Fusker Trump med tallene?

 

Når Trump og hans ministre angriber dommeres suverænitet og truer og sågar fyrer embedsmænd, der ikke makker ret, så er det nærliggende, at tænke den tanke, om ikke også central statistik forfalskes?. Uden at have et uomtvisteligt bevis for det, er de seneste tal for forbrugerprisindekset i USA måske et eksempel på fusk med statistik? Jeg er ikke meget for konspirationsteorier – men noget skurer:

Tallene for forbrugerprisindekset er enormt vigtige, thi de siger noget om inflationen i den amerikanske økonomi, og har derfor betydning for renten, dollarens styrke, statens udgifter mm. Men derudover vil tallene også kunne dokumentere om det er blevet dyrere eller billigere at leve i USA, og det har naturligvis enorm betydning for Trump og herunder Republikanernes mulighed for at bevare flertallet i Kongressens to kamre.

De officielle tal for forbrugerprisindekset i USA viste en stigning fra juli til august på 0,4 procent – en fordobling af den sæsonkorrigerede inflation set ifht. de foregående måneder efter Trumps indsættelse. Forventet, – thi told på import – skal – alt andet lige – resultere i forhøjede priser. Men naturligvis kan 1) lagre af ikke ekstra-fortoldede varer; 2) producenters villighed til at bevare prisen, trods tolden; 3) et forbruger skift til substituerbare billigere varer - holde priserne i ro. Men på et tidspunkt, vil inflationen slå igennem. Det siger al økonomisk teori. Stigningen fra juli til august kunne ses som et sådant gennemslag. Men så kom tallene for september. Og nu er tallene faldet lidt. Stigningen fra august til september er ”kun” 0,3 procent (gange 12 er det naturligvis noget!) - og sammenligner man priserne med året før, så var inflationen i USA, august 2024 - august 2025 2,9%, og september 2024 – september 2025 ”kun” 3,0%. Altså 0,1 i forskel – og mindre stigning kan man, matematisk set, ikke have, når man måler tingene med en decimal. Det kan Trump nok leve med – thi hans egne vælgere oplever jo hvordan det er blevet dyrere og dyrere at handle ind i supermarkedet, også siden hans indsættelse. Så det ville nok være for ”smart” – selv for Trump – at få nogle officielle tal frem der viste at inflationen var gået ned (?).
Men men, jeg ved jo ikke om Trump og hans administration har så megen indflydelse på Bureau of Labor Statistics – USA svar på Danmarks Statistik – at der manipuleres med tallene! Men noget ved jeg trods alt:

1)      Tallene for forbrugerprisindekset plejer at blive offentliggjort omkring den 14/15/16. i måneden efter. Tallene for september blev udsat til den 24/10 (?)

2)      Tallene blev offentliggjort kl. 8.30 østamerikansk tid, i samme åndedrag blev det udmeldt, at seneste frist for spørgsmål til bureauet var kl. 12! Efter 12.00 kunne man maile (sic!)

3)      Et forbrugerprisindeks er en særdeles kompliceret ting at beregne. Udover at kalkulere den vægt forskellige varer skal indgå i indekset med, så skal der også løbende indsamles priser for de varer der indgår i indekset, og det på tværs af USA. Den enkelte forbruger har derfor ingen mulighed for at vurdere om den stigende pris på mælk i supermarkedet i New York også er slået i gennem i Los Angeles. Alle kan med andre ord opleve at priserne, generelt set, er steget meget, men med mindre folkene bag indekset, fortæller at noget er galt, så har man ingen mulighed for at betvivle oplysningerne. Det gælder f.eks. de vigtige oplysninger om fødevarer. Juli til August steg fødevarepriserne med 0,5 %, august til september steg de kun med 0,2 procent. Sandt eller falskt? – man ved det ikke som forbruger, til trods for at tomaterne, melet, smørret, de facto koster 10-40-80 cents mere i det lokale supermarked.
Men der er nogle enkelte varer som forbrugeren har rimelig godt tjek på, og det er f.eks. benzin/dieselpriserne. Når man bevæger sig rundt i byen, staten, USA smaskes priserne på i hovedet på en, fra tankstation til tankstation og fra selskab til selskab. Alle amerikanere ved derfor om benzin og dieselpriserne stiger eller falder. Og bemærkelsesvist nok er benzin- og diesel-priserne de eneste der stiger markant både i august og i september, nemlig henholdsvis 1,8 og 4,1 procent ifht. måneden før. Ingen andre prisgrupper i indekset, bortset fra flybilletter – der også er meget transparente – har bevæget sig mere end en procent i september. Og som nævnt er gennemsnittet af alle varegrupper endt på en stigning på 0,3 fra august til september.

Konspiration eller ej - jeg ved det ikke. Men jeg kunne jo sende en mail til Bureau of Labor Statistics og spørge. Det vil jeg gøre. Og skulle de svare - publicerer jeg svaret her.