På grund af en fejl med en bunke, med præcis 100 C-stemmer, der var lagt i en A-bunke, og som derfor blev optalt som A-stemmer, kunne socialdemokraten Thomas Horn udråbes som ny borgmester i Helsingør på selve valgnatten. Men næste dag blev fejlen rettet, og de 100 stemmer - men altså reelt 200 stemmer i forskel - resulterede i at Socialdemokratiet mistede et mandat, og gik fra 6 til 5, medens Det Konservative Folkeparti gik fra 8 til 9 mandater, flertallet skiftede, og i skrivende stund tyder alt på at Benedikte Kiær kan fortsætte som Helsingørs borgmester.
Valg er historisk blevet afgjort med mindre marginaler, men præcis hvor tæt var det egentlig i Helsingør? Vedlagte regneark afslører, at det reelt var to gange 84, ialt 168 stemmer, der skulle være flyttet mellem de to store valgforbund i Helsingør.
168 stemmer sammenlignet med de afgivne 35.906 gyldige stemmer, er ikke mange. Valgdeltagelsen endte på 70,5 i Helsingør, en halv procent mere, fordelt på den "rigtige måde", kunne have betydet et borgmesterskifte i Helsingør.
Moralen er, at alle stemmer tæller, og nogle gange "næsten dobbelt".
Tabel - de endelige stemmetal og mandatberegningen i Helsingør behandlet efter den d'Hondt-ske metode
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.