Ja, til en factspræget forståelse

www.worldstat.com

Krig i Ukraine, krig i Gaza og Libanon, hvor går Syrien hen? og hvilke muligheder har Grønland?. Mellemøsten, Nato, Rusland, Kina, USA, EU og selv lille Danmark er centrale aktører. Med Trump er der sat spørgsmålstegn ved Nato, verdenshandlen, amerikansk ekspansion, støtten til Ukraine, og der er kommet både militære og økonomiske revner i forholdet mellem USA og EU. 

Der er nok at forholde sig til her i 2025.
Det er der kommet mange analyser og holdninger udaf, og jeg bringer mine her på bloggen. Men uanset hvem der udtaler sig, det være sig lærere, elever, studerende, eksperter, journalister, politikere, regering og almindelige borgere, er det afgørende at analyserne og synspunkterne er factsbaserede - ellers ender det i bevidst eller ubevidst manipulation og falsk bevidsthed.
Statistisk dokumentation for ens udsagn - burde være indlysende - men det er jo lettere sagt end gjort, thi der er jo ikke nødvendigvis ajourførte og valide data til rådighed for enhver analyse, bl.a. fordi tallene slet ikke foreligger, eller det der oplyses, f.eks. stort set alle tal i forbindelse med krige, er bevidst fordrejede.

Men internationale organisationer som Verdensbanken, Eurostat, FN udgiver dog nogle grundtal for udviklingen i befolkning, arbejdsmarked, stat og økonomi, som man, om man kan lide det eller ej, må forholde sig til, thi hvis ikke de er valide, så er der jo ingen tal man kan stole på. 

Jeg har samlet nogle af disse grundtal på www.worldstat.com. Her kan du finde data for Mellemøsten, EU og USA alene, og sammenlignet med Rusland og Kina, og tal for forholdet mellem Danmark og Grønland, herunder Kryolitten m.m. Mange af tabellerne er på engelsk, men AI er imponerende til oversættelse..og tallene i sig selv er forståelige på alle sprog. Nogle af tabellerne er meget store, du er velkommen til at kopiere og reducere. Og hvis du mangler yderligere data, eller gerne vil tjekke "mine" tal, er der link til de internationale databaser. 
Store datamængder tager tid at indsamle og formidle derfor er de seneste tal stort set "kun" fra 2023, beklager.

På sitet er der også tabeller om uligheder i verden - desværre af ældre dato - jeg arbejder på at opdatere dem.

Kritik af TV2s behandling af Gazakrigen

 

Et åbent brev, den 19/3 2025

Kære TV2 seer-redaktør

Jeg formoder du får i 100-vis af opfordringer/klager etc. vedrørende Israel/Palæstina/Gaza-konflikten, så jeg beklager at ”forstyrre” med endnu en.

Natten til i går (den 18/3) brød staten Israel (SI) våbenhvilen i Gaza, med et uhørt stort angreb flere steder i Gaza, der dræbte over 400 indbyggere – langt hovedparten civile, herunder kvinder og børn. I løbet af dagen, bliver det, bl.a. i BBC oplyst, at 4-5 højerestående Hamas personer er dræbt i angrebet – og sikkert også et antal Hamaskrigere (?), men altså langt, langt flere civile.

Jeg så jeres nyhedssløjfe på TV2 News flere gange i løbet af dagen. Teksten var, med blot semantiske forskelle, stort set:

”Israel har i nat angrebet terrorbevægelsen Hamas i Gaza og der meldes om (først 200, siden) over 400 dræbte, baseret på oplysninger fra det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium”.
Speaken var ledsaget af aktuelle billeder af totalt ødelagte bygninger og udbrændte telte, bragt uden kritiske, bemærkninger og blottet for den medfølelse sådanne dødstal normalt formidles med. Det er slemt nok – men redaktionen vælger yderligere, som indslagenes udtoning, at ”give ordet” til SIs talsmand, der på en pressebreefing, i sædvanlig ”Netanyahu-stil” varsler nye udvidede angreb ”mod terrororganisationen Hamas”, angiveligt fordi Hamas har afvist to kompromisforslag for en forlængelse af våbenhvilen. Eftersom klippet ikke kommenteres journalistisk fremstår talsmandens udsagn som ”budskabet”, der reelt også bliver TV2s.

Man behøver ikke at være cand.mag. i samfundsfag, geografi og film- og TV-videnskab (som jeg er) for at konstatere, at jeres formidling både i går og – synes jeg, generelt – er tendentiøs og hælder mod staten Israels (SI's) position.

Det der går galt, både i går, og generelt, er:

1)      I omtaler stort set aldrig Hamas – uden tillæg af begrebet ”terrororganisation”. Det er måske OK – men hvis ikke SI kritiseres, når det er oplagt, så bliver billedet skævt.

2)      I anvender aldrig ordet terror når I beskriver hvad SI gør.

3)      I relativerer ikke de 1200 der døde i Hamas angreb og de over 60.000 der p.t. er slået ihjel i Gaza (Kilde: Sundhedsmyndighederne i Gaza – men tjekket og stort set verificeret af FN og andre ”uvildige” organisationer).

4)      Sat på spidsen, er det tilsyneladende OK, at holde 2 mio. Gaza-indbyggere som gidsler, når Hamas tog 200, og ”vi” går meget op i, om de gidsler, der (heldigvis) er frigivet, er blevet behandlet ordentligt – medens ”vi” går mindre op i de lidelser krigens ødelæggelser har påført de 2 mio. ”gidsler” i Gaza.

5)      Hvor er diskussionen om SIs strategi – er man ikke ved at skabe flere ”terrorister”?

6)      I nævner sjældent at SI har forbudt vestlige medier i Gaza og I derfor ikke selv kan verificere billeder og oplysninger. Hvorfor nævner I ikke dette ”hver gang”? Er det ikke jeres fornemste opgave at beskytte pressefriheden – og kritisere dem der knægter den?

7)      Vi har et ”jøde-staten Israel-skisma” i Danmark og i den vestlige verden, erkendt, et frygteligt begreb – men lad os kalde en spade en spade: Vi er bange for, at hvis vi kritiserer SI, så kritiserer vi jøder generelt. Ingen vil være antisemitiske (og ingen skal være det!). Men for ikke at fremstå som racister, afholder vi os fra at kritisere staten Israel, på trods af, at der kan være al mulig grund til det. Jeg tror også skismaet påvirker TV2s redaktionelle beslutninger (?). Men I burde være de første til at afmontere det. Det er rimelig enkelt: jøder er historisk blevet udsat for folkedrab – staten Israel (SI) begår folkedrab i Gaza – begge dele er totalt uacceptabelt.

8)      Hamas mord på uskyldige festdeltagere og landsbybeboere og tilfangetagelsen af 200 gidsler er ligeledes totalt uacceptabelt, men det er det som SI foretager sig i Gaza (og på Vestbredden) også.
Der er/var stor medfølelse for ofre og familier dengang, og gidsler og familier nu, og der er/var en ubetinget afstandtagen fra terrorhandlingen i stort set hele Danmark og i Europa. Det er åbenlyst, at der ikke er samme afstandtagen og fordømmelse af det der sker i Gaza. Det kan delvist forklares af ovenstående – men det lugter også af racisme mod palæstinensere (?)

9)      Den danske regering arbejder for en to-statsløsning – udenrigsminister Lars Løkke har udtrykt kritik af den manglende proportionalitet i Gaza-konflikten. P.t. drukner Gaza i Ukrainekrigen – men I bærer et ansvar for at det ikke sker, ligesom I bærer et ansvar for at den danske Palæstina-politik inddrages/udfordres (?). Desværre ekstra relevant i den aktuelle situation, hvor situationen i Gaza eskalerer.

 

I øvrigt: Ser man f.eks. på BBCs dækning af gårsdagens angreb og deres dækning af Gaza generelt – er der både en dyberegående – men også en mere nuanceret tilgang – det burde også være det I formidlede.

Afslutningsvist – er der ingen tvivl om, at man kan finde dybdeborende og SI-kritiske indslag og udsendelser i sendefladen hos jer, tak for det. Det er den daglige vinkling, der støder mig – og som jeg mener I skal gøre noget ved, ellers ender vi med, at ”vi” betragter det som ”helt naturligt”, hvis SI fortsætter og måske endda udvider sin uacceptable ageren i Gaza.

 

Mvh

 

Karsten Duus pensioneret lektor og vicerektor på Gribskov Gymnasium

Facts vedrørende kryolitten og den danske stats betalinger til Grønland

SE TABEL

DR-dokumentaren "Grønlands hvide guld" er som bekendt taget af sendefladen fordi den indeholdt for mange faktuelle fejl, ikke mindst påstanden om at Danmark havde tjent 400 mia. nutidskroner på kryolitten fra Ivittuut (Ivigtut). 

Dokumentaren er historie.., men al historie og al politik bør basere sig på fakta. Jeg drog derfor til Rigsarkivet for at se på regnskaber og Niels-Henrik Topps fremragende sammenfatning af kryolithistorien, besøgte Grønlands Statistik online, gennemtrawlede Statistisk Årbog, der fra 1896 (!) til 2017 kan læses online, samt fandt diverse andre kilder, herunder ikke mindst et notat til Finansudvalget i 1985, der belyser den danske stats kryolit-indtægter fra 1940-1985. Dvs. den periode hvor staten var medejer af kryolitselskabet. Resultatet er sammenstykket i ovennævnte dataark hvor alle relevante tidsserier er omregnet til 2024-nutids-kroner. Heraf kan man bl.a. konkludere:

Det faktiske overskud fra kryolitten

Den danske stats indtægter fra kryolitten 1865-1985 - i nutidskroner 

Koncessionsindtægt fra udskibningen i Ivittuut i alt: 1,7 mia for hele perioden 1865–1939 

Skatter og udbytte fra medejerskabet af Kryoliselskabet Øresund A/S 1940-1985 i alt 8,7 mia for hele perioden

I alt godt 10 mia. nutidskroner

Indtægter til de private ejere - i nutidskroner

1) Kryolit Mine og Handels Selskab (KMHS) 1865-1939 - Overskud i alt: 2,5 mia for hele perioden 

2) Øresunds Kemiske Fabrikker 1870-1939 - Overskud: i alt 5,5 mia for hele perioden 

3) Kryolitselskabet Øresund A/S – med staten som medejer 1940-1985 -  Overskud:  i alt 3,8 mia. - hvis vi antager at de private ejere modtog 50% af de i alt 7,6 mia. selskabet genererede af overskud i alt.

I alt ca. 12 mia. nutidskroner

Samlet set - for stat og de private investorer tilsammen - ca. 22 mia. nutidskroner
- svarende til de ca. 15 - 20 mia. andre er nået frem til, som svar på påstanden om de 400 mia. nutidskroner Danmarks skulle have tjent på kryolitten.

Dog: Dokumentaren fokuserede på den samlede omsætning - men kortsluttede til - at det var det man kunne sige at "Danmark" havde tjent. Men det kan man ikke.

Statens udgifter vedrørende Grønland 

1922-2023 i alt: 362,3 mia. nutidskroner for hele perioden.
Note: 1922 er det første år Statistisk årbog bringer tal om statens udgifter.. der har naturligvis været udgifter inden, ligesom der har været indtægter til KGH fra køb og salg af tran, sælskind og fisk, men det er nok ikke i flere milliarderklassen. 

Bemærk, siden 1968 (!) har udbetalingerne til Grønland, bortset fra ét år, aldrig været under 5 mia. årligt, målt i nutidskroner. Det aktuelle niveau på 6 mia. blev matchet i flere år i 1980-erne. 

--

Kryolithistorien indskriver sig med betydelig vægt - reelt overdreven - i det aktuelle forhold mellem Grønland og Danmark, herunder ikke mindst tankerne om en Grønlandsk nationalstat. I debatten står omfanget af og betydningen af statens tilskud til Grønland helt centralt. "Betydningen" kan naturligvis diskuteres, og rummer indiskutable problemer ved forsøget på hurtigt at omdanne et fangersamfund til et moderne velfærdssamfund. Omfanget af statens bidrag til udviklingen af Grønland - er fakta - og bør ikke ignoreres/bagatelliseres - hvilket der p.t. er tendens til. 

Enhver "selvstændigheds-fortaler" skylder at give et realistisk svar på hvordan man financierer de mere end 100.000 d.kr. pr. indbygger der tilflyder Grønland hvert år (6 mia i alt = bloktilskuddet + udgifter til ikke "hjemtagne" områder). Mange tror måske at det kun er beløbstørrelsen her i 2020-erne. Men min datafangst afslører, at det faktisk har været niveauet siden 1968 (!!), hvor der bortset fra 1985, ikke har været et eneste år hvor Grønland har modtaget under 5 mia d.kr. målt i nutidsværdi. Jeg er selv overrasket, men det forklarer, at når man besøger Nuuk i dag, så møder man en moderne by, hvor stortset alle huse, er enten nyrenoverede eller sprit nye. Det gamle billede af nedslidte boligkomplekser, rod og skrald og evt. fulde mennesker på gader og stræder, ser man ikke meget til, og det tilsvarende gør sig gældende i Grønlands øvrige byer. 

Statistik og fakta er afgørende, og det kan derfor undre at Grønlands Statistik kan udgive en "Grønland i tal" - endda fra 2024 - uden at bringe en eneste tabel eller figur der viser bloktilskuddet fra Danmark. Dog: gemt under en nøgletalsoversigt i slutningen af publikationen nævnes bloktilskuddene i 2021 og 2022 (men end ikke de samlede udgifter). 

Så tror fanden at det danske bidrag til den grønlandske økonomi bliver ignoreret. 

Fra kryolittens historie 

1853 - Julius Thomsen får patent på produktion af soda af kryolit 

1854 – Første udskibning af kryolit fra minen i Ivittuut til sodaproduktion ved Haderslev 

1859 – Kryolitfabrikken på Strandboulevarden i København indvies 

1865 – Dannelse af Kryolit Mine og Handels Selskab (KMHS) – med bl.a. C.F. Tietgen og Julius Thomsen som ejere, der på baggrund af statslige koncessioner bryder og sælger kryolit i forskellige renhedsgrader både til USA (selskabet Pennsalt) og til Danmark (kryolitfabrikken Øresund). I lange perioder udskibes hovedparten af rå-kryolitten til USA 

1870 – Overtages kryolitfabrikken af Vilh. Jørgensen og C.A. Hagemann der danner selskabet Øresunds Kemiske Fabrikker der dels producerer soda men også forbereder kryolit til aluminiumsproduktion. Opdelingen i et mineselskab og et videreproduktionsselskab fortsætter indtil 1939 

1940 – De to selskaber slås sammen, fordi den danske stat går ind i selskabet, og selskabet Kryolitselskabet Øresund A/S dannes 

1960 – Sammen med SAS dannes Grønlandsfly A/S 

1962 – Minen er ”tom” og brydningen af kryolit stoppes – men pga. store lagre – og anvendelse af slagger – og bl.a. en fornyet indsats i 1983 fortsættes udskibningen af kryolit indtil 1985 

Kryolitselskabet Øresund går ind i andre selskaber: 

1963 – Dansk Salt I/S ved Mariager 

1968 – Odense Marzipanfabrik 

1973 – Kjeldsen og CO 

1975 – Fancy Food Group A/S 

1978 – Gerni A/S og senere Meincke og Dantec 

Fra 1963 bliver kryolittens betydning for selskabets overskud (og statens indtægter) relativt mindre år for år, for i 1983 kun at udgøre 12% af selskabets/koncernens omsætning. 

Kilde: Notat i materialemappe i Rigsarkivet og Niels-Henrik Topp.

Stormagt-sammenligning

 

I den aktuelle stormagtskrise hvor såvel Nato, krigen i Ukraine, EU-USA handelskrig, Grønland m.m. er på bordet, hviler de politiske beslutninger på en vurdering af styrkeforhold og konsekvenser. Det første lader sig statistisk beskrive - det andet er sværere. 

Jeg har den opfattelse, at "Peter Viggo" har ret, når han udtaler ,"at han sover roligt", når han skal vurdere konsekvenserne af at USA trækker sin støtte til Ukraine. Thi: "...så har Rusland heller ikke vist større styrke i Ukraine..."  - og jeg tror derfor på, at hvis Europa stepper op, både på kort og mellemlangt sigt, så kan Ukraine (og Europa i øvrigt) holde skansen - og måske endda gennemtvinge en "retfærdig fred".
Hvis det kan overføres til forholdet EU-USA i Nato-sammenhæng og til økonomien - så kan Trump og hans administration ryge og rejse - og skabe sig så tosset som de vil - vi kan klare "os selv".

Men sådanne holdninger skal naturligvis have et faktuelt grundlag. Nedenstående tabel udgør en del af et sådant. Og kigger man nærmere på tallene er der både for- og i mod.
USA ER en supermagt militært og økonomisk - men hvor stor er truslen fra Rusland? 

Militært set, er ikke mindst USAs atomare beredskab afgørende - men sålænge der ikke udbryder en krig med atomvåben - er de reelt set ligegyldige - og skulle en konflikt mellem Europa og Rusland eskalere, er både Frankrig og England atommagter - og formoder jeg - store nok til at  truslen om gensidig ødelæggelse afholder Putin fra at trykke på knappen (det må man da ialtfald håbe - men skulle det ske, så inddrages USA nok - og ragnarok er en realitet - det er vist det man siger "er en anden situation").
Nedenstående tal er fra 2023, i 2024 har de europæiske lande oprustet betydeligt (en del af våbnene er dog anvendt i Ukraine), men alt tyder på, at denne oprustning vil tage yderligere fart i 2025 og fremover. I 2024 nåede en del lande målet om 2 procent af BNP - nu er målet 3 procent for mange. Verdensbankens data for Rusland siger 5,7 procent (?) i 2023 - det er meget - men forskellen med EUs og Ruslands BNP er så stort, at selv 2 procent i EU, udløser flere gange mere militært isenkram end det Rusland kan præstere for sine 5,7%. Og spørgsmålet er også, om Rusland overhovedet kan klare mere? Hvis ellers tallene er korrekte, så brugte Putin 16,1 % (sic!) af de offentlige udgifter i 2023 på militæret og krigen i Ukraine. Det koster.. og kan ikke fortsætte, med mindre Trump vil til at låne ham penge - men så er sutten da helt tabt i USA - og ikke blot for Trump (der har tabt den for længe siden), men for hele det republikanske klappekor.
Det hører vel også med i en militær analyse, at hvis krigen i Ukraine bliver et rent europæisk anliggende, så kølnes Kinas interesse i at støtte Putin, fordi USA er ude af ligningen. Alt i alt er der måske meget der taler for at "vi kan sove roligt" militært set. 

Hvordan ser det ud økonomisk?
I øjnefaldende er størrelsen af USAs BNP, og BNP pr indbygger, og udviklingen fra 2010 til 2023. USA ER en økonomisk sværvægter. Men både størrelsen og væksten skyldes den enorme vækst firmaer som Microsoft, Apple, Facebook (Meta Platforms), Google (Alphabet), Amazon, Tesla og NVIDIA har haft, og som ikke nødvendigvis vil fortsætte. Salget af Teslaer er faldet med 70 procent i Tyskland og noget tilsvarende gør sig gældende i Danmark og i andre lande. Den politiske forbruger er ved at slå til, og der kan meget vel brede sig en reel boykot af varer fra USA. En boykot der får turbo på, hvis der udbryder en toldkrig mellem EU og USA - thi så bliver de omfattede amerikanske varer dyrere, og derfor, alt andet lige, blive ramt af en faldende efterspørgsel - politisk forbruger eller ej. Til USAs fordel taler dog, at USAs hjemmemarked er endog meget stort, set både absolut og relativt. EU er en åben økonomi hvor import og eksport udgør en tredjedel af BNP. I Trumps USA vejer eksporten 7 % og importen 11% set ifht. landets BNP. USA ER lykkedes med at få udenlandske selskaber til at investere og producere i landet. Det gælder de japanske bilproducenter og vores egen Novo Nordisk og utallige andre selskaber. Man kan derfor undre sig over den vægt Trump og hans administration lægger på told og afgiftspolitikken. USA har dog et underskud på handelsbalancen, som det eneste af de 4 stormagter - så her har Trump en pointe - men at kaste verden ud i en potentiel recession - af hovedsageligt indenrigspolitiske årsager - virker mere end åndsvagt. Og det bliver ikke mindre tåbeligt af, at afgifter, alt andet lige, vil have en inflationær effekt, der vil tage luften ud af et af hans vigtigste valgløfter: sænkede priser. USA er både Danmarks og EUs vigtigste handelspartner, og derfor er det alvorligt hvis der udbryder en handelskrig. Men hvis USA også lægger sig ud med Kina - og det er Trump jo godt igang med - åbnes der op for nye alliancer, der meget vel kan resultere i at USA isoleres.

På et område er EU dog i førersædet - vi er heldigvis flere end dem.. 449 mio. indbyggere overfor USAs 335 mio. Det må da kunne bruges til noget.

Stormagt-sammenligning 2023 og 2010
		EU	USA	Kina	Rusland	Verden
		2023
Befolkning, total	Mio.	449	335	1.411	144	8.062
Befolkning i alderen 25-29, mænd (% af mandlig befolkning)	Procent	5,9	6,8	6,4	5,7	7,6
BNP	Mia. US$	18.591	27.721	17.795	2.021	106.172
BNP per indbygger	Mia. US$	41.423	82.769	12.614	13.817	13.170
BNP, købekraftsparitet (PPP)	Mia. Int.$	26.431	27.721	34.660	6.455	184.109
Vareeksport	Mia. US$	6.646	2.045	3.179	424	23.111
Vareimport	Mia. US$	6.257	3.109	2.585	303	22.798
Bruttoinvesteringer	Mia. US$	4.156	5.971	7.488	519	28.164
Nettoinvesteringer i udlandet	Mia. US$	-303	349	43	- 10	867
Udenlandske nettoinvesteringer i landet	Mia. US$	-257	454	185	11	1.240
Militærudgifter	Mia. US$	313	916	296	109	2.387
Militærudgifter (% af BNP)	Procent	1,7	3,4	1,7	5,9	2,4
Militærudgifter (% af offentlige udgifter)	Procent	3,5	9,1	5,0	16,1	6,7
		EU	USA	Kina	Rusland	Verden
		2010
Befolkning, total	Mio.	442	309	1.338	143	7.001
Befolkning i alderen 25-29, mænd (% af mandlig befolkning)	Procent	6,8	7,3	7,8	8,9	8,1
BNP	Mia. US$	14.643	15.049	6.087	1.525	66.610
BNP per indbygger	Mia. US$	33.164	48.651	4.550	10.675	9.515
BNP, købekraftsparitet (PPP)	Mia. Int.$	14.596	15.049	12.382	2.927	89.973
Vareeksport	Mia. US$	4.322	1.290	1.478	393	14.890
Vareimport	Mia. US$	4.216	1.939	1.240	246	14.524
Bruttoinvesteringer	Mia. US$	3.065	2.810	2.834	345	16.341
Landets investeringer i udlandet	Mia. US$	461	264	244	43	1.824
Udenlandske investeringer i landet	Mia. US$	613	350	58	53	1.768
Militærudgifter	Mia. US$	214	738	106	59	1.649
Militærudgifter (% af BNP)	Procent	1,5	4,9	1,7	3,6	2,5
Militærudgifter (% af offentlige udgifter)	Procent	2,9	12,3	7,0	10,1	6,7
Kilde: Worldbank Data 3/2025 /bearbejdet af Karsten Duus

Udvidede tabeller på engelsk:
Befolkning og økonomi
Militær

Kryolitfacts i Statistisk Årbog

 

Relationen mellem Danmark og Grønland er for vigtig til at blive beskrevet tendentiøst og mangelfuldt. Og debatten i Grønland om øget selvstændighed skal baseres på facts, ikke, udokumenterede påstande, som f.eks. dokumentaren ”Grønlands hvide guld”’s påstand om at Danmark tjente 400 mia. kr. på kryolitten.
Det er en forudsætning for et oplyst valg at alle parter faktatjekker egne og andres holdninger. En af vejene er at søge relevant statistik. 

Fra "Kryolitten i det dansk-grønlandske forhold"

Jeg har stort set været samtlige årgange af Statistisk Årbog igennem (frem til 1990) for at finde oplysninger om kryolitten og de danske indtægter og udgifter vedrørende Grønland. Du kan se hvad jeg har fundet her:  

Tal fra Statistisk Årbog

Der er tale om mit eget basismateriale. De løbende priser er suppleret med serier af værdierne i nutidskroner. Der kan laves mange tabeller og figurer ud fra dette - du er velkommen! I "Kryolitten i det dansk-grønlandske forhold" har jeg lavet nogle af de oplagte. Det har været muligt fordi Danmarks Statistik har lagt samtlige udgaver af Statistisk Årbog på nettet! Publikationen starter i 1896 (!) og slutter i 2017.  Se: Statistisk Årbog online

Indsamlingens resultater har inspireret til endnu et skriv til samlingen af kritiske kommentarer til DRs "Grønlands hvide guld". Men her med fokus på et mere økonomisk statistisk modsvar.

Kryolitten i det dansk-grønlandske forhold

Se i øvrigt:

For eller imod grønlandsk selvstændighed

Grønlandsk nationalstat er urealistisk

Grønlands hvide guld - har tabt i værdi

Dokumentaren "Grønlands hvide guld" blev i går, den 19/2 - 2025, fjernet fra sendefladen på DR efter voldsom kritik af udsendelsen. Udsendelsen blev udsendt 10 dage før og premieren i Nuuks Kulturhus blev dækket intensivt af DRs nyhedsprogrammer. Dokumentaren pustede indiskutabelt til selvstændighedstankerne i Grønland og formanden for det grønlandske selvstyre udtalte, at det nu snarere var et spørgsmål om hvor meget Grønland havde givet Danmark, end det omvendte. 
Problemet er og var bare, at udsendelsen ensidigt fokuserede på 400 mia. nutidskroner som man nåede frem til ved kun at se på salgsindtægter fra kryolitten og stipulere nutidsværdien af indtægterne tilbage til slutningen af 1800-tallet. Begge forhold er kritisable - når man samtidig sender signalet om at "det er det Danmark / den danske stat / har tjent på kryolitten". Kritikken kom hurtigt, og jeg selv postede mine kritiske kommentarer den 10/2, DRs nyhedsdirektør beklagede og beklagede,, men valgte ikke at tage udsendelsen af før den 19/2, hvor der tilsyneladende var kommet den oplysning frem, at interviewene med de grønlandske politikere bar baseret på en anden tabel end den der blev vist i udsendelsen. Om der er mere på bordet i DRs interne undersøgelse ved jeg ikke, men den ansvarlige chefredaktør Thomas Falbe blev fyret samme dag.
Jeg ved ikke om det er nødvendigt at fyre folk i denne sag - det er jo ikke den første dokumentar i DR, TV2 - ja i hele "verdenshistorien" - der fremtræder og ER tendentiøs - det er næsten en del af en dokumentars DNA. Tænk på alle de såkaldte "faktionsudsendelser" hvor faktisk indhold blandes med rekonstruktion og udsagn, der støtter en given fremstilling/vinkling. Det er "objektivt" set svært at være neutral - og det er en illusion at "hele sandheden" kommer frem. Men skaberne bag de konkrete udsendelser kan naturligvis agere mere eller mindre tendentiøse - og i dette tilfælde er billedet af at Danmark har tjent på Grønland, ikke bare i kolonitiden, men - akkumuleret set - indtil vore dage, styrende i fremstillingen. Det er da et synspunkt - i min optik fejlagtigt og vildledende - men uanset om dette er korrekt eller ej - så er det en indiskutabel fejl at udsendelsen udsendes midt i den grønlandske valgkamp, fordi den så åbenlyst støtter en side i debatten. Og eftersom udsendelsen jo selv - i enkelte klip - problematiserer sin metode - så burde det være tydeligt for redaktionen i DR at denne udsendelse ikke kan stå alene. En publicservicekanal som DR er bundet af et "på den ene side / på den anden side" - det har udsendelsen ikke - og det er som sådan en i fejl at offentliggøre den midt i en ophedet - og særdeles vigtig - politisk debat. 

Borgerlige politikere vi have uvildige undersøgelser m.m.
Ro på - det er efter min mening ikke det der er det vigtigste - langt vigtigere er det at få nuanceret og muligvis helt afvist udsendelsens påstande. Thi ånden ER jo ude af flasken.. de 400 mia. huskes - og påvirker valgkampen. DR er forpligtiget til at rette op på fejltagelsen, dvs. få interviewet økonomer og  undersøgt de faktiske forhold vedrørende indtægter og udgifter og formildet korrekte tal og analyser.

Der savnes en periodisering! Indtil 1953 var Danmark en kolonimagt - efter 1953 blev Grønland en integreret del af kongeriget/rigsfælleskabet, det er derfor afgørende at se på indtægter og udgifter i disse to perioder. Og naturligvis er det perioden efter 1953 der er den indholdsmæssigt og politisk vigtigste, inden da, er det i sandhed "historie".. Og et er selskabets indtægter og udgifter, dvs. reelle overskud, noget andet og nok så vigtigt, er hvilke summer der tilflød den danske statskasse.

Det er også nødvendigt at skelne mellem før og efter den danske stat træder ind i Kryolitselskabet Øresund A/S. Det sker i 1940 og den danske stat er medejer af selskabet indtil slutningen af 1980-erne hvor aktierne sælges. Hvad betyder det for indtægter og udgifter. Og hvilken rolle spiller den danske stat i selskabet? Da aktierne sælges er der brugt midler til oprettelsen af "Grønlandsfly" ligesom selskabet er involveret i virksomheder der ikke har nogen sammenhæng Grønland, f.eks. Odense Marzipanfabrik (sic!).

Jeg drager selv til Rigsarkivet.. og når jeg er blevet lidt klogere skal jeg nok publicere mine resultater på denne blog.

Grønlands (u)selvstændighed

Mange grønlændere ønsker total selvstændighed - men det er "totalt" urealistisk både økonomisk og sikkerhedspolitisk. SE HER

Dokumentaren "Grønlands hvide guld" puster til selvstændighedsilden - men den er upræcis og tendentiøs:  SE HER

- efter min mening er det helt upassende at udgive denne dokumentar midt i Grønlands vigtigste valg nogen sinde. 

Lidt om baggrunden:

Jeg har i mange år fulgt med i udviklingen i Grønland. Det startede med en større gruppe-projektopgave på RUC der endte med at få titlen "Gode miner til slet spil" helt tilbage i 1977-78, hvor vi også var til møde med den den gang unge Lars-Emil Johansen, der kæmpede for øget grønlandsk selvstændighed, og var en central person bag hjemmestyrereformen i 1979. Da partiet VS fyldte 10 år skulle jeg have holdt en brandtale med temaet "Dansk imperialisme på Grønland" - "hele København" var plastret til med plakater med mit navn og titlen - men jeg blev syg - og nåede derfor aldrig at holde talen. Efterfølgende var jeg faktisk lidt glad for det, thi det havde ikke været så let at sortmale billedet af Danmarks forhold til Grønland.  Naturligvis havde vi været en kolonimagt fra Hans Egedes tid (1686 til 1758). Vi var meget interesserede i de råstoffer man kunne finde på Grønland og allerede i slutningen af 1700-tallet var kryolitforekomsten ved Ivittuut i Sydgrønland beskrevet og i slutningen af 1800-tallet tog udvindingen fat. Det viste sig at være en særdeles lukrativ forretning med "store danskere" som Tietgen og Hagemann som investorer. Og i bedste kolonistil anløb og afsejlede et stort antal skibe i 140 år, indtil minen (og dens lagre) i 1984 var tømt. Indtil 1953 er det vist fair at sige at stort set alle midlerne gik til rigmænd i Danmark og den danske stat, der i 1940 var blevet medejer af det firma der havde monopol på udvindingen, nemlig Kryolitselskabet Øresund A/S. Men sagen stillede sig lidt anderledes fra 1953 hvor Grønland blev gjort til en integreret del af Danmark i form af Rigsfællesskabet. Udgifterne oversteg hurtigt indtægterne.

Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) var i 1774 startet som et statsligt handelsselskab med eneret på handlen på Grønland, og uden at være historiker formoder jeg at selskabet i starten af kolonitiden var et traditionelt handelsselskab der købte billigt og solgte dyrt - men som jeg forstår det - udviklede det sig efterfølgende til et selskab der ikke skulle give overskud, og efter 1953 blev selskabet en servicebetonet logistisk virksomhed der sørgede for indkomster og forsyning i hele landet. 

Projekttitlen "Gode miner til slet spil" rummer den dobbelttydighed, at der på den ene side var gode intentioner bag mange af de initiativer og projekter der blev igangsat efter 1953 - men at de ikke altid havde ubetinget succes - samtidig med at referencen til bla. kryolitten var til at føle på.

Ambitionen med at hæve levealder, nedsætte fertiliteten, øge uddannelsesniveauet og de generelle levekår ved almindeligt lønarbejde og privat virksomhed, har i processen kostet dyrt, både rent økonomisk men også kulturelt og socialt. Den grønlandske levevis og den grønlandske kultur lå i udgangspunktet langt fra danske værdier. Og der er ingen tvivl om der har været ofre i denne proces. Der er p.t. megen fokus på "Spiralsagen" hvor der givet vis har fundet overgreb sted, men i det generelle billede skal man huske at forsøget på at nedbringe fertilitetsraten reelt er en del af "de gode miner.." Og at langt de fleste spiraler og andre svangerskabsforebyggende tiltag er foretaget i fuld forståelse med dem der brugte dem. Den grønlandske familiestruktur i dag svarer til de lande man ellers vil sammenligne sig med, svangerskab planlægges og der skeles til bolig, økonomi og karriere. Men der er fortsat problemer. Grønland har en af de højeste selvmordsfrekvenser for unge, der er kedelige historier om incest, og selvom alkoholindtaget er faldet, er der fortsat for mange med misbrug. 

På den anden side er det at komme til Nuuk stort set som at besøge enhver anden by i Vesteuropa. "Alle" bygninger er nye eller renoverede, og tidligere udsatte boligområder fremtræder "normale". 

På trods af at der kun er veje i selve byen vælter det med biler og busser. Men det koster også: m2-priserne nærmer sig et københavnsk niveau så det er ikke billigt at bo her. Og noget tilsvarende gør sig gældende i de øvrige byer i Grønland. På 70 år er det lykkedes at udvikle Grønland fra et fangersamfund til et moderne velfærds- og servicesamfund. Der har været og er skår i glæden, men udviklingen går i den rigtige retning. 

Men at foregøgle befolkningen at velfærden vil fortsætte og endda udvikle sig, uden støtten fra Danmark, er et uansvarligt blændværk, der giver mindelser til den engelske Brexit-proces. Selvstyret har selv afvist minedrift i Kvanefjeldet. Det kan man lave om. Det er den eneste kendte mineralforekomst der p.t. er brydeværdig i stor skala - men vil den kunne afkaste de 4 mia. d. kr. til Grønland som det danske bloktilskud er på ?  Det aktuelle selvstyre har selvstændige beføjelser der langt overgår hvad en dansk kommune har, og Danmark betaler broderparten - alligevel puster stort set alle de fremtrædende politikere til yderligere selvstændighed - jeg tillader mig at kalde det populisme.

Og hvad det sikkerhedspolitiske angår så er det da blevet tydeligt for enhver, at Grønland er en del af USAs interessesfære. Territorielt og sikkerhedsmæssigt bliver Grønland aldrig selvstændigt - det eneste fornuftige er at forblive i Rigsfællesskabet og gensidigt forpligte sig på en ordentlig tone. Med Trump ved roret er en stemme for selvstændighed det samme som en stemme for amerikansk annektion. Er det det man vil? Selvom USA truer er der trods alt forskel på hvad en Múte B. Egede og en Mette Frederiksen kan gøre i en forhandlingssituation.

Terror har mange ansigter

 

Terror har mange ansigter

For ca. et år siden udtalte Justitsminister Hummelgård sig om mulighederne for, og nødvendigheden af, at kunne retsforfølge herboende der udtalte støtte til Hamas’s terrorangreb i Israel. Hvor modbydeligt og afskyeligt dette angreb end måtte være, rejste Hummelgårds udsagn spørgsmålet om hvordan den danske regering så stiller sig til de mennesker der forsvarer det Israel foretager sig i Gaza. Begge aktioner har jo en terroristisk karakter. Og begge bør entydigt fordømmes. Og hvis det er strafbart at udtale sig støttende til Hamas, bør det også være strafbart at støtte Israels krig i Gaza.

Som Danmarks udenrigsminister, udtalte Lars Løkke tidligt i konflikten, at Israels ”svar” på terrorangrebet skulle være proportioneret -og mere end antydede at Israels fremfærd i Gaza ikke var det. Jeg tror de fleste i Danmark er enige i dette synspunkt. Der er ikke mange der mener at de aktuelt mere end 45.000 (?) dræbte i Gaza, hvoraf hovedparten er kvinder og børn, og mænd der ikke entydigt kan forbindes med Hamas (?), er et proportionalt antal. Men værre er måske de lidelser Israels ageren i Gaza har påført hele befolkningen. Totalt smadrede byer og bydele. Kontinuerte forflyttelser, uden garanti for at det nye sted er sikkert, manglende mad og drikke, og et sundhedsvæsen der mangler ”alt” og hvis personale reduceres som et resultat af kamphandlingerne. Folkedrab er det begreb det internationale retsvæsen overvejer – men som Amnesty International og diverse NGOere ikke er bange for at tage i munden – alligevel behandler de danske medier stort set sagen som en 1:1: Hamas er selv ude om det og Israel har ret til at forsvare sig.

Terrorbegrebet er facetteret og har mange ansigter. Vi kender til og har desværre oplevet den rent politisk motiverede terror mod fuldstændigt uskyldige, der befinder sig i et ”rum” der hverken geografisk, politisk eller historisk, har noget som helst at gøre med den aktion, de bliver ofre for. Et sådant eksempel var angrebene på flere restauranter i Paris for snart 10 år siden, der desværre kun er et i rækken af angreb på totalt uskyldige med det formål at destabilisere ?, at skabe opmærksomhed om?, at hævne?, eller? – men som efter min bedste overbevisning har den stik modsatte effekt, og som stort set ingen støtter. Det bliver straks mere speget når terroren i en eller anden forstand har sin rod i og udføres i et ”veldefineret” geografisk rum, med en blodig forhistorie og gennemsyret af meget konkrete politiske og religiøse modsætninger. Mellemøsten er et sådant sted og modsætningerne mellem store dele af den arabiske verden og staten Israel, eksistensen af Gaza, den manglende selvstændige palæstinensiske stat, besættelsen af Vestbredden og de jødiske bosættelser og ikke mindst de religiøse forskelle og dogmer er roden til ”det onde” i dette område. Her bliver terroren en del af en krig. Men selvom terror i denne sammenhæng måske bliver mere ”forklarlig”, så er den fortsat forkastelig fordi ”krig” aldrig må gå ud over uskyldige, som det skete da Hamas slog 1200 tilfældige mennesker ihjel og tog mere end 200 som gidsler, og som det sker i dag, når Israelske tropper sønderbomber store dele af Gaza og 1000-vis ligeledes helt uskyldige dør. Hamas er en militant organisation, der er opbygget som en hær og hvor den interne struktur er baseret på et militært hierarki hvor det nok er en god ide at være enige i / gøre som ledelsen mener og befaler. Israel er en demokratisk stat, med et repræsentativt demokrati, hvor et flertal bestemmer, og hvor der i øvrigt er en betydelig opposition til den linje den nuværende regering (og tidligere regeringer) har valgt. Men regeringen har flertal i parlamentet og så kan en kritisk opposition mene hvad den vil. Med andre ord: En militær organisation overfor en demokratisk valgt regering – men begge begår de terror i den forstand, at de for at opfylde de mål de selv har defineret, slår uskyldige ihjel.

Hamas er marginaliseret internationalt set og langt de fleste stater betragter organisationen som en terrororganisation. Billedet er straks mere broget hvad Israel angår. Stribevis af resolutioner i FN har kritiseret Israels adfærd i regionen og der er et markant flertal for en to-stats-løsning. I et år har et flertal i FN krævet at Israel (og Hamas) indstiller angrebene og at begge parter laver en våbenhvile, for bl.a. at skabe plads og ro for en reel humanitær indsats. Demonstranter over hele verdenen beder om det samme. Israel har overhånden, men fortsætter ufortrødent. Og det er på mange punkter grotesk, netop fordi en international anerkendt stat, opfører sig som en magtfuldkommen voldsorganisation. Hamas tog 200 gidsler. Israel har taget en million.
I krigen mod Hizbollah i Libanon tog Israel et helt nyt våben i brug. Man fik mobiltelefoner og Walkie Talkies til at eksplodere i hænderne på dem der holdt dem. Målgruppen var naturligvis Hizbollah-krigere. Og både mediedækningen og den almindelige holdning så det i første omgang som et smart træk fra Israels side. Men reelt var det jo terror, for der var jo ingen garanti for, at det ikke var en datter eller hustru eller en helt tredje helt uskyldig der havde dimsen i hånden. Og det viste sig jo desværre også når man så på hvem der blev dræbt eller skadet.

Og det mest absurde er måske, at det Israel foretager sig aktuelt i Gaza og senest i Libanon og i Syrien, efter al sandsynlighed kun vil styrke hadet mod staten Israel og som sådan skabe grobund for mere terror og mere ufred i regionen – og formodentlig give grobund for nye terrorhandlinger i Vesteuropa, i USA og?. Thi for hver Hamas/Hizbollah kriger der dræbes, opstår der givet vis mindst en ny militant Israel-modstander. Og for hver uskyldig der dør, er der 10 der sørger, og blandt de 10, er der sikkert 1-2 der radikaliseres. Historien tilsiger desværre dette.

Israel er, takket være støtten fra bl.a. USA, områdets ultimative stormagt. Og har bl.a. styrken til at afvise langt hovedparten af de droner og missiler o.lign. Iran, Hizbollah, Hamas m.fl. sender ind over Israel. Og samtidig foretage omfattende og ”succesrige” angreb langt ind i nabolandenes områder. Lægmandsvurderet, er der derfor ingen reel militær trussel mod staten Israel (selv om den aktuelle regering har en indlysende interesse i at mene det modsatte). Men der skal heller ikke være nogen tvivl om at Israels oprindelige grænser skal være ukrænkelige og at såvel EU og USA skal være garanter for det. Men så må det også forventes at Israel respekterer andre landes befolkninger, grænser og territorier og f.eks. ikke systematisk forsøger at ”bosætte” det palæstinensiske område – og nu muligvis områder i Syrien / Libanon??

Jeg synes ikke den danske regering, eller for den sags skyld de toneangivende danske medier er gode nok til at præcisere og kræve dette.

Afslutningsvist: Kan vi stole på tallene fra Gaza?– er det ikke palæstinensisk propaganda?
Jeg ved det jo ikke – men alene billederne fra Gaza tilsiger jo at mange er døde – og modspørgsmålet kunne være – hvor er de danske journalister i Gaza der kunne verificere f.eks. dødstallene. De er der ikke, fordi Israel forbyder adgang til pressen. Vi bryster os af en fri presse – men hvor er kritikken når Israel stækker den eftertrykkeligt?

 

Labour fik 63% af pladserne i parlamentet, men kun 34% af stemmerne! + det franske valg

 

https://www.bbc.com/news/election/2024/uk/results

34% af de afgivne stemmer gav 63% af pladserne i parlamentet i et valg hvor valgdeltagelsen i øvrigt kun var på 60%. Hvordan kan det lade sig gøre?

Jeg selv og de fleste danskere hilser formodentlig Labours mandatmæssige "jordskredssejr" velkommen, men reelt var det snarere de Konservative der tabte valget end Labour der vandt det:

Der er i alt 650 pladser i det britiske parlament, der sammensættes af kandidater fra Scotland, Wales, Nordirland og England. Labour fik 412 mandater - 86 flere end de 326 der skal til for at have flertal i parlamentet. Indiskutabelt den største mandatmæssige sejr for partiet i mange mange år. Medens de Konservative taber 250 pladser og ender på 121 i parlamentet - det største nederlag i partiets historie. Samtidig mangedobles Liberaldemokraterne fra 8 til 72 pladser. I Skotland tabte det Skotske Nationalist Parti big time til Labour, og i det britiske parlament reduceres partiet fra 47 til 9 pladser - uafhængighedsbevægelsen har derfor fået et alvorligt skud for boven. De Grønne fik også et godt valg og øgede deres repræsentation fra 1 til 4 i parlamentet. 

Helt afgørende for de Konservatives nederlag, blev dog væksten i Reformpartiet, der under ledelse af Nigel Farage, tog mange af de stemmer en del af de Konservatives kandidater skulle have brugt for at vinde over Labours kandidater. Reformpartiet fik hele 14,5% af stemmerne mod 2,1% i 2019.
Der vil blive analyseret nærmere på de faktuelle vælgervandringer, men der er vist fair at sige at hovedparten af partiets stemmer kom fra de Konservative. Med andre ord, hvis stemmerne på Nigel Farage og hans kandidater var blevet hos de Konservative så ville Labours nye mandater være skrumpet - og måske endda så meget at de ikke ville have fået flertallet i parlamentet! Stemmemæssigt set fik de Konservative 23,7% af de afgivne stemmer, og hvis det lægges sammen med Reformpartiets 14,5% så er det jo tilsammen mere end de 33,7% Labour fik. Det er naturligvis forenklet - men dog tankevækkende. Men politisk set sætter det fokus på det Konservative parti, hvis ageren i de sidste 14 år - og i alt fald siden valget i 2019 - har udløst så stor utilfredshed, at vejen i år blev banet for dels labourkandidaters succes, men også for en uset vækst i "nye" valgte - og her profiterede i sær Liberaldemokraterne. Partiet opnåede hele 72 pladser i parlamentet, en stigning på 64 pladser (!), og det med stort set den samme vælgertilslutning (12,2%) som ved sidste valg (11,6%). Årsagen er naturligvis at de konservative modkandidater var svækkede og valget i mange kredse derfor var mere åbent. 

Vi er opvokset med forholdstalsvalg i Danmark - dvs. et valgsystem hvor den procentvise opbakning til et parti i befolkningen stort set svarer til partiets andel af pladserne i folketinget. I England er det anderledes, her vælges det enkelte parlamentsmedlem i en kreds, og den kandidat med flest stemmer, i den specifikke kreds, vinder pladsen i parlamentet. F.eks.: kandidaten fra Labour får 10.010 stemmer, den Konservative 9.500, den Liberale 5.500 osv.. Labours kandidat vinder og de øvrige stemmer er "spildte". "Vinder takes it all". Systemet benævnes flertalsvalg i enkeltmandskredse, og har, måske sat på spidsen, kun den legitimitet, at vælgerne i en kreds, alt andet lige, kan/vil/har mulighed for at have et tættere forhold til den person der repræsenterer kredsen.  Men fordi valgkredsene er forskellige i størrelse, nogle steder er der måske 20.000 potentielle vælgere i andre måske 80.000, kan man have den absurde situation, at et flertal af befolkningen faktisk har støttet et parti der ikke vinder valget. 

Forholdstalsmæssigt: Når alle partistemmerne lægges sammen på tværs af valgkredsene fik Labour altså reelt kun lidt under 34% af stemmerne! Helt præcist 33,7%! men partiet endte alligevel med 412 pladser i parlamentet, svarende til 63% af parlamentets pladser. 

De Konservative fik 6,8 mio. stemmer der gav 121 pladser. Labour har således "betalt" 24.000 stemmer for en plads - de konservative 56.000. I 2019 var det omvendt, her var det De Konservative der vandt "en jordskredssejr". Men der er faktisk en vigtig forskel: I 2019 fik De Konservative 44 % af stemmerne, Labour 32%. Alt andet lige betyder det altså, at der bag de Konservatives valgresultat i 2019, var en større samlet vælgeropslutning end bag Labours aktuelle "jordskredsvalg". Og reelt øgede Labour kun sin vælgerandel med 1,6%! fra 32,1% i 2019 til 33,7% i 2024. Umiddelbart ville man have forventet en  mindst 10 procentpoints øgning bag det aktuelle valgresultat - men de Konservatives kollaps banede altså vejen for en helt ny situation i mange mange valgkredse.

Keir Stamer har al mulig grund til at betragte resultatet med ydmyghed - og står over for den politiske realitet at når snakken går i familierne, på pubben, på arbejdspladsen eller i forsamlingshuset, er det altså kun en tredjedel af befolkningen der har stemt på "ham". Hvis han og hans regering "træder forkert" er der altså rigtig mange der kan være kritiske og få der i udgangspunktet vil forsvare, og det vil garanteret præge den politiske debat både i og udenfor parlamentet.

I skrivende stund er der også valg i Frankrig, og systemet med flertalsvalg i enkeltmandskredse, er det samme i Frankrig, der dog i modsætning til England har to valgrunder, dvs. at kandidater kan trække sig af taktiske grunde efter 1. runde. Vi ser det i disse dage, hvor en ny venstrefløjsalliance er gået sammen med Macrons parti for at sikre sig at Le Pens parti ikke vinder "alle kredse", dvs. den alliancekandidat, der ser ud til at have den bedste chance, er den eneste der forbliver i kampen, de øvrige trækker sig. Det sker af personlige og lokalpolitiske årsager, naturligvis ikke i alle kredse - men formodentlig i nok til at Marine Le Pens parti ikke vinder flertallet i parlamentet. Om det, demokratisk set, er OK er en diskussion værd, men det er formelt set tilladt og politisk set særdeles taktisk. 
NYT: Taktikken lykkedes - Venstrefløjalliancen fik 182 pladser, Macrons parti 163 og Marine Le Pens "kun" 143 pladser - der dog er mange flere pladser end tidligere. Igen betød et partis kollaps (Macrons) at valget blev helt åbent. Og som noget "helt nyt" har intet parti det absolutte flertal og der er kommet kandidater ind fra mange flere partier end det er set tidligere. Demokratisk set vel meget rimeligt! Men det er en helt ny polititisk situation i Frankrig, og hvis ikke der skal udskrives ny-valg (på sigt..), skal regeringen altså sammensættes af flere partier der ikke har et flertal imod sig. Udgangspunktet er et samarbejde mellem "Macrons" 163 mandater og hele eller - nok mest realistisk - dele af venstrefløjsalliancen. Og regnestykket er enkelt, hvis regeringen skal have absolut flertal skal der tælles til 289 mandater, thi der er 577 i parlamentet. Der er derfor al mulig grund til at Præsident Macron har bedt den nuværende "macron-minister" om at forblive i jobbet indtil en evt. afløser er fundet.

Men både i Frankrig og i England er der en udbredt kritik af valgsystemet - og både valgene i England og i Frankrig vil øge kritikken, og muligvis bane vejen for en tiltrængt reform af valgsystemet ?

Gårsdagens valg i England

Syge placeres i "plastik-madres-senge"

 

Plastikdækkede skummadrasser på vore sygehuse!

Jeg er lige kommet hjem fra Holbæk Sygehus efter 4 døgn med behandling af infektion i urinvejene og meget høj feber.

Det var der en del oplevelser med.. men:

”Bomben” er, at der er helt nyt for mig, at man placerer alle patienter i senge hvor skummadrassen er omgivet af et plastikagtigt stof, der ikke kan ånde. Det betyder, at hvad enten man prøver at sove eller sidde i sengen, så er den ubehagelig varm, og man kommer let til at svede så både ens tøj og lagen og sågar dyne og hovedpude skal skiftes. Ens søvn er dårlig og sækken med urent tøj og sengetøj bare vokser og vokser..

Der er "ingen" der ligger på en sådan madras derhjemme - men det skal man når man er syg!

Det er helt uacceptabelt. Uden at være sundhedsfaglig ekspert, er det vist rimeligt at antage at de konstante kulde-varme skift nedsætter patientens immumforsvar. - Så tror da fanden at man bliver indlagt med et dårligt knæ og ender at dø af en lungebetændelse…

Sengen er vores møbel.. Den er beregnet til at blive rask i - ikke det modsatte.

Grundlæggende handler det om valget mellem patienten eller "systemet". Og lige nu har hospitalerne - idet jeg formoder, det ikke blot er på Holbæk Sygehus - valgt "den lette løsning" - og sikkert med reference til tid, økonomi og hygiejne.

Men det er i min optik et no-go!

Man skal sove i en seng der mest muligt svarer til alle andre senge i landet!

Så må man finde midlerne, tekniske løsninger og i sidste ende økonomien.

Og det er jo ikke umuligt - det handler om prioritering - og der bør ikke være nogen som helst tvivl om at i vores sundhedssystem og på vores plejehjem så er det patienten der er i fokus.

Det er jo ikke raketvidenskab at sørge for mere åndbare materialer, arbejde med stiklagner o.lign.

Nogen vil sikkert sige at "det er der ikke tid til" - det er der ikke økonomi til - men sådan spiller klaveret ikke: I valget mellem økonomi og arbejdsvilkår og patientbehov. Så er det naturligvis patienterne / plejehjemsbeboerne, der er i fokus.. hvad f. skal vi ellers med et sundhedssystem.

Det er en "dejlig" relevant sag i den aktuelle valgkamp - håber det kan få nogle politikere ud af busken - ikke mindst fordi der jo er tale om et relevant dilemma mellem patient og system - og som sådan kræver relevant stillingtagen.

Jeg har oprettet en åben gruppe på Facebook: "Plasticmadrasser på sygehusene" (beklager c-et..) https://www.facebook.com/groups/557190009741633

Kig - tilmeld dig - like - videresend og kommenter, uddyb eller giv din egen vinkel på sagen eller tilsvarende kritisable forhold i sundhedssystemet. Alle har taleret!