Hen over foråret og sommeren 2026 har et af de store spørgsmål i AI-udviklingen været, hvilke kompetencer et AI-baseret samfund kræver og efterspørger. Spørgsmålet blev aktualiseret af mange unges overvejelser om valg af uddannelse – og derfor er det et særdeles relevant spørgsmål, både dengang og nu.
Om en uddannelse leder til »sikker« eller mere »usikker« beskæftigelse, har alle dage indgået i overvejelserne om uddannelsesvalg. Nogle har været meget optaget af de forventeligt gode beskæftigelsesudsigter, og det er naturligvis helt fint, hvis man samtidig glæder sig til at begynde på den pågældende uddannelse. Det er derimod mindre hensigtsmæssigt, hvis man kun vælger uddannelsen ud fra en antagelse om, at den både giver beskæftigelse og en god løn, og at dette er den primære motivation. Det kan meget vel føre til skuffelse og studiestop, når de faktiske krav på uddannelsen melder sig.
Andre har valgt med »hjertet« og i højere grad søgt ind på uddannelser, de umiddelbart var tiltrukket af, uden det store fokus på de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Hvad de videregående uddannelser angår, er det sidste ikke nødvendigvis nogen dårlig strategi. Meget kan være ændret på arbejdsmarkedet efter fem til otte år. Og under alle omstændigheder har det historisk vist sig, at en gennemført uddannelse – selv inden for meget specielle fag – ofte har kunnet føre til ansættelse, fordi mange jobs kræver generelle akademiske kvalifikationer og ikke nødvendigvis meget fagspecifikke kompetencer.
Samtidig har de personlige kvalifikationer i form af formuleringsevne, faglig sikkerhed, analytiske evner og almindelig fremtræden altid betydet meget i de fleste ansættelsessituationer.
Som gammel studievejleder i gymnasiet er jeg ikke i tvivl om, at netop AI's uoverskuelige konsekvenser gør »hjerte-valget« (læs: interessevalget) endnu mere relevant. Alt tyder på, at fremtidens samfund vil sætte turbo på kravene til omstillingsparathed samt evnen til analyse, problemløsning og nytænkning. Og det kan man i princippet lære på stort set alle uddannelser – korte som lange.
Derfor handler det først og fremmest om at vælge en uddannelse, man er motiveret for, og i løbet af uddannelsesårene forsøge at se den i en lidt større sammenhæng. Man bør være opmærksom på, hvordan det, man lærer, eventuelt kan anvendes – også uden for det fagområde, uddannelsen umiddelbart retter sig imod.
Som gammel »68'er« mener jeg faktisk, at det ville være godt med lidt fagligt oprør på uddannelsesinstitutionerne. Der bør sættes spørgsmålstegn ved fagenes indhold og metoder – og ikke mindst ved lærernes og undervisernes måde at formidle stoffet på.
For mig at se er det samtidig uomtvisteligt, at AI både giver muligheder for et sådant oprør og – uanset om uddannelsesinstitutionerne ønsker det eller ej – vil udløse krav om både indholdsmæssige og metodiske forandringer.
Elever og studerende, der tager aktiv del i denne udvikling, vil alt andet lige stå bedre i den efterfølgende konkurrence om jobs.
Så uanset motiverne bag dit uddannelsesvalg: Vær aktiv og kritisk på din uddannelse.
Og uanset om uddannelsen understøtter det eller ej: Forhold dig aktivt til AI. Undersøg den, og arbejd med den. Prøv forskellige platforme. Vurder deres muligheder og deres svar. Forhold dig endog meget kritisk til både anvendelsen og indholdet, og sammenlign AI's svar med lærebøgernes – og husk, at det ikke nødvendigvis er lærebogen eller læreren, der har ret.
Med andre ord: Tag AI's muligheder – og begrænsninger – alvorligt. Undlad samtidig at falde i den aktuelle, dogmatiske fælde, hvor AI på forhånd afvises som både indholdsmæssigt fejlbehæftet og samfundsmæssigt skadelig.
Det er noget sludder.
For demokratiet og samfundet er AI, overordnet set, kun skadelig, hvis det er et fåtal, der forholder sig til den og arbejder aktivt med den. Jo flere der lærer at forstå, undersøge, udfordre og anvende AI kritisk, desto større er muligheden for, at teknologien bliver et redskab, som samfundet selv er med til at forme – frem for noget, som nogle få former, anvender og nyder frugterne af.
På hjemmesiden www.musaik.dk eksperimenterer jeg med og forholder mig til AI-musik konkret og generelt til AI, uddannelse og samfundsudvikling.
