord et "mørketal" - nemlig dem der gerne vil i arbejde - men som ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen.
Samtidig er Arbejdskraftundersøgelserne den eneste måde man kan få et indtryk af forholdet mellem den samlede arbejdsstyrke, beskæftigelsen og ledigheden, og dermed tal for dem der står udenfor arbejdsstyrken. Ovenstående tal fortæller derfor en mere komplet historie - og nuancerer mildest talt billedet:
1) Beskæftigelsen fra 1 kvartal 2018 til 1. kvartal 2019 er steget med 26.000 samtidig med at ledigheden er STEGET med med 10.000.
2) Sammenligner man med det sidste "højkonjunktur år", 2008 - er beskæftigelsen i dag den samme som den gang og arbejdsløsheden steget med 60%  fra 103.000 til de aktuelle 165.000, der jo desværre fortsat er mange mennesker.
3) Men seniorpolitisk set ER der positive nyheder: Beskæftigelsen for de 55-64 årige (der er den ældste alder man undersøger i AKU-statistikken) er steget både i forhold til 2008 og 2018!

onsdag den 6. februar 2019

Forsvar for 68-generationen





Forsvar for 68-generationen
Jeg genlæste for nylig et debatindlæg, som Bertel Haarder havde den 28. april 2018 i Berlingske med titlen "Det værste ved 1968 var demokrati-blindheden". Anledningen var 50-året for studenteroprøret i 1968. Bertel Haarder har været på banen i samme anledning mange gange, og andre med ham, og det fyger med ord som kommunisme, totalitarisme, uansvarlighed og ufaglighed.
Det er let at forfalde til stereotyper og simple generaliseringer, og bagklogskaben har gode kår - men som en af dem, der oplevede perioden på min egen krop, føler jeg trang til at nuancere lidt. Jeg gør det i punktform for at tydeliggøre, at jeg ikke intenderer at give et samlet overblik, men har valgt at tage elementer op, som jeg selv var tæt på. Lad mig derfor kort placere mig selv i konteksten:
Jeg var med andre ord med.. Fortryder jeg min studietid? Nej. Savner jeg 68-stemningen? Ja
Men alligevel blev "alle" påvirket, og i større eller mindre grad forandret i perioden, og årsagen er grundlæggende, at vore egne forældre var begyndt at røre på sig. Vi blev født i 1950-erne af forældre, der var den første ungdomsgeneration efter krigen og som oplevede velstandsstigningen i 1960-erne. Det gav overskud både økonomisk og socialt, og de ting, vi levede ud i 70-erne, var vores forældre så småt begyndt på. Der skal ikke megen økonomisk og sociologisk fantasi til at se en sammenhæng mellem højkonjunktur, fuld beskæftigelse og et behov for at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet og kravet om - men også legen med - nye mande- og kvinderoller. Og alt sammen i øvrigt understøttet af en international musikscene domineret af Elvis Presley, Rolling Stones og ikke mindst Beatles, hvis 10-år netop var 60-ernes. Rock og rul var provokerende, inciterende og måske endda lidt frisættende med sin rytme og nye danseformer. Fjernsynet, der blev folkeligt udbredt i slutningen af 1950-erne, satte en vigtig dagsorden. Pludselig delte en hel befolkning det samme indhold, og det havde en afgørende betydning for det normbrud, der lå til grund for 68-oprøret. Nye kønsroller, kvindefrigørelse, ligeberettigelse og en friere seksualitet var ikke 68-generationens opfindelse. Men 70-erne satte turbo på. Og medierne spillede med.
Der var tryk på, og en del af fagkritikken var åbenlyst politiseret: En af parolerne var "forskning for folket - ikke for profitten". Og selvom samfundspolitik og fag-faglig blev rørt godt sammen og Maos lille røde blev studeret nøje, så var vi ikke som Bertel Haarder påstår "kommunister". Den universitære venstrefløj var ikke kommunistisk. Det var ikke DKP og "KGB’s agenter", der satte dagsordenen. VS var 70-ernes altdominerende venstrefløjsparti for studerende og lærere. VS kom i folketinget i 1968, hvor DKP var ude, men partiet røg ud igen i 1971, for dog at komme tilbage i 1975 og holde skansen til og med 1987. Og selvom DKP i 1973, 75 og 77 kom ind med pæne mandattal, fik partiet ikke mange stemmer på universiteterne og de højere læreanstalter. DKPs studenterorganisation, KommS, havde ingen reel indflydelse, bl.a. fordi der for hver KommS-er, på f.eks. RUC, var 10 VS-ere. Og indholdsmæssigt: VS har "ved Marx" aldrig set Sovjetunionen som noget idealsamfund. DKP var faktisk en af "hovedfjenderne", og DKPs eget problem var vel netop legitimeringsbehovet for Sovjetunionen. Det er derfor også stærkt manipulerende, når Bertel Haarder gang på gang bruger en navngiven RUC-lærers bog om Tjekkoslovakiet som eksempel på en tidstypisk "kommunistisk" propaganda. Udover det upassende i selve udhængningen årtier efter.. er eksemplet helt enkeltstående. Men det er sikkert også årsagen til, at Bertel Haarder har gentaget det i 30 år - han har ikke kunnet finde andre eksempler på "sovjettisk propaganda" fra en universitetslærer. Der skal nok være et enkelt eller to mere (?), men det var ikke det typiske billede, kritikken af Sovjetunionen var uendeligt mere udbredt. Men samtidig, og heri ligger nok en del af misforståelsen, faldt det også i de venstreorienteredes lod at nuancere analyserne af de daværende planøkonomier. Det var jo så let fra borgerligt hold bare at afvise alt. Men vi havde jo at gøre med samfund, med mange mange millioner mennesker, der helt bortset fra Stalin, Mao, Fire Banden og deres uhyrligheder (helt enig med Bertel Haarder..) - trods alt producerede brød, biler og nye maskiner, underviste deres børn og helbredte deres syge - men ud fra en anden økonomisk grundtanke end vores egen. Det kan man jo ikke bare afvise - det må forstås - og måske endda "forsvares" (?) men det har mange - som Bertel Haarder - misforstået.
Med til billedet hører vel også, at den megen tale om revolution ikke var for egen personlig vindings skyld. Snarere tværtimod, den politiske utopi var et bedre samfund for alle, og i denne sammenhæng var Kina kun delvis og Sovjetunionen slet ikke, forbilleder.
Solidaritet er og var et nøgleord. Og vellønnede medlemmer af VS betalte partiskat - ligesom partiet dengang var det eneste parti i Folketinget med tvungen udskiftning på "taburetterne" ..
x

1) Jeg blev student fra Køge Gymnasium i 1971, dvs. jeg begyndte i gymnasiet i 1968, og fra dag ét var der nyt i gære: 3.g-erne havde jakke og slips, vi havde skjorte og trøje, og nogle af gymnasielærerne strejkede endda i foråret; i 2. g indkaldte rektor til temadage om "the establishment", og jeg fik forhandlet mig til et 9-tal i kemi i stedet for et 8-tal i en åben klassehøring om standpunktskarakterer, og i 3.g nægtede mit bio-hold, helt uhørt, at lave en skriftlig prøve hos en lærer inden karaktergivningen og ligeledes helt uhørt, badede jeg i rektors guldfiskedam for at skaffe mønter til et par påskebryg.
Fra 1972-75 læste jeg Filmvidenskab på Københavns Universitet og 1975-80 Geografi og Samfundsfag på RUC. Jeg blev cand.mag i 1980, og samme år ansat som gymnasielærer. På filmstudiet kuppede vi studienævnet i 1974 og ansatte studerende som undervisningsassistenter, og jeg underviste selv i "pædagogik og filmpædagogik". På RUC var jeg aktiv i RUC-aktionerne og var bl.a. dirigent på Rådhuspladsen ved den store RUC-demonstration i 1977. Jeg læste Kapitalen og havde flere hyldemetre af marxistisk litteratur og har stadig en ansats til en "doktordisputats" om Marx's værdibegreb liggende. Jeg har boet i kollektiv, været på Ø-lejr, røget hash og været aktivt medlem af VS. Alt i alt vel hvad man må kalde en "typisk 68-er".
 -  men gælder det alle fra dengang? - Nej!

2) Det sidste nej er vigtigt og hører med til nuanceringen. Den politiske del af 68-bevægelsen var ingen massebevægelse, den var domineret af lærere og studerende på de højere læreanstalter. Mine klassekammerater fra folkeskolen var ikke medlemmer af VS, og flere af dem stemte sikkert på Glistrup, der som bekendt stormede ind i folketinget i 1973. 1968 var det kun ca. 10 % af en ungdomsårgang, der gik i gymnasiet, og heraf var det vel under en fjerdedel, der fortsatte på en lang videregående uddannelse - og heraf var det ikke alle der var "oprørere". Fra min egen gymnasieklasse er jeg vist den eneste, der både læste Kapitalen, boede i kollektiv og besatte et universitet. I den forstand var det ikke mange, der reelt hævede "fanerne" - og følgelig kun få der "hævede dem, så de lettede fra jorden".
Jo, der var indiskutabelt meget i gære, før ungdomsoprøret tog fart, og man gør sikkert klogt i at se 60-erne, 70-erne og delvist 80-erne som en sammenhængende normbrydende udviklingshistorie, hvori 68-oprøret kun er en delmængde. Men samtidig er det også vigtigt at skelne mellem to hovedstrømninger i 68-generationen. Der var de politiske, der havde samfundsforandringer som mål og der der var "flipperne", der havde primært fokus på den personlige livstilsændring - og et eller andet sted midt i mellem var der "enkelt-sags-grupperne" som f.eks. slumstormerne, Christianitterne, Tvindfolket og kunstnersammenslutningen Røde Mor. Personligt oplevede jeg "grupperne" som meget adskilte. Jeg deltog f.eks. på et VS-sommer-seminar det år hvor Tvindvindmøllen blev rejst - men udover at vi kiggede på projektet og vist nok hjalp med at bære en vinge, så var der ingen kontakt, ja faktisk havde Tvind forbudt sine lærere og elever af besøge os.

3) Men som universitetsstuderende i 1970-erne, var opgøret med professorvældet og disciplinfagligheden på universiteterne (og de højere læreanstalter), det der fyldte. Erobringen af rektors talerstol i 1968 var kun en start, det var i 1970-erne, at det antiautoritære oprør bredte sig som en fagkritisk "tsunami". Der var kritik af både undervisningsform og -indhold - og en stor del af kritikken var "objektivt set" berettiget. "Alle” studier havde undervisere af "lektor Blomme-typen", og fagindholdet var stort set ikke blevet ændret i årtier. Nu blev der stillet krav om tidssvarende metoder og indhold. Og set over en 10-årig periode var der vel ikke en eneste undervisningsinstitution, der ikke korrigerede form og indhold, og som efterfølgende fastholdt og endda videreudviklede disse ændringer. I begyndelsen af 1970-erne åbnede Roskilde Universitetscenter (RUC) og senere Ålborg Universitet - med en helt ny tilgang til studieform og fagindhold - men ikke som et resultat af et 68-krav - planlægningen var startet tidligere. Projektarbejde og tværfaglighed var nøgleordene, bl.a. konkretiseret i nye fagintroducerende basisuddannelser og en bygningsmasse domineret af grupperum. Her fik de studerende og lærerne rammerne til en ny projektorganiseret studieform forærende. Og en studieform, der lå i oplagt forlængelse af en 68-tankegang. Det skulle vise sig, at indholdet hurtigt blev politisk.

5) Bertel Haarders anden hovedpåstand er den påståede "demokrati-blindhed". Det er efter min bedste overbevisning ren manipulation for venstrefløjens mantra - dengang og idag - var og er faktisk reelt demokrati. I 70-erne afprøvede vi kollektiv-møder, husmøder, stormøder netop for at sikre deltagelse og transparens. Og selvom det repræsentative demokrati er en åbenlys nødvendighed - var det dengang, som i dag - en vigtig pointe, at demokratiet styrkes ved øget borgerdeltagelse, information og gennemsigtighed - alt andet er faktisk udemokratisk. En hovedfigur dengang var "økonomisk demokrati". Hvis kapitalen sætter den økonomiske dagsorden alene, hvor er demokratiet så henne? LO stillede krav om medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne og en øget regulering af virksomhederne - venstrefløjen gik lidt længere, dels i kritikken af kapitalismen og dels med krav om egentlige nationaliseringer. I 70-erne var modsætningen mellem politisk og økonomisk magt tydeligere, end den er i dag - for en af de ting, vi har "arvet” fra 68 (i bred forstand), er netop en øget samfundsmæssig regulering af økonomien. Det økonomiske demokrati er øget - og i den forstand vel også demokratiet. Man kan retorisk spørge hvor var (og er?)  Bertel Haarder og hans parti i denne proces?
Men der røg nogle finker af panden i de gode 70-ere, både politisk og fagligt. Konkret blev der talt og skrevet meget om, hvordan en revolution kunne gennemføres, og der er ingen tvivl om, at der på venstrefløjen var rabiate personer. Men VS havde faktisk en inddæmmende og afvæbnende funktion. Hangen til teoretisering tog givetvis "pippet" fra nogle, og så var der jo faktisk fremtrædende medlemmer, der havde fødderne på jorden. Og jeg vil påstå, at hvis Blekingegade-gruppen havde været medlemmer af VS, havde de aldrig begået deres forbrydelser.
Selvom det givetvis kan dokumenteres, at der var personer på venstrefløjen, endda måske i VS, der sympatiserede med terrorgrupper som Rote Arme Fraktion og De Røde Brigader - så var det ikke hverken VSs eller den øvrige venstrefløjs holdning! Og indholdsmæssigt var ideen om - gennem terror - at destabilisere samfundet for hermed at danne grundlaget for en social omvæltning - absurd.

7) "Marxistisk analyse" / "kritisk analyse", uanset hvilket emne man beskæftigede sig med, var indiskutabelt en del af 70-ernes studieindhold - ikke mindst på RUC. Udover, at man med rette kan diskutere indholdet og relevansen af sådanne analyser, så havde vi, erkendt, det problem i 70-erne, at Marx' egne, og andre marxistisk inspirerede teoretikeres, analyser og begrebsapparater, lige skulle forstås først. Det tog en del af studietiden, og det "forringede" givet vis  indlæringen af den traditionelle disciplinfaglighed. Men som selvorganiseret kritisk bølge satte det os selv i centrum - og vi var mange, der lærte meget af de år. Man tilegner sig stof, når man er motiveret, og motiverede var vi. Vi var selv subjekter i vores videnstilegnelse. Bevares, der var visse eksamensmæssige formalia og indholdskrav, man måtte indrette sig efter (og sikkert godt for det..), og selv på RUC var der et antal obligatoriske kurser o.lign. - men det var stærkt motiverende, i sin projektgruppe, at kunne definere sit eget emne i samarbejde med lærerne; at faglærerne var vejledere, ikke foredragsholdere; at knokle på med projektrapporten (der ofte var af et betydeligt omfang!) og til sidst men ikke mindst, at forsvare den ved en gruppeeksamen med eksterne censorer på. Det gik ikke altid som forventet. Jeg oplevede selv et projekt, hvor den eksterne censor var utilfreds med vores behandling af en af de traditionelle fagdiscipliner, og vi derfor endte ud med en karakter, der lå noget længere nede på skalaen, end vi (og vore faglærere) mente, vi var berettiget til. Men det var et vilkår - mødet mellem gammelt og nyt slår ofte gnister.
Fagligt betød opgøret med "professorvældet", at det hidtil praktiserede undervisningsindhold, og ikke mindst undervisningsmetoderne, blev kastet op i luften. Det skabte naturligvis uro på mange uddannelser - noget "the establishment" opfattede som faglig forringelse. Men grundlæggende blev der jo ikke gennemført en faglig revolution. Meget af det faglige kernestof lod sig ikke anfægte, og mange af de faglige traditioner lod sig ikke fornægte, men der blev trods alt introduceret nye undervisningsformer og nyt fagindhold, der har holdt sig til i dag. Og samlet set, hvad vi 68-ere måske manglede i umiddelbar detailfaglighed, blev rigeligt opvejet af fagligt drive, kritisk sans, procesfærdigheder, holistiske tilgange og ikke mindst evnen til "at lære". Alle kvalifikationer, der har vist sig afgørende i generationens efterfølgende erhvervskarrierer. Man kunne måske have forventet, at erhvervslivet, det offentlige som det private, ville have tøvet med at ansætte antiautoritære "oprørere" - men det viste sig at være omvendt. Evne til at organisere, stille spørgsmål, lede og deltage konstruktivt i møder, lave referater, tænke på tværs og en evne og villighed til at tilegne sig nyt stof, var kvalifikationer både det private og offentlige efterspurgte, og formoder jeg, fortsat efterspørger (?) og det var (og er) heldigvis en del af 68-ernes DNA.

Jeg vil derfor håbe, at kommende generationer, nu og i fremtiden, kunne opleve bare lidt af det engagement, det oprør og det kulturelle, sociale og politiske liv, vi oplevede i 70-erne. Der ligger nemlig noget samfundsmæssigt set positivt, og i alt fald personligt udviklende, i en vis anti-autoritet - men det er ikke måske så let / eller oplagt at lave et tilsvarende oprør i dag (?). Samfundet inkl. 68-generationen, har forandret sig. På den anden side ER der måske basis for et nyt studenteroprør: Besparelserne på universiteterne og de videregående uddannelser, set som udgifterne pr. studerende og dermed lærer-elev-ratioen, er i de senere år blevet væsentligt forringet og truer selve kvaliteten i vores uddannelser. Da jeg gik på RUC i 70-erne havde vi op til flere vejledere pr projektgruppe. I dag er det omvendt. Som gammel 68-er håber jeg, at det vil udløse et nyt studenteroprør - for der er behov for det i en tid hvor mange partier taler om uddannelse som nødvendighed - men i samme åndedrag skærer ned på bevillingerne. Men på et andet område er der faktisk et oprør i gang: Miljøproblemerne og ikke mindst problem-udsigterne har aktiveret, og i en vis udstrækning radikaliseret, rigtig mange mennesker. Partiet Alternativets vælgermæssige succes er en klar indikator, ligesom SF og Enhedslisten har en vælgerbaggrund her. Og selv blå-blok er tvunget til at fremlægge strategier. Men mange unge kræver handling - ikke blot hensigtserklæringer. Det bliver spændende at se hvor det ender.




onsdag den 21. marts 2018

Beskæftigelses rekord? Både ja og nej

Dagens store nyhed i TV2 News er, at LØNMODTAGERNES beskæftigelse i januar 2018 ligger over niveauet fra før finanskrisen (2008-):


Resultatet fremkommer ved en sæsonkorrektion af de registerbaserede beskæftigelsestal - og omfatter kun lønmodtagere. Kilden er Danmarks Statistik.

Det er en god nyhed, og når tingene opgøres således, er det faktuelt korrekt, at der i april 2008 blev optalt/beregnet 2.721.992 beskæftigede lønmodtagere og i januar 2018: 2.728.761.

Det er også - for mange - en god nyhed at beskæftigelsesudviklingen skyldes en stigende beskæftigelse i den private sektor, ikke i den offentlige. Den offentlige sektors beskæftigelse er stort set konstant - og faktisk lavere idag end f.eks. i 2009-2010.

Men ovenstående er sæsonkorrigerede tal, i virkeligheden, dvs. ikke-sæsonkorrigeret, var der reelt "kun" 2.692.666 beskæftigede lønmodtagere i januar 2018. Dvs. ca. 30.000 færre end det sæsonudjævnede (og dermed skønnede!) "rekordtal".

Hvis man ser på de reelle tal, altså de faktiske beskæftigede - er "rekord"-nyheden reelt forkert: I juni 2008 var der således 2.734.880 beskæftigede lønmodtagere og det er ikke overgået siden: Den største beskæftigelse efterfølgende er 2.729.335 i november 2017.

Og hvis man ser på den samlede beskæftigelse - udfra arbejdskraftundersøgelserne - er nyheden desværre "helt gal":


Den samlede beskæftigelse i 2008 er "markant" højere end i dag.

Kilde: Danmarks Statistik 3/2018. NB: Tallene er IKKE-sæsonkorrigerede, selvom figurens hoved fortæller noget andet - fejlen ligger i DSTs grafprogram.

OBS: Man kan undre sig over udviklingen i 2016 og 2017: Det skyldes desværre nogle dataproblemer i Danmarks Statistik hvor tallene fra 2016 blev indsamlet af en anden udbyder. I 2017 og 2018 er det den samme udbyder/metode som før 2016, det er derfor ikke urimeligt at sammenligne 2017/18 med 2008/09.


Konklusion: Desværre endnu et eksempel på, at statistik formidlet i nyhedsmedier, skal tages med et gran salt..  For selvom TV2 News snævert set har ret, er det kun "den halve" sandhed der formidles.
Men uanset "statistisk nørderi" - tendensen er klar - beskæftigelsen stiger. Og i den sammenhæng er det nok vigtigere at sammenligne kriseårene med idag og her viser tallene - uanset kilde og opgørelsesmetode at beskæftigelsen er steget med flere end 100.000 - ja, næsten 150.000.


fredag den 12. januar 2018

Beskæftigelse og arbejdsløshed 1997-2017

Lange linjer i beskæftigelses- og arbejdsløshedsudviklingen.

Vi siger det går så godt i Danmark for tiden - men viser det sig også i beskæftigelsesudviklingen?

Se tabel - PDF  - Excel

Hvis man ser på udviklingen fra 1997 til 2017 med udgangspunkt i 1. kvartal (fordi det er umiddelbart tilgængeligt - og let at opdatere når 1. kvartalstallene for 2018 offentliggøres (maj?)) - viser der sig følgende (mere eller mindre) overraskende tendenser:

1) Beskæftigelsen er blot øget med 80.000 - men faldet! med 60.000 siden 2007. Beskæftigelsens andel af befolkningen er den samme (-1 procentpoint) - men faldet med 4 procentpoint siden 2007.

2) Kvindernes "andel" af arbejdsmarkedet er nu tæt på mændenes - målt i alt og i beskæftigelsesfrekvens fordi mændenes beskæftigelse er faldet! og kvindernes er steget (sidste, i sær i perioden 1997-2007)

3) Kvindernes arbejdsløshed er faldet både i antal og i procent - medens mændenes er steget både i antal og i procent.

4) De unge. Det  ser ikke godt ud for de unge (15-24 år). Deres beskæftigelse er faldet totalt set - og frekvensmæssigt markant. Der indgår sikkert en positiv historie om øget uddannelse i disse tal, men dem der gerne vi ud på arbejdsmarkedet rammes af en arbejdsløshedsprocent på 12! i sammenligning med en gennemsnitlig på 7 og kun 4 procent for de 55-64 årige.

5) Det "grå guld", her de 55-64 årige, ser (overraskende) ud til at klare sig fint. Beskæftigelsen er steget markant både i alt og som andel af deres aldersgruppe i befolkningen. Udviklingen skyldes ikke mindst at kvinderne er "tordnet frem". De 55-64 årige kvinder har (næsten) fordoblet deres beskæftigelsesfrekvens. Og både antallet af arbejdsløse og arbejdsløshedsprocenten er under mændenes. I 1970-erne talte vi om kvindernes indtog på arbejdsmarkedet - mange dog til arbejdsløshedskøen - idag er kvinderne, i alt fald hvad beskæftigelsen angår fuldt integreret. Det er mændene der forlader arbejdsmarkedet: 70.000! fra 2007 til 2017, kvinderne kun 25.000.

Generelt set: Den økonomiske- og beskæftigelsesmæssige krise slog igennem i 2008-2009 med voldsomme fald i beskæftigelse og stor arbejdsløshed. Det er heldigvis gået fremad siden - og det er en af grundene til at man er begyndt at tale om "højkonjunktur" og sågar "overophedning". MEN beskæftigelsesmæssigt er fakta, at vi "idag" (1.kvartal 2017) har 60.000 færre beskæftigede end i 2007 og at vi har 65.000 flere arbejdsløse!

NB: Alle ovenstående tal refererer til de internationalt sammenlignelige AKU-tal, dvs. tal der er baseret på kvartalsvise arbejdsløshedsundersøgelser. I AKU-statistikken defineres f.eks. arbejdsløse som personer der har interesse for, og som kunne tage et hel- eller deltidsarbejde med kort varsel. Det adskiller sig fra de registerbaserede statistikker, hvor det kun er de mennesker der er registreret i arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, der er "arbejdsløse". AKU-tallene er følgelig større.


Etnisk baggrund
Hvis man ser på registerbaserede tal, er det muligt at få meget detaljerede opgørelser. Og det hører med til ovenstående historie, at der bag arbejdsløshedstallene desværre gemmer sig en historie om etnicitet:
Hvis den registerbaserede arbejdsløshed omregnes til fuldtidsledige, tegner der sig følgende billede:

1. kvartal (2007 og 2017)
Fuldtidsledige i alt:        127.101    125.133
Dansk oprindelse:          103.240     88.097
Udenlandsk oprindelse:   23.858     37.021
Heraf:
Tyrkiet:  4.329     3.548
Syrien:      199     7.810

I 2007 udgjorde mennesker med anden etnisk baggrund 19% af de arbejdsløse i 2017 30%!
Men dette skyldes ikke mindst den voldsomme vækst i flygtninge fra Syrien. Korrigerer man for dem, er billedet: 25% af de arbejdsløse i 2017 har anden etnisk baggrund end danskere.

Det er med andre ord så som så med integrationen af mennesker med anden etnisk baggrund. Det er dog fint at se, at arbejdsløsheden blandt den store gruppe af tyrkiske indvandrere er faldende og i øvrigt, at forskellene mellem tyrkiske mænd og kvinder er udlignet:
i 2017 1.833 mænd og 1.716 kvinder, omregnet til fuldtidsledige.

onsdag den 3. januar 2018

Elbiler - ja tak



El-biler, ja tak

Vi er flere der ikke kan forstå, at man ikke sænker registreringsafgifterne på el-biler ... (?) 


Argumenter for:

  1. Vi er førende indenfor vindenergi, både på produktions- og på forbrugssiden.
  2. Vindmøller producerer (også) strøm om natten, hvor energiforbruget er lavt. Opladningen af el-biler er således med til at udligne døgnrytme-forskelle mellem energiproduktion og energiforbrug.
  3. Dette argument er så meget desto mere vigtigt, fordi vi nogle gange skal betale! for at komme af med vindmøllestrømmen om natten..
  4. Der forskes og udvikles i lagring af strøm - det er naturligvis (meget) vigtigt - men lagring af strøm medfører energitab - et direkte (relevant) forbrug er miljømæssigt og samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssigt.
  5. Vi er udfordret på sænkningen af CO2-udledningen.
  6. Diesel- og benzinbiler forurener vores byer.
  7. Mange boliger er belastet af trafikstøj. Dæk og vindstøj er den samme uanset brændselsforbrug - men motorstøjen forsvinder næsten helt ved el-biler. Trafikstøjen vil således reduceres med el-biler.
  8. Danmarks arealmæssige ”lidenhed” gør el-biler oplagte, for selv el-biler, med en begrænset rækkevidde, kan anvendes.
  9. Vi ville støtte (videre)udviklingen af en dansk el-bil-produktion, der ville skabe arbejdspladser og eksportindtægter
  10.  ?



Men andre ord: Ligesom vi i Danmark har vist vejen vedr. grøn energi – bør vi vise vejen vedr. ”grønt forbrug”!  Og selvom det måske koster lidt på den korte bane, er jeg overbevist om at det vil vise sig at være en god forretning – både miljømæssigt og samfundsøkonomisk – på den lidt længere bane.

Aktuelt diskuteres der skattelettelser pga. et betydeligt "økonomisk råderum" - nogle af disse milliarder burde istedet anvendes til at "betale for" sænkningen af registreringsafgiften på el-biler og støtte udviklingen af en el-baseret infrastruktur.
Håndværkerfradrag for private el-standere?
Tilskud til el-standere ved restauranter o. lign. og kommunale institutioner?

torsdag den 13. april 2017

Enklere golfregler - søges

R&A og DGU - har taget pænt imod ideen om at "tænke ud af boksen" - så hvorfor ikke: Nedenstående ajourføres på
https://docs.google.com/document/d/1lfh45QU8ooGJtVP37DhJt6hnPM3QuNcVa-xJxCqB_b4/edit

Men vigtigst er nok:
http://www.newgolfrules.blogspot.com Ideer her kan læses og kommenteres af alle...
Det oprindelige skriv:

Bearbejdet af i første omgang regelkyndige i GGK og Kalundborg - mhb. på en  fremsendelse via DGU til R&A  - i juni 2017. Nick Hüttel i DGU hilser initiativet velkomment og dokumentet er også delt med ham. DGU har en sidste frist for at indsende forslag til R&A den 31/8 2017.
Chancen er enestående for en tilbundsgående regelsanering.. Men forudsætningen er at der virkelig tænkes ud af boksen. Oplægget har ikke karakter af et “nyt regelsæt” - men er at betragte som nogle ideer til R&A og USGA, der i sidste ende beslutter.. ((Her må man nok forvente en vis konservatisme..- så den behøver oplægget ikke at indeholde..))
Forslag kan sendes til karsten@duus.dk - der gerne koordinerer - men ikke er “dommer”.. Og vi behøver ikke “alle” at være enige.

Undertegnede har lavet engelsksproget hjemmeside på baggrund af nedenstående. Man er mere end velkommen til at give inputs her også:  http://www.newgolfrules.blogspot.com  - og hvis der er nogen der er mere engelskkyndige end mig - modtager jeg meget gerne rettelser!! Men kommenter endelig her - direkte - det er nu den vigtigste platform.

R&A og USGA har udsendt et forslag til høring
http://www.rules.golf/#resourcesarea
Se på det - og her er der mulighed for at give individuel feedback direkte til R&A. Nick Hûttel anbefaler dette. Begge organisationer er orienteret og R&A har takket og både henvist til deres egen feedback platform - og opfordret til at fremsende supplerende forslag!



Hensigten er at golfen “ender” med et regelsæt der er meget enklere end det gældende..
Målet er en så omfattende forenkling, at det logisk betyder 0-stilling af de gældende decisions!  Og en fremtid hvor der bliver brug for ganske få autoriserede regeltolkninger..
R&A og USGAs forslag går langt - men ikke langt nok..

Der er i nedenstående henvisninger til R&As/USGAs udkast til regelændringer, web 3/2017.
Overlappende forslag fjernes senere..

Forslag i tilfældig rækkefølge - senere tilstræbes en vis orden..



  1. Altid placering af bolden - aldrig drop (accentures af rygtet om at man kan droppe i alle højder..)
  2. Alternativt bevares droppereglen - men “fra hoften og opad”
  3. Alt der er flytbart (inkl. OB! m.v.) behandles som flytbare forhindringer. Løser bl.a. problemet med at der er forskel på pæle. Hvide (!), gule, røde, blå er i udgangspunktet flytbare.. Men definitionen på flytbart skal præciseres så man f.eks. Ikke oplever en “tiger”-situation.. Hvor en større sten blev flyttet af tilskuere..
  4. Samme definition af “inde, ude” ved OB, AUR, Vandhazarder: Bolden skal være (helt) ude, i OB, hazard og i AUR - ellers er den “inde” (på banen - og derfor “normalt spilbar..”  I dag er en bold i hazarden hvis den berører hasard-grænsen - medens den skal være helt ude hvis den er OB. Det er ulogisk. Hvis “berøring” fastholdes så skal den vendes positivt: Dvs. hvis noget af bolden berører through the green så er den through the green..
  5. Princip: Alle drop - med straf eller uden - er efter recepten 2 køllelængder eller tilbage ad linjen og ikke nærmere hullet, hverken ifht det oprindelige leje eller der bolden ender efter et drop. - og: enten fra boldens placering (uspillelig bold f.eks.)  eller  “fra første punkt for lempelse” (en vej f.eks.)
  6. Man må droppe alle steder bortset fra OB, dvs. ikke en regel om at hvis der tages lempelse fra en vej, et muldvarpeskud, et unormalt overfladeforhold etc. så skal der tages fuld lempelse.  (“frit drop..” løser mange situationer hvor drop-muligheden er absurd.. - på Gilleleje har vi f.eks. en jernkant langs en green-parrallell sti: Hvis man vil droppe - med eller uden straf - så er det ens eget valg hvor man ønsker det.. Undtaget dog drop ind i vandhazard.. (men naturligvis “inde i”) Og når der er droppet så er bolden i spil - enten: uanset hvor den lander (minus vandhazard) eller fortsat indenfor 2 køllelængder.
  7. Kun tre pælefarver: Hvide (OB), Gule (Vandhazard) og Blå (+Blå med sort top = spilleforbud) (AUR/Naturfølsomt område).
  8. En AUR kan markeres med EN pæl hvis området er åbenlyst identificerbart.. (Fortsat regel om at AUR i bunker (hele..) automatisk gør bunkeren til “through the green”.
  9. Kun en type vandhazard - dvs. ikke røde og gule.. - Drop: ud fra skæringspunktet - og 2 køllelængder eller tilbage ad linjen. Ingen mulighed for at finde et punkt på den anden side.. Som ved parallelle vandhazarder. R&A lægger op til at de skal være røde.. Fint nok - men klubberne har flest gule.. Og det betragtes som den normale vandhazard. (??) Men det er naturligvis ligegyldigt. Forslaget er blot en skærpelse af de tanker der gøres i R&A i B.7 og B.8
  10. En præciseret definition af en vandhazard: 1) areal der er markeret ved gule pæle. (uanset om der er fritstående vand eller ej) (I de aktuelle golfregler er vandhazarden faktisk ikke ordentligt defineret. F.eks. Er en sø ikke en vandhazard hvis ikke den er markeret som sådan - men at betragte som tilfældigt vand. Det er fint sådan.. Men skal så præciseres..  
    Fint med forslaget om “strafområde” i stedet for vandhazard  En del forslag under punkt B..
  11. Det skal præciseres (i evt. Bemærkninger til regelsættet) at det ER tilladt at slå en provisorisk bold hvis man er i tvivl om den er landet i en vandhazard (strafområde) - det betyder blot at hvis bolden findes i hazarden så er det den der er i spil.. (Mange er i tvivl..)
  12. Alt fritstående vand - eller vand der trænger op ved almindelig stance - er tilfældigt vand - hvis ikke det er en del af en vandhazard.
  13. Kun to strafmuligheder: 1 straffeslag pr. overtrædelse eller diskvalifikation  (ikke to.. Det er f.eks. ulogisk at det koster 1 straffeslag at flytte sin bold - medens det koster 2 straffeslag at ramme bunkerens sand i tilbagesvinget.
  14. Uforsætlige “lejeforbedringer” koster ikke straf - f.eks. at der utilsigtet rammes noget i et prøvesving..
  15. Flytning af egen eller partners bold under søgning - kræver genplacering - men udløser ikke straf.
  16. Alle unormale overfladeforhold - uanset om der er tale om “gravende dyr”, fugle, vildsvin, køer, hjorte eller et traktorspor berettiger til drop.. (Bør muligvis begrænses til arealer klippet i fairway- eller derunder (?))
  17. Slagspil - hulspil: Størst muligt sammenfald af regler f.eks.:
    Ikke “tab af hul”.. Men kun strafslag i hulspil
    Der er straf for at slå udenfor teestedet.. Og andre mærkværdigheder i hulspilsreglerne
    Fortsat mulighed for en friere regelbehandling i hulspillet - forudsat enighed..
  18. Ikke-korrigerede fejl efter start af spil på næste hul udløser et yderligere strafslag - ikke diskvalifikation (f.eks. slag uden for teestedet)
  19. Lokalregler er noget der bestemmes i de enkelte klubber og de kan ændre.. ophæve.. de gængse regler. Reglerne skal IKKE godkendes.. Og der er ikke behov for “bindende - styrende” regeltillæg.. Men gerne vejledende formuleringer f.eks. offentliggjort på organisationernes hjemmesider ikke i en regelbog.
  20. Hvis en “passet” flagstang/en optrukket kop o.lign. rammes, er der ingen straf og bolden skal spilles om. MED: jf  D5

  1. Hcp-systemet skal forenkles!  Der kan tænkes i mange modeller… Og fint hvis de er enkle og håndterbare.
    F.eks:
    NED: til 27,0 1,0 ned og herefter 0,4   (??)
    OP: 0,2 for alle..  (?)  eller bør det være 0,1 pga. “fuskere..??”
    EGA: mindst 4 scorekort i et kalenderår i alle tilfælde..
  2. Definer 3 spilformer
    Hulspil  / Slagspil  /  "Stableford"
    Golf består i at spille sin bold fra teestedet til i hul på green. Men i "stableford" tillader man jo at bolden ikke spilles i hul, men at hullet streges. Så reglerne for "Stableford" kan forenkles meget i stil med
    Bold OB = streget hul. Tabt bold = streget hul. Bold i vandhazard - spil den som den ligger eller streg hullet.
    Bold uspillellig - Spil den som den ligger eller streg hullet
    Og man kunne overveje at fjerne lempelser for unormale baneforhold og ikke flytbare forhindringer ud fra tanken at god course management består i at holde sig væk fra noget sådant og ellers kan man jo bare strege hullet. (??)
    Den "Stableford" spilform vil ikke blot have meget simple regler men også lede til hurtigt spil (hvis spilleren ellers "" bolden op" når hullet streges - der har bredt sig den (u)vane og at man kaster en ekstra bold og "spiller med" resten af hullet - men det kunne klares med en regel som forbød dette med diskvalifikationsstraf.
  3. Udstyr:  I princippet: Ingen regler udover max 14.. “Lad markedskræfterne råde..”
  4. Væk med putte-støttereglen..
  5. Reduktion i mulighederne for at “klage” pga. en tv-transmission - jf. den aktuelle Lexi Thomson sag.




torsdag den 5. januar 2017

Matematikkens elfenbenstårn

Den nye gymnasiereform er under implementering, bl.a. med et krav om at alle skal have matematik på B-niveau, garneret med de traditionelle udsagn om at det faglige niveau skal fastholdes / uddybes.

Med andre ord. Mere matematik i ungdomsuddannelserne. Samtidig med at faget styrkes som adgangskrav til de videregående uddannelser.
Men er det den rigtige vej?

Matematik er som videnskab og ikke mindst metode, uomgængeligt i et utal af videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige sammenhænge, og det er svært (umuligt?) at forestille sig et moderne samfund hvor matematik ikke udfordres og praktiseres på højeste niveau.
Men betyder det, at "alle" behøver at lære det?

Dette indlægs hovedpointe er, at der både i ungdomsuddannelserne (og i grundskolen) skal introduceres til matematisk logik og tankegang. Men undervisningsfaget - for de mange - skal fokusere på emner og metoder der er umiddelbart anvendelige i andre fag, i efterfølgende uddannelse og som almen dannelse i livet som sådan. Kun få behøver, samfundsmæssigt set, at opnå en udvidet matematisk indsigt.

Hvorfor?

1) Der er en voldsom diskrepans mellem de ressourcer skolen - og eleverne - bruger på faget matematik og den faktiske viden hovedparten af eleverne tager med sig videre. Man kunne argumentere for at det gælder for mange fag! - men det er min oplevelse, at det er særlig grelt hvad matematik angår.
Matematik  har "altid" været omgivet af respekt og status, uanset om man som elev forstod en bønne eller ej. Matematikopgaverne skulle laves.. og gerne med "hjælp fra andre"; læs: en stor del af de opgaver der afleveres i faget, er mere eller mindre afskrift fra de få i klassen, der har set lyset - eller som i så mange andre fag: fra nettet. Og i timerne har mange "holdt kæft", fordi det var for pinligt, hvis ikke man forstod logikken. Men samtidig har mange opgivet på forhånd og insisterer på "det forstår jeg ikke". Umiddelbart tænker man på den "typiske sproglige klasse" - men forholdene gør sig også gældende i de såkaldt "matematiske klasser".
Er det fordi matematiklærerne er for dårlige? - næppe - men de er bundet af såvel læreplaner og faglige traditioner, hvor faget insisterer på at være meget abstrakt og hvor de emner der skal gennemgås er rimeligt avancerede.

2) Vi tilbyder eleverne matematik på relativt højt niveau - uanset fagniveau og studieretning.. - men må konstatere at mange elever forlader gymnasiet uden at kunne forstå en tabel - eller løse simple regnestykker, f.eks. beregne hvor mange procent 30 er af 120! Og jeg vil vove den påstand at "90 procent" af befolkningen ikke ved at momsen af de 100 d.kr på prisskiltet ikke er 25 d.kr. En matematiklærer vil typisk sige, at det jo er regning ikke matematik. Men hvis ikke matematikfaget i gymnasiet kan "løse den opgave" så må vi enten lave et nyt regnefag.. eller lave matematikfaget om.

3) Matematikfaget er for abstrakt. Det virkelighedsfjerne gør det sværere for eleverne både ifht. faget selv, men også i mødet med andre fag. Hvis mat-B/(C)-niveauet fastholdes som "obligatorisk" fag i gymnasiet, bør læreplanen derfor omskrives til et mere "jordnært" fag. I princippet bør der stort set ikke behandles emner der ikke umiddelbart lader sig overføre til en samfundsmæssig praksis. Emner som tabel- og grafforståelse, procent- og indeksberegning, statistiske korrellationer, geometri, sandsynlighedsberegninger o.lign. bør være obligatoriske. På dette niveau kan den abstrakte matematik være perspektiveringen - ikke omvendt.
Og hvorfor ikke insistere på at alle skal kunne anvende et regneark.

4) Matematikfaget i ungdomsuddannelserne er uden sammenligning skolernes mest elitære fag.
Et samfund har brug for en uddannelsesmæssig og forskningsmæssig elite. Men hvem siger at disse kompetencer, initialt set, skal bygge på matematik? Og hvem siger, at vi skal bruge megen krudt på at lære elever matematik inden de begynder deres egentlige uddannelse. Fremtidens matematikere, og øvrige der ender med at anvende matematik på højt niveau, ville måske være bedre stillet, hvis de havde bedre færdigheder i dansk?, engelsk?, samfundsfag?,  inden de påbegynder deres matematikstudier (?).

5) Elever der forlader en ungdomsuddannelse skal kunne forstå simple tabeller og f.eks. "algebraen" omkring rente og afdrag på deres huslån eller noget så banalt som deres lønseddel og årsopgørelse.
Det er naturligvis ikke kun faget matematiks opgave - men det er her man skal lære det grundlæggende og blive fortrolig med de elementære metoder.
Der har længe været bestræbelser på at eksemplificere matematikfaget med tal og forhold fra dagligdagen. Jeg tror også, at det ville gavne faget, på alle niveauer - og øge elevdeltagelsen - hvis konkrete tal og en samfundsmæssig perspektivering blev en del af timerne. Og en sådan perspektivering vil næsten komme af sig selv, når man f.eks. inddrager tal fra virkeligheden.

6) Processen starter i grundskolen, men den skal fastholdes (og udvides) i ungdomsuddannelserne.
Vi kan ikke bare tage for givet, at "det og det er klaret". Læs: at alle f.eks. har forstået løsningen af "en ligning med en ubekendt".  I praksis sker det jo heller ikke - alle lærere i ungdomsuddannelserne bliver nødt til at reparere på uvidenhed og misforståelser fra tidligere gennemgange. Men der er tidspres fra det øvrige pensum og måske taber vi flere end godt er ved at insistere på hurtig progression.
På papiret tegner læreplanerne et billede af en strømlinet vidensraket. Men skrivebordsplaner spiller ofte fallit. Uddannelse og videnstilegnelse er en livslang proces. Og alle ved, at repetion er nødvendig. Det er derfor ingen skam at f.eks. simple regnearter og geometriske beregninger tages op igen efter grundskolen. Gentagelser har det med at fremme forståelsen. Men her snærer de aktuelle læreplaner og eksamenskrav.

7)  STX (gymnasiet) og HTX skal naturligvis tilbyde faget på det højest mulige niveau. Og den gruppe af elever der har interesse for faget og ender med at fuldføre A-niveauet klarer sig faktisk relativt godt i de skriftlige og mundtlige prøver i faget, 7,1  i sammenligning med 7,0 for for alle elever i alle fag (STX)). Det samme gør sig imidlertid ikke gældende vedr. matematik B og C, se nedenstående.
Måske skal man øge lektionsantallet og niveauet for de særligt interesserede og nedprioritere (det lettere frugtesløse) forsøg på at opgradere de mange? Evt. frigjorte timer kan bruges til at styrke indlæringen i historie, sprog, biologi, dansk m.v. Men hvis matematikfaget ændrer indhold kan faget vel fastholde sit samlede timetal?

8) Fagligt niveau i gymnasiet er ikke synonymt med mere matematik - og slet ikke hvis ressouceforbruget viser sig at være uhensigtsmæssigt fordi mange "står af" og/eller bruger for megen tid på et for lille udbytte.
Ser man på prøvekarakterer i matematik B var gennemsnittet i 2016 det laveste af alle betydende fag med 5,6 i gennemsnit (matematik C: 5,1 (sic!)) Så uanset hvordan man vil vinkle problemstillingen er der "noget galt" vedr. B og C - niveauerne i matematik.
Så længe det er tilfældet, vil mere matematik virke niveausænkende både rent kvantitativt: andre fag går glip af timer der kunne have styrket dem, og kvalitativt: elever bruger deres energi på abstraktioner de ikke forstår, i stedet for at lære noget mere fysik, tysk eller spansk, f.eks.

9) Matematik bruges som sorterings-fag: De elever der har gennemgået faget "kan ikke være helt tossede" ... og uanset deres forståelse i øvrigt, så udgør de under alle omstændigheder en delmængde.
Heri ligger den reelle grund til matematikfagets status som adgangsfag til absurd mange videregående uddannelser. Alle naturvidenskabelige videregående uddannelser og stort set alle samfundsvidenskabelige videregående uddannelser stiller krav om mindst matematik på B-niveau. Og intet tyder på at disse krav vil slækkes, snarere tværtimod.
Adgangskravene skamridder studieretningerne i gymnasiet - og tvinger skolerne til at tilbyde studieretninger med mindst matematik B - og tvinger eleverne til at vælge disse studieretninger - uanset deres evner og interesser i øvrigt.
En del af løsningen på matematikproblemet er derfor ændringer i adgangskravene.
Hvorfor er en studieretning med samfundsfag - og engelsk - på A niveau og f.eks. mediefag på B niveau ikke lige så kvalificerende som en vilkårlig studieretning med matematik B til studier som samfundsfag, psykologi, offentlig politik og økonomi o.lign.?
De videregående uddannelser burde vide bedre - interesse og motivation - er langt vigtigere for et succesfuldt studium end fagkrav til en ungdomsuddannelse.

10) Al uddannelse bør handle om at lære at lære, for lærer man ikke det, misser man den fortsatte læring, der er nødvendig, når man skal begå sig på et arbejdsmarked i hurtig forandring. Et fagopdelt gymnasium kan kun løse den opgave ved at fagene arbejder sammen, og her har det aktuelle matematikfag været et af de sværeste at integrere. Og så længe vi lader matematikfaget prioritere virkelighedsfjerne abstraktioner fremfor nyttige og jordnære redskaber forbliver matematikken i ungdomsuddannelserne i sit elfenbenstårn. Og hvis ikke faget kommer ud af sin isolation og ned af sin piedestal, vil faget, set fra helikopterhøjde, snarere svække end højne fagligheden.


Baggrund
Jeg er IKKE er matematik-lærer. Jeg er cand.mag i samfundsfag, geografi og mediefag og har været ansat i gymnasieskolen i 29 år som faglærer, studievejleder, tillidsmand og i mange år som vicerektor. Sideløbende har jeg beskæftiget mig en del med statistik og har udgivet en stribe bøger og hjemmesider med "udviklingstal".

Jeg har i min studietid, i min lærergerning, i min forfattervirksomhed og i mit fritidsliv aldrig anvendt "en bønne" af den matematik en velmenende og i øvrigt dygtig matematiklærer forsøgte at indpode mig på Køge Gymnasium. Det jeg har anvendt, er den geometri, de regnefærdigheder og den grad af abstraktion og basal logik som regning og matematik i folkeskolen bibragte mig. Ikke fordi jeg bevidst har undgået "gymnasiematematikkens" færdigheder, men fordi det aldrig har været en forudsætning/et krav for det jeg har beskæftiget mig med. Og min påstand er, at det også ville være gældende hvis jeg havde fået 13 i faget i gymnasiet og/eller var endt som biolog, ingeniør eller læge..

Blandt venner og kolleger har vi ofte drøftet matematikfagets rammebetingelser, dets status, dets indhold, dets anvendelsesmuligheder og dets funktion - også i en kritisk kontekst - men jeg har aldrig formuleret mig offentligt desangående. Det skyldes, må jeg erkende, en form for selvcensur: 1) næret af konkrete kollegiale hensyn, 2) hvad man kan tillade sig som leder i gymnasiet, 3) en måske misforstået fagforeningsbevidsthed og 4) en klædelig erkendelse af, at når man ikke selv har faget, så er der "grænser for" hvad man kan udtale sig om. Sidstnævnte har jeg dog tilladt mig at fortrænge i ovenstående - ligesom jeg også har tilladt mig at "forkorte" de som hovedregel nødvendige nuanceringer!

PS. Der sidder aktuelt en matematikkommission nedsat af Undervisningsministeriet:

http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2016/Sep/160913-Ny-matematikkommission-skal-styrke-matematiske-kompetencer-bredt

Det fremgår, at der er et vist pres for en nytænkning af faget.. men lur mig om ikke træet blot bliver rystet lidt - også selvom der sidder personer i arbejdsgruppen der er kendt for at have utraditionelle holdninger.

onsdag den 21. december 2016

Ulighedsfigurer


Kilde og uddybninger:

www.worldstat.com


http://www.worldstat.com/inequality/







Ulighed i verden

Et nyt site har set dagens lys:

www.worldstat.com


Her kan man finde facts om udviklingen i verden og få dokumentation på nogle af de store uligheder der fortsat eksisterer. I en tidligere artikel her på bloggen har jeg dokumenteret tendensen til en stigende indkomst-ulighed i Danmark. Men ser man på forskelle mellem nationer i verden og på forskelle indenfor andre lande er ulighederne markante. Se f.eks:



Se uddybende beskrivelse:

GNI pr capita


Den økonomiske ulighed er ikke sådan at få bugt med og selvom en del lande efterhånden er kommet godt med, er der fortsat mange lande der har svært ved at følge med udviklingen i de rige lande.

Heldigvis gælder det ikke for de fleste indikatorer på velfærd som levealder, børnedødelighed, ernæring etc., men også her er der fortsat store forskelle, se f.eks:


Se uddybende beskrivelse:

Infant mortality


Generelt vedrørende udviklingen:

Uligheden i velstand er enorm og udlignes meget langsomt
Uligheden i velfærd er formindsket og levealderen stiger i alle verdens lande.

fredag den 18. november 2016

Uligheden øges dramatisk i Danmark

Jeg er gentagne gange blevet præsenteret for politiske udsagn om en tiltagende ulighed i det danske samfund.
Jeg satte mig derfor for at tjekke fakta i Danmarks Statistiks Statistikbank.

Man kan måle uligheder på mange måder i et samfund. En af dem er naturligvis "indkomst".

Danmarks Statistik har bl.a. set på indkomst efter skat = den disponible indkomst:



Gennemsnitlig disponibel indkomst,
d.kr pr år

2000 2014
Hele landet 1. decil 61115 70413
2. decil 95540 142118
3. decil 110702 166791
4. decil 125646 190006
5. decil 139554 214400
6. decil 153127 239487
7. decil 167920 267366
8. decil 186069 301774
9. decil 213081 352566
10. decil 329207 573992

Kilde: DST / Statistikbanken 11/2016. Bearbejdet af Karsten Duus.

Konklusionen er klar: på 14 år er uligheden vokset markant - og meget mere end jeg havde forventet.


1) Strukturen:
Den rigeste 10. del af befolkningen har en disponibel indkomst der er 5,4 gange større i 2000 og 8,2 gange større i 2014 - sammenlignet med den fattigste 10. del

Og sammenligner man de to laveste 10. dele med de to højeste er forskellen 3,5 gange i 2000 og 4,4 gange i 2014.

Der er ikke noget overraskende i at der er sådanne indkomstforskelle - og et ret bredt politisk spektrum accepterer vel reelt også (betydelige) indkomstforskelle - mere lighedsorienteret er det danske samfund heller ikke. 

OG: man kan finde betydeligt større indkomstforskelle i andre lande.

Men:

2) Udviklingen
- er interessant:

Sammenligner man den nederste med den øverste 10. del og ser på udviklingen fra 2000 til 2014, stiger uligheden med 51% !
Og hvis man ser på de nederste 20% og sammenligner med de øverste 20% stiger uligheden med 26% i samme periode.

Samlet set er der al mulig grund til at støtte Rød Blok samt DF i, at det ikke er de rigeste der behøver skattelettelser..

Men den aktuelt vedtagne finanslov rokker desværre ikke ved ovenstående billede - den øgede ulighed ser snarere ud til at vokse, fremfor at mindskes. 

Og hvis denne udvikling fortsætter smuldrer grundlaget for den danske sociale og politiske konsensus. Og vi vil nærme os samfund vi ellers ikke ønsker at sammenligne os med.








fredag den 30. september 2016

Beskæftigelse og ledighed 2. kvartal 2008-2016


Resultater af de kvartalsvise arbejdskraftundersøgelser:

2015-2016:
Beskæftigelsen stiger
Ledigheden stiger!

2009-2012 er de beskæftigelsesmæssige kriseår - herefter vender skuden. Men der er fortsat mange der ønsker et job:


Arbejdsmarkedstilknytning (1000 personer) efter beskæftigelsesstatus, alder og tid
Enhed: 1000 personer
2008K2 2012K2 2015K2 2016K2
I alt Beskæftigede Alder i alt 2817 2629 2675 2762
15-24 år 432 397 405 436
25-34 år 584 496 514 540
35-44 år 720 651 636 629
45-54 år 653 660 667 678
55-64 år 428 425 452 479
AKU-ledige Alder i alt 93 227 176 181
15-24 år 34 66 43 51
25-34 år 20 55 45 48
35-44 år 17 44 30 31
45-54 år 10 36 39 31
55-64 år 11 26 18 19
Uden for arbejdsstyrken Alder i alt 695 754 788 725
15-24 år 167 238 275 242
25-34 år 79 95 111 104
35-44 år 74 78 76 80
45-54 år 85 96 104 96
55-64 år 290 247 222 204
Kilde: www.DST.dk 10/2016  - bearbejdet af Karsten Duus - AKU-tal