Fakta om den "muslimske" indvandring

Indvandring var et af de vigtige temaer på Folkemødet. Lars Lykke adressede det direkte og argumenterede for nødvendigheden af at vi "importerer"/tiltrækker udenlandsk arbejdskraft. I en TV2 "News og CO" - live, blev emnet uddybet, og her kunne man få det indtryk at indvandringen fra muslimske lande var "eksploderet" - der blev talt om tal "over 80%". Jeg studsede og "slog op" i Danmarks Statistiks online databank. ((Det er ikke raketvidenskab - og jeg opfordrer alle at gøre det - om ikke andet for at tjekke om der er fejl i nedenstående.

Billedet af at "Danmark invaderes af muslimer" er lodret forkert.

Antallet af indvandrere og efterkommere er steget betydeligt fra en halv million i 2010 til en million i 2025. Det er mange! Men det er ikke fra muslimske lande - de såkaldte MENAPT-lande (se nedenstående): Nok steg dette tal med 25.000 fra 2020 til 2025, men tallet for alle indvandrere og efterkommere steg med 180.000. "Muslimers" andel af indvandringen til Danmark er med andre ord faldende - og det er endda betydeligt. 

Det indtryk får man ikke når man læser Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside "Det nationale Integrationsbarometer" (sic!) - her er det tilsyneladende vigtigere at bringe en oplysning om at tallet for indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande er steget fra 27.235 personer i 1980 til 304.363 i 2025, medens man, som læser, skal afkode en graf, for at se, at disse tal langt overgås af indvandringen fra vestlige og ikke-vestlige lande, læs: ikke-vestlige-ikke muslimske lande.
Se selv, virker hjemmesiden ikke tendentiøs? Hvis ja, er regeringen jo med til at cementere afgørende fejlforståelser i udlændingedebatten.

Indvandrere og efterkommere fra muslimske lande (de såkaldte MENAPT-lande)   - sammenlignet med alle indvandrere og efterkommere samt hele befolkningen                                     

                                                              2010K2               2020K2               2025K2

Tyrkiet                                             59.487                64.237               67.823
Syrien                                                3.762                43.159               46.246
Irak                                                  29.409                33.469               35.208
Libanon (1)                                      23.833                27.363               28.443
Pakistan                                           20.484                26.036               28.396
Iran                                                  15.333                21.760               28.340
Afghanistan                                     12.782                19.555               22.091
Somalia                                           16.824                21.045               21.556
Marokko                                            9.861                11.694               12.363
Øvrige MENAPT-lande                   11.653                15.521               18.217

MENAPT-lande i alt                     203.428             283.839             308.683

Procent af                                                                 
Alle indvandrere og
efterkommere                                  37,1                     35,1                     31,3
Hele befolkningen                            3,7                       4,9                       5,1

Alle indvandrere
og efterkommere i alt                    548.039             809.168            986.416

Hele befolkningen                        5.540.241         5.824.857         5.999.677

Grupperingen 'MENAPT-lande' omfatter Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Palæstina, Gaza, Vestbredden, Østjerusalem, Pakistan og Tyrkiet.
Grupperingen baserer sig i realiteten på en antagelse om, at alle indvandrere og deres efterkommere er muslimer. Det er naturligvis en overdrivelse, f.eks. er kun mellem 60-70% muslimer i Libanon. I praksis ved vi jo ikke hvilken tro indvandrerne har medbragt. Dertil kommer: 1) Af ovennævnte er der en del der forlader den muslimske tro, men samtidig 2) er der "danskere" der konverterer til Islam.
Andre kilder skønner antallet af muslimer i Danmark i 2020 til mellem 250.000 og 300.000. Det er bemærkelsesvist sammenfaldende med ovenstående tal.                                                                

Kilde: Statistikbanken 6/2025, bearbejdet af Karsten Duus.

Er det Netanyahu der er antisemit?

 

I Gaza dør der 50 mennesker om dagen alene pga. krigen. I USA blev to ansatte fra den israelske ambassade i Washington dræbt den 22/5. Begge dele er uacceptabelt. Men absurd er det dog, at såvel Trumpadministrationen som den israelske regering tillader sig at ”antyde”, at det er kritikere af Israels krigsforbrydelser i Gaza der er årsag til drabet på de to. At høre Netanyahu -https://www.youtube.com/watch?v=2RfuCtF_-dw  - med udgangspunkt i de to drab, - spille på følelser, afvise enhver form for kritik, udelukke en palæstinensisk stat, sammenligne Hamas med Hitler, foregøgle at 100 trucks løser det aktuelle nødhjælpsbehov til 2 mio. mennesker, og, meget bekvemt, lige få indflettet en undskyldning for varselsskuddene nær diplomaterne forleden – så virker det så orkestreret, bevidst, og manipulerende, at det leder tankerne hen på især en historisk, og især en nutidig, statsleder, der med stor succes, brugte og bruger propagandaen som våben.

Trump og Netanyahu forsøger konsekvent at affærdige enhver kritik af Israel som antisemitisme. I USA bruges det til at undertrykke ytringsfriheden bl.a. overfor Harvard universitetet. I Israel er det en bekvem måde at affærdige kritik og legitimere sin krigsførelse. Men hvis man nu legede lidt med semantikken og definerede anti-semitisme som udsagn og handlinger der går i mod dels centrale dele af selve jødedommen og dels undergraver respekten for jøderne som folk - er det så ikke Netanyahu selv, der er antisemit?

1) Næstekærlighed er en vigtig del af jødedommen:
"Du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren." Tredje Mosebog 19,18:
"Den fremmede, som bor hos jer, skal I regne for en indfødt blandt jer. Du skal elske ham som dig selv, for I har selv været fremmede i Egypten." – Tredje Mosebog 19,34 

Og næstekærlighed i hverdagen udtrykkes faktisk i to jødiske begreber:   
Tzedakah (retfærdighed/velgørenhed) – er ikke blot en god gerning, men en moralsk forpligtelse.
Chesed (kærlig venlighed) – vigtigt, at vise medfølelse og godhed uden nødvendigvis at forvente noget igen. (ChatGPT 5/2025).

Det er måske for meget forlangt, at næstekærligheden skal udstrækkes til de der stod bag terrorangrebet i Israel den 7/10 2024 – men mon ikke uskyldige, børn som kvinder i Gaza og på Vestbredden, er omfattet?

2) Respekten for staten Israel forsvinder:
Jøder har været udsat for forbrydelser og pogromer i årtusinder, men det der skete i nazitiden før og under 2. Verdenskrig var så voldsomt, at et helt verdenssamfund tog afstand, og banede vejen for en jødisk stat.
Men når Netanyahu og hans regering agerer, så der opstår paralleller til det jøderne selv er blevet udsat for, så forsvinder sympatien, og støtten til staten Israel svækkes. Set i denne sammenhæng er Hamas nok ikke den største trussel (?)

Netanyahu som antisemit, er både en tvist af et begreb og en bevidst fordrejning fra min side, fuldstændig som Israels regering gør det med sprogbrug og analyser af situationen i Gaza og på Vestbredden. Netanyahu og Trump er begge demagoger der vender løgne til sandhed og fake til fakta, begge er de blottet for politisk og diplomatisk etik, og begge anvender de, og deres talspersoner, vinklinger og betydningsændringer af begreber og fakta, der, sat på spidsen, baner vejen for dystopiske samfund.

Alt dette ændrer dog ikke ved det forhold, at to unge jøder naturligvis ikke må slås ihjel i Washington – ligesom et spædbarn i Gaza naturligvis ikke må dø, fordi der mangler medicin og udstyr på hospitalet. Den palæstinensiske sympatisør er fanget og afvæbnet, og kan ikke gentage sin udåd. Det samme gør sig desværre ikke gældende i Gaza. Kritikken mod staten Israel skal øges, men meget tyder på, at det ikke gør sig alene. Næste skridt må være sanktioner. Udmeldingerne fra Canada, Frankrig og England kan forhåbentligt bane vejen, også selvom Netanyahu og Trump gør alt for at bruge Washington-drabene til det modsatte. Lars Løkke skal i øvrigt roses for at han kunne holde tungen lige i munden i denne sag:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/loekke-om-drab-paa-ambassadefolk-vi-kan-godt-baade-kritisere-israelerne-og-have#!/

Gaza. Åbent brev til Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten

 

Kære ”røde partier”

 

Det der foregår i Gaza (og på Vestbredden) er helt uacceptabelt – og den manglende internationale fordømmelse og de nødvendige sanktioner – bærer reelt præg af en ”unævnelig” anti-palæstinensisk racisme. Hvordan kan man ellers forklare at det internationale samfund ”stiltiende” accepterer folkedrab, koncentrationslejr-lignende forhold, og konsekvente (og dømte..) brud på krigens love og international ret.

Det er store ord - men desværre jo ikke helt skudt i hovedet..

En mellemøstlig diplomat, jeg tror det var på BBC, udtalte for et par måneder siden, at skiftet i USA's Mellemøstpolitik åbnede en ladeport for hvad Netanyahu kunne tillade sig, - han har jo desværre ret, og den aktuelle udvikling taler sit tydelige sprog.

Jeg savner en bredere og mere dybtgående debat i Danmark, og at Danmark presser på i EU for en fælles stillingtagen og relevante sanktioner.

Du, Mette, var god i din fordømmelse af tendenser til antijødisk racisme her i Danmark– men det bliver hult hvis ikke du med samme patos tager afstand fra Staten Israels agereren i Gaza og på Vestbredden.

Socialdemokratiet burde ”let” kunne aktivere den samlede regering. Jeg kan dog godt forestille mig de politiske kantsten. Men en høring om Gaza og Palæstina burde man da kunne blive enige om. Thi der skal mere kul på viden og debat.

SF og Enhedslisten – I har været bedre til at råbe op – men der savnes et brøl! Måske især fra dig, Pia. Og Pelle, det må vel erkendes at Enhedslisten i sær kom ud med sine synspunkter i en defensiv sammenhæng, nemlig da pressen fokuserede – og initierede - sidste års eksklusions-diskussion. Offensivitet savnes.

Jeg beklager, du-formen – men der er jo noget dejligt dansk i den, ligesom jeg erkender at jeg blot er en person på sidelinjen – der ikke har noget reelt kendskab til hvad I konkret tænker.. og hvad I har gjort.. Men som fast TV2 og DR kigger – har jeg ikke set noget nævneværdigt fra jeres side vedrørende Gaza i de seneste måneder, hvor behovet aldrig har været større. Og det tror jeg faktisk er politisk uklogt. Thi der er en bredere politisk afstandstagen fra Israels ageren end jeres kernevælgere.

Jeg forsøgte for en måned siden at få optaget nedenstående i de førende aviser – men ingen ville – hverken i fuld- eller forkortet form. Jeg tror ikke, at nogen af jer er uenige. Det ville være rart hvis I markerede det.

https://www.blogger.com/blog/post/edit/6544865089509463562/747563022553578419

 

Gør noget!

Krigen i Gaza mangler en fælles forståelse

Jeg har indsendt nedenstående "kommentar" til Information, Politiken, Berlingske og JP - men ingen har villet bringe den. Så må jeg jo selv offentliggøre:
(kommentaren er en viderebearbejdning af min kritik af TV2s dækning, den dag Israel brød våbenhvilen og slog over 400 ihjel i Gaza.)

Krigen i Gaza drukner p.t. i toldkrig, Ukraine, Grønland og ”dagens sidste» fra Trump m.fl. Men det går ikke, dertil er lidelserne for over 2 mio. mennesker for store. Begge parter i en konflikt må vurderes ud fra hvordan de overholder menneskerettigheder, krigens love og internationale aftaler. ”Alle” tog afstand fra Hamas angreb og gidseltagning, der var en indiskutabel terrorhandling, det kniber mere med en fælles afstandtagen fra det Netanyahu-regeringen orkestrerer i Gaza. Det kan der være mange forklaringer på. Men vi skal videre – og for at komme videre – må politikere og beslutningstagere nå til en faktabaseret tilgang til konflikten. En fælles forståelse skaber vejen for en fælles ageren, med fokus på hvad der rent faktisk sker - og hvordan vi kan/skal hjælpe. Elementer kunne være:

1. Israels sikkerhed. Israels ret til sikkerhed er ubestridelig, og det er en afgørende brik i en løsning – ikke mindst i relationen til USA – at det internationale samfund er med til at garantere denne sikkerhed. Reelt er Israel dog regionens ubetingede militære stormagt, så truslen om, at Israel bliver ”smidt i havet”, er p.t. betydelig mindre, end truslen om at palæstinenserne fordrives fra Gaza og Vestbredden. Israels missilforsvar er tilsyneladende så effektivt, at selv ikke Irans raketter forrettede nævneværdig skade, da en raketsværm to gange i 2024 blev sendt mod Israel fra Iran. Som ”storebror” kunne man forvente en mere hensyntagende politik fra Israels side.
2. Adskil kritik af Israel fra antisemitisme. Kritikken af Israel forveksles ofte med antisemitisme. Men det er afgørende at skelne mellem staten Israel og jødiske borgere verden over. Jøder har historisk været ofre for folkedrab, og staten Israel begår nu folkedrab i Gaza – begge dele er uacceptable og kan og bør behandles hver for sig.
3. Lighed i fordømmelse. Hamas' mord på uskyldige festdeltagere og landsbybeboere samt bortførelsen af 250 gidsler er uacceptabelt. Men det er Israels handlinger i Gaza og på Vestbredden også. Der var en stor og berettiget medfølelse for ofrene i oktober 2023 – og gidslerne i dag - men en tilsvarende afstandtagen fra Israels overgreb, og medfølelse for Gaza-befolkningens lidelser, ses ikke i samme grad.
4. Proportionalitet. Det kan ikke retfærdiggøres, at de 1.200 ofre fra Hamas’ angreb den 7. oktober 2023, og tilfangetagelsen af 250 gidsler, berettiger staten Israels drab på over 60.000 mennesker og den næsten totale ødelæggelse af Gaza. Hvis man tror på princippet om "øje for øje", er det for længst overskredet. Internationale nyhedskanaler og organisationer har brugt betegnelsen folkedrab, og det bør også være den officielle danske og internationale betegnelse.
5. Gidsler, krig og civilbefolkning. Israels krigsførelse har ikke forbedret gidslernes vilkår og mange er formodentlig døde som konsekvens af bombninger o.lign.  Netanyahu-regeringen prioriterer kampen mod Hamas, vel vidende at dette koster tusindvis af civile liv. Krigsmagter skal reducere civile tab til et minimum – det sker ikke i Gaza. Befolkningen spærres inde, samtidig med at der kæmpes. Israel og Egypten bærer ansvaret for at der ikke er oprettet sikre lejre for f.eks. kvinder og børn.
6. Fri adgang for nødhjælp. Det er uacceptabelt, at Israels regering bruger mangel på vand, mad og medicin som et krigsvåben. Den internationale domstol har talt, men Netanyahu-regeringen og USA ignorerer det.
7. Pressefrihed og kildekritik. Det er skandaløst, at staten Israel forbyder mediernes adgang til Gaza, og jeg undrer mig over, at dette ikke løbende italesættes i medierne. Men så længe uafhængig dækning er umulig, må vi (kritisk) basere os på., og acceptere, oplysninger fra lokale myndigheder, journalister og organisationer, der er på stedet. Vi behøver ikke den evindelige tilføjelse: ”baseret på oplysninger fra de Hamaskontrollerede sundhedsmyndigheder”. Det giver en distance og åbner op for at krigens ofre negligeres. Uafhængige undersøgelser indikerer i øvrigt, at Gazas sundhedsmyndigheders dødstal er pålidelige, og måske endda underdriver omfanget af katastrofen (?)
8. Israels strategi og Gazas fremtid. Israels strategi om at fjerne Hamas totalt er urealistisk og har helt urimelige konsekvenser for civilbefolkningen. Kampen mod terror foregår på mange niveauer, og det kan ikke forsvares, at man i forsøget på at ramme en, dræber eller sårer mange uskyldige.  Den eneste vej frem er internationalt pres for en våbenhvile og reelle forhandlinger om en varig fred. Og man kommer nok ikke uden om en international fredsbevarende styrke, med fokus på begge parter i konflikten. Men en varig fred forudsætter en løsning på de grundlæggende strukturelle problemer i regionen. EU må gøre det klart for Israel (og USA), at Gaza ikke er deres at diktere over. Den danske regering og store dele af EU støtter en to-statsløsning for Israel og Palæstina. Gaza skal indtænkes. Det er nødvendigt med nogle bæredygtige aftaler, thi hvis ikke de nationale og politiske strukturer afklares, og accepteres af begge parter, kommer der aldrig fred i området. Men her og nu er det Netanyahu-regeringen der skal sættes på plads, thi Israel har overhånden.

Konklusion

Folkedrabet i Gaza må stoppes, og det internationale samfund bør tage ansvar. Danmark og EU har i mange år underlagt sig USA's politik, men med udviklingen i forholdet mellem EU og USA, er der nu mulighed for en mere selvstændig europæisk linje. En ny fælles forståelse af Gaza-konflikten må sprede sig i Danmark og i EU, svarende til den brede enighed, der er om krigen i Ukraine. Men det forudsætter bl.a. at de politiske partier forholder sig til den aktuelle situation. Jeg har et, måske naivt, håb om, at de fleste vil støtte: Netanyahu-regeringen brød den seneste våbenhvile, den skal presses tilbage til forhandlingsbordet, og nødhjælpen skal kunne komme ind NU.

 

Bomben under den amerikanske økonomi

 

Trump-regeringen kan komme i den situation, at omverdenen kun i begrænset omfang vil købe de statsobligationer, som skal dække det statsunderskud USAs føderale regering har haft år efter år, og som er resulteret i en astronomisk gæld på 35.500 mia.$, svarende til 125% af USAs BNP. Det kan blive en alvorlig bombe under USAs økonomi. 
Det er slemt nok at lægge told på stortset alle varer - og dermed udløse højere priser for virksomheder og forbrugere i USA - og som i sig selv vil resultere i højere renter, fordi inflationen stiger. Men når Trump også lægger sig ud med stort set alle verdens lande, herunder ikke mindst Kina og EU, så suppleres den økonomisk velbegrundede utryghed ved Trumps eksperimenter, af en politisk og følelsesmæssig afstandtagen til USA, der som en af konsekvenserne kunne være, at pensionskasser, banker og store private investorer fravælger amerikanske værdipapirer. Vi ved det ikke - men udviklingen på netop obligationsmarkedet, efter annonceringen af de amerikanske toldsatser, kunne indikere noget sådant - og det var tilsyneladende årsagen til at Trump-regeringen pludselig reducerede det generelle told niveau til 10 % og udsatte en evt. "straf-ekstra-told" i tre måneder.
Forvarslet, tilbage i april, var at på trods af markant faldende aktiekurser, der logisk udløser et stigende obligationsopkøb, så skete det IKKE for de amerikanske statsobligationer - et faresignal selv Trumps rådgivere kunne se.
Men bomben er ikke afmonteret, dels har hele denne toldproces og Trumps udmeldinger i øvrigt, reduceret den amerikanske regerings økonomiske troværdighed til et historisk lavpunkt, og dels har Trump pålagt Kina en særlig told på 145%, netop det land der står for ejerskabet af en stor del af de amerikanske statsobligationer.  Hvor dum kan man være? "Gud hjælpe verdensøkonomien - og USAs egen".
Seneste nyt (maj 2025) er dog, at USA og Kina er blevet foreløbigt enige om en væsentlig reduktion af "straftoldsatserne" .. Det er godt for verdensøkonomien og reelt set nødvendigt for USA.
Men uanset hvordan toldkrigen mellem Kina og USA (og resten af verden) ender, ved vi, at høje renter betyder noget for både boligejere og virksomheder, det skaber usikkerhed, nedsætter købekraft, udløser tvangsauktioner og reducerer de investeringer, der måske netop er det, amerikansk økonomi og konkurrenceevne behøver.

Omvendt tror Trump tilsyneladende selv på hans medicin - lad os se på lidt fakta.
Told giver indtægter til staten - og dem har USA brug for. USAs samlede import udgjorde i 2023 3.850 mia.$, eksporten udgjorde 3.052 mis.$ - og handelsunderskuddet altså 800 mia.$ - se tabel.

Trumps økonomiske studentermedhjælpere (- jeg hørte beskrivelsen i en nyhedsudsendelse, og tog den straks til mig) er tilsyneladende sat til at udmåle toldsatser udfra handelsunderskuddet overfor de enkelte lande. Det er ikke set før, men det er den eneste forklaring på de absurde tal Trump viste på en tavle på pressekonferencen den 3/4 2025. Trumps generelle told på 20% svarer ret præcist til handelsunderskuddets andel af importindtægterne, nemlig 20,7 % i 2023 (og lur mig, hvis administrationen har brugt mere aktuelle tal, er proportionerne nok de samme (?)). Med andre ord er Trumps "logik", at hvis vi lægger 20% på vores aktuelle importindtægter så udligner vi de 800 mio. vi har i underskud. "Die gedanken sind frei" - men det holder ikke. De annoncerede toldsatser betyder at importen går ned fordi det bliver for dyrt at sælge varer i i USA. Vi ved ikke hvor meget, men det kan godt være betydelige reduktioner. Med andre ord, hvis 20% ender med at blive gennemsnittet for toldbelastningen, så kommer der ikke 800 mia.$ i kassen, men snarere: 600, 400 ??. Men uanset om det er 400 eller 800 mia.$ så redder det ikke underskuddet på den føderale stats budget, der jf. nedenstående, var på næsten 2.000 mia.$ i 2024. Der skal derfor meget til for at Trump ikke skal ud at financiere endnu et statsunderskud. Men kan han det? Og til hvilken pris?

USA og Danmark
Statens udgifter og indtægter, gæld og gældsforpligtigelser 2024

2024	USA	Danmark
Samlede indtægter	4.918 mia.$ (17% af BNP)	195,5 mia. $ (46% af BNP)
Samlede udgifter	6.826 mia.$  (23% af BNP)	216 mia.$ (50,6% af BNP)
Budgetsaldo	Underskud $1.907 mia.$  (-7% af BNP)	Overskud 20,1 mia.$ (5% af BNP)
Offentlig gæld	35.500 mia.$ (123% af BNP)	41,6 mia.$ (på vej ned) (10% af BNP)
Renteudgifter	1.100 mia.$ (4% af BNP; 17% af samlede udgifter, 22% af indtægterne)	2,2 mia.$  (0,5 % af BNP, 1% af de samlede udgifter)

 BNP                      ca 28.760 mia. $                                         ca. 426 mia. $

Kilde www.cbo.gov og  www.dst.dk – /Karsten Duus – og delvis bearbejdet af Chatgpt.

NB: 
Tallene for USA omfatter kun de føderale myndigheder – staterne har egne regnskaber og gældsforpligtigelser.
Dollarkurs: 1 US$ til 7 d.kr. - egne beregninger.
Det tages et generelt forbehold for tallene, der meget vel kan være opgjort forskelligt fordi de er sammensat fra flere kilder og tabeller.

Afslutningsvist: Er der slet ikke nogen logik i Trumps toldpolitik? Trump har selv 2 argumenter:
1) Told skaber indtægter til statskassen, der kan være med til at financiere statsunderskuddet.
Det er uomtvisteligt - men hvis importen reduceres, og det vil den, kan indtægtsforøgelsen på sigt blive marginal. Og told har ovennævnte og mange flere negative effekter - så hvad der måtte vindes på karusellerne tabes måske 10 fold på gyngerne..

2) Told på udenlandske varer styrker hjemmemarkedsindustrien.
Trump har en mangeårig vision om at tilbageerobre industriarbejdspladserne bl.a. indenfor bilindustrien. Det er den fortælling - og det løfte - der fik ham valgt. Men der er flere årsager til at det er en naiv strategi. a) reelt HAR USA en relativt stor hjemmemarkedsforsyning - og har haft succes med at "tvinge" de store (og mindre) udenlandske virksomheder til at producere i USA, det gælder vores egen Novo Nordisk, og det gælder f.eks. flere af de store udenlandske bilproducenter. Der er derfor ikke så meget at vinde. b) visionen om at genindustrialisere USA har den fejl at værditilvæksten i de klassiske industrierhverv er mindre end indenfor f.eks. den tech-industri hvor USA i forvejen er markedsførende, og at vækstindustrierne (ja, stort set alle industrivirksomheder) er afhængige af import af komponenter og halvfabrikata, der fordyres af toldsatserne. c) Der er gode grunde til at nogle erhverv går ned, det handler bl.a. om produktionsomkostninger og at konkurrenterne har nogle billigere (og måske bedre) varer. Det mener Trump han klarer ved toldsatser, men reelt handler det om teknologi, produktivitet, arbejdsløn, produktudvikling og kvalitet, og det er nok snarere her at skoen trykker, hos de knapt så succesfulde hjemmemarkedserhverv. d) Og skulle man i ly af toldsatserne få enkelte virksomheder i gang, så er der, med de moderne produktionsformer, ikke samme behov for arbejdskraft som for 30 år siden. Trumps løfte om flere arbejdspladser i industrien holder ikke - og i øvrigt er løftet, om billigere priser, helt "på månen".

Ja, til en factspræget forståelse

www.worldstat.com

Krig i Ukraine, krig i Gaza og Libanon, hvor går Syrien hen? og hvilke muligheder har Grønland?. Mellemøsten, Nato, Rusland, Kina, USA, EU og selv lille Danmark er centrale aktører. Med Trump er der sat spørgsmålstegn ved Nato, verdenshandlen, amerikansk ekspansion, støtten til Ukraine, og der er kommet både militære og økonomiske revner i forholdet mellem USA og EU. 

Der er nok at forholde sig til her i 2025.
Det er der kommet mange analyser og holdninger udaf, og jeg bringer mine her på bloggen. Men uanset hvem der udtaler sig, det være sig lærere, elever, studerende, eksperter, journalister, politikere, regering og almindelige borgere, er det afgørende at analyserne og synspunkterne er factsbaserede - ellers ender det i bevidst eller ubevidst manipulation og falsk bevidsthed.
Statistisk dokumentation for ens udsagn - burde være indlysende - men det er jo lettere sagt end gjort, thi der er jo ikke nødvendigvis ajourførte og valide data til rådighed for enhver analyse, bl.a. fordi tallene slet ikke foreligger, eller det der oplyses, f.eks. stort set alle tal i forbindelse med krige, er bevidst fordrejede.

Men internationale organisationer som Verdensbanken, Eurostat, FN udgiver dog nogle grundtal for udviklingen i befolkning, arbejdsmarked, stat og økonomi, som man, om man kan lide det eller ej, må forholde sig til, thi hvis ikke de er valide, så er der jo ingen tal man kan stole på. 

Jeg har samlet nogle af disse grundtal på www.worldstat.com. Her kan du finde data for Mellemøsten, EU og USA alene, og sammenlignet med Rusland og Kina, og tal for forholdet mellem Danmark og Grønland, herunder Kryolitten m.m. Mange af tabellerne er på engelsk, men AI er imponerende til oversættelse..og tallene i sig selv er forståelige på alle sprog. Nogle af tabellerne er meget store, du er velkommen til at kopiere og reducere. Og hvis du mangler yderligere data, eller gerne vil tjekke "mine" tal, er der link til de internationale databaser. 
Store datamængder tager tid at indsamle og formidle derfor er de seneste tal stort set "kun" fra 2023, beklager.

På sitet er der også tabeller om uligheder i verden - desværre af ældre dato - jeg arbejder på at opdatere dem.

Kritik af TV2s behandling af Gazakrigen

 

Et åbent brev, den 19/3 2025

Kære TV2 seer-redaktør

Jeg formoder du får i 100-vis af opfordringer/klager etc. vedrørende Israel/Palæstina/Gaza-konflikten, så jeg beklager at ”forstyrre” med endnu en.

Natten til i går (den 18/3) brød staten Israel (SI) våbenhvilen i Gaza, med et uhørt stort angreb flere steder i Gaza, der dræbte over 400 indbyggere – langt hovedparten civile, herunder kvinder og børn. I løbet af dagen, bliver det, bl.a. i BBC oplyst, at 4-5 højerestående Hamas personer er dræbt i angrebet – og sikkert også et antal Hamaskrigere (?), men altså langt, langt flere civile.

Jeg så jeres nyhedssløjfe på TV2 News flere gange i løbet af dagen. Teksten var, med blot semantiske forskelle, stort set:

”Israel har i nat angrebet terrorbevægelsen Hamas i Gaza og der meldes om (først 200, siden) over 400 dræbte, baseret på oplysninger fra det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium”.
Speaken var ledsaget af aktuelle billeder af totalt ødelagte bygninger og udbrændte telte, bragt uden kritiske, bemærkninger og blottet for den medfølelse sådanne dødstal normalt formidles med. Det er slemt nok – men redaktionen vælger yderligere, som indslagenes udtoning, at ”give ordet” til SIs talsmand, der på en pressebreefing, i sædvanlig ”Netanyahu-stil” varsler nye udvidede angreb ”mod terrororganisationen Hamas”, angiveligt fordi Hamas har afvist to kompromisforslag for en forlængelse af våbenhvilen. Eftersom klippet ikke kommenteres journalistisk fremstår talsmandens udsagn som ”budskabet”, der reelt også bliver TV2s.

Man behøver ikke at være cand.mag. i samfundsfag, geografi og film- og TV-videnskab (som jeg er) for at konstatere, at jeres formidling både i går og – synes jeg, generelt – er tendentiøs og hælder mod staten Israels (SI's) position.

Det der går galt, både i går, og generelt, er:

1)      I omtaler stort set aldrig Hamas – uden tillæg af begrebet ”terrororganisation”. Det er måske OK – men hvis ikke SI kritiseres, når det er oplagt, så bliver billedet skævt.

2)      I anvender aldrig ordet terror når I beskriver hvad SI gør.

3)      I relativerer ikke de 1200 der døde i Hamas angreb og de over 60.000 der p.t. er slået ihjel i Gaza (Kilde: Sundhedsmyndighederne i Gaza – men tjekket og stort set verificeret af FN og andre ”uvildige” organisationer).

4)      Sat på spidsen, er det tilsyneladende OK, at holde 2 mio. Gaza-indbyggere som gidsler, når Hamas tog 200, og ”vi” går meget op i, om de gidsler, der (heldigvis) er frigivet, er blevet behandlet ordentligt – medens ”vi” går mindre op i de lidelser krigens ødelæggelser har påført de 2 mio. ”gidsler” i Gaza.

5)      Hvor er diskussionen om SIs strategi – er man ikke ved at skabe flere ”terrorister”?

6)      I nævner sjældent at SI har forbudt vestlige medier i Gaza og I derfor ikke selv kan verificere billeder og oplysninger. Hvorfor nævner I ikke dette ”hver gang”? Er det ikke jeres fornemste opgave at beskytte pressefriheden – og kritisere dem der knægter den?

7)      Vi har et ”jøde-staten Israel-skisma” i Danmark og i den vestlige verden, erkendt, et frygteligt begreb – men lad os kalde en spade en spade: Vi er bange for, at hvis vi kritiserer SI, så kritiserer vi jøder generelt. Ingen vil være antisemitiske (og ingen skal være det!). Men for ikke at fremstå som racister, afholder vi os fra at kritisere staten Israel, på trods af, at der kan være al mulig grund til det. Jeg tror også skismaet påvirker TV2s redaktionelle beslutninger (?). Men I burde være de første til at afmontere det. Det er rimelig enkelt: jøder er historisk blevet udsat for folkedrab – staten Israel (SI) begår folkedrab i Gaza – begge dele er totalt uacceptabelt.

8)      Hamas mord på uskyldige festdeltagere og landsbybeboere og tilfangetagelsen af 200 gidsler er ligeledes totalt uacceptabelt, men det er det som SI foretager sig i Gaza (og på Vestbredden) også.
Der er/var stor medfølelse for ofre og familier dengang, og gidsler og familier nu, og der er/var en ubetinget afstandtagen fra terrorhandlingen i stort set hele Danmark og i Europa. Det er åbenlyst, at der ikke er samme afstandtagen og fordømmelse af det der sker i Gaza. Det kan delvist forklares af ovenstående – men det lugter også af racisme mod palæstinensere (?)

9)      Den danske regering arbejder for en to-statsløsning – udenrigsminister Lars Løkke har udtrykt kritik af den manglende proportionalitet i Gaza-konflikten. P.t. drukner Gaza i Ukrainekrigen – men I bærer et ansvar for at det ikke sker, ligesom I bærer et ansvar for at den danske Palæstina-politik inddrages/udfordres (?). Desværre ekstra relevant i den aktuelle situation, hvor situationen i Gaza eskalerer.

 

I øvrigt: Ser man f.eks. på BBCs dækning af gårsdagens angreb og deres dækning af Gaza generelt – er der både en dyberegående – men også en mere nuanceret tilgang – det burde også være det I formidlede.

Afslutningsvist – er der ingen tvivl om, at man kan finde dybdeborende og SI-kritiske indslag og udsendelser i sendefladen hos jer, tak for det. Det er den daglige vinkling, der støder mig – og som jeg mener I skal gøre noget ved, ellers ender vi med, at ”vi” betragter det som ”helt naturligt”, hvis SI fortsætter og måske endda udvider sin uacceptable ageren i Gaza.

 

Mvh

 

Karsten Duus pensioneret lektor og vicerektor på Gribskov Gymnasium

Facts vedrørende kryolitten og den danske stats betalinger til Grønland

SE TABEL

DR-dokumentaren "Grønlands hvide guld" er som bekendt taget af sendefladen fordi den indeholdt for mange faktuelle fejl, ikke mindst påstanden om at Danmark havde tjent 400 mia. nutidskroner på kryolitten fra Ivittuut (Ivigtut). 

Dokumentaren er historie.., men al historie og al politik bør basere sig på fakta. Jeg drog derfor til Rigsarkivet for at se på regnskaber og Niels-Henrik Topps fremragende sammenfatning af kryolithistorien, besøgte Grønlands Statistik online, gennemtrawlede Statistisk Årbog, der fra 1896 (!) til 2017 kan læses online, samt fandt diverse andre kilder, herunder ikke mindst et notat til Finansudvalget i 1985, der belyser den danske stats kryolit-indtægter fra 1940-1985. Dvs. den periode hvor staten var medejer af kryolitselskabet. Resultatet er sammenstykket i ovennævnte dataark hvor alle relevante tidsserier er omregnet til 2024-nutids-kroner. Heraf kan man bl.a. konkludere:

Det faktiske overskud fra kryolitten

Den danske stats indtægter fra kryolitten 1865-1985 - i nutidskroner 

Koncessionsindtægt fra udskibningen i Ivittuut i alt: 1,7 mia for hele perioden 1865–1939 

Skatter og udbytte fra medejerskabet af Kryoliselskabet Øresund A/S 1940-1985 i alt 8,7 mia for hele perioden

I alt godt 10 mia. nutidskroner

Indtægter til de private ejere - i nutidskroner

1) Kryolit Mine og Handels Selskab (KMHS) 1865-1939 - Overskud i alt: 2,5 mia for hele perioden 

2) Øresunds Kemiske Fabrikker 1870-1939 - Overskud: i alt 5,5 mia for hele perioden 

3) Kryolitselskabet Øresund A/S – med staten som medejer 1940-1985 -  Overskud:  i alt 3,8 mia. - hvis vi antager at de private ejere modtog 50% af de i alt 7,6 mia. selskabet genererede af overskud i alt.

I alt ca. 12 mia. nutidskroner

Samlet set - for stat og de private investorer tilsammen - ca. 22 mia. nutidskroner
- svarende til de ca. 15 - 20 mia. andre er nået frem til, som svar på påstanden om de 400 mia. nutidskroner Danmarks skulle have tjent på kryolitten.

Dog: Dokumentaren fokuserede på den samlede omsætning - men kortsluttede til - at det var det man kunne sige at "Danmark" havde tjent. Men det kan man ikke.

Statens udgifter vedrørende Grønland 

1922-2023 i alt: 362,3 mia. nutidskroner for hele perioden.
Note: 1922 er det første år Statistisk årbog bringer tal om statens udgifter.. der har naturligvis været udgifter inden, ligesom der har været indtægter til KGH fra køb og salg af tran, sælskind og fisk, men det er nok ikke i flere milliarderklassen. 

Bemærk, siden 1968 (!) har udbetalingerne til Grønland, bortset fra ét år, aldrig været under 5 mia. årligt, målt i nutidskroner. Det aktuelle niveau på 6 mia. blev matchet i flere år i 1980-erne. 

--

Kryolithistorien indskriver sig med betydelig vægt - reelt overdreven - i det aktuelle forhold mellem Grønland og Danmark, herunder ikke mindst tankerne om en Grønlandsk nationalstat. I debatten står omfanget af og betydningen af statens tilskud til Grønland helt centralt. "Betydningen" kan naturligvis diskuteres, og rummer indiskutable problemer ved forsøget på hurtigt at omdanne et fangersamfund til et moderne velfærdssamfund. Omfanget af statens bidrag til udviklingen af Grønland - er fakta - og bør ikke ignoreres/bagatelliseres - hvilket der p.t. er tendens til. 

Enhver "selvstændigheds-fortaler" skylder at give et realistisk svar på hvordan man financierer de mere end 100.000 d.kr. pr. indbygger der tilflyder Grønland hvert år (6 mia i alt = bloktilskuddet + udgifter til ikke "hjemtagne" områder). Mange tror måske at det kun er beløbstørrelsen her i 2020-erne. Men min datafangst afslører, at det faktisk har været niveauet siden 1968 (!!), hvor der bortset fra 1985, ikke har været et eneste år hvor Grønland har modtaget under 5 mia d.kr. målt i nutidsværdi. Jeg er selv overrasket, men det forklarer, at når man besøger Nuuk i dag, så møder man en moderne by, hvor stortset alle huse, er enten nyrenoverede eller sprit nye. Det gamle billede af nedslidte boligkomplekser, rod og skrald og evt. fulde mennesker på gader og stræder, ser man ikke meget til, og det tilsvarende gør sig gældende i Grønlands øvrige byer. 

Statistik og fakta er afgørende, og det kan derfor undre at Grønlands Statistik kan udgive en "Grønland i tal" - endda fra 2024 - uden at bringe en eneste tabel eller figur der viser bloktilskuddet fra Danmark. Dog: gemt under en nøgletalsoversigt i slutningen af publikationen nævnes bloktilskuddene i 2021 og 2022 (men end ikke de samlede udgifter). 

Så tror fanden at det danske bidrag til den grønlandske økonomi bliver ignoreret. 

Fra kryolittens historie 

1853 - Julius Thomsen får patent på produktion af soda af kryolit 

1854 – Første udskibning af kryolit fra minen i Ivittuut til sodaproduktion ved Haderslev 

1859 – Kryolitfabrikken på Strandboulevarden i København indvies 

1865 – Dannelse af Kryolit Mine og Handels Selskab (KMHS) – med bl.a. C.F. Tietgen og Julius Thomsen som ejere, der på baggrund af statslige koncessioner bryder og sælger kryolit i forskellige renhedsgrader både til USA (selskabet Pennsalt) og til Danmark (kryolitfabrikken Øresund). I lange perioder udskibes hovedparten af rå-kryolitten til USA 

1870 – Overtages kryolitfabrikken af Vilh. Jørgensen og C.A. Hagemann der danner selskabet Øresunds Kemiske Fabrikker der dels producerer soda men også forbereder kryolit til aluminiumsproduktion. Opdelingen i et mineselskab og et videreproduktionsselskab fortsætter indtil 1939 

1940 – De to selskaber slås sammen, fordi den danske stat går ind i selskabet, og selskabet Kryolitselskabet Øresund A/S dannes 

1960 – Sammen med SAS dannes Grønlandsfly A/S 

1962 – Minen er ”tom” og brydningen af kryolit stoppes – men pga. store lagre – og anvendelse af slagger – og bl.a. en fornyet indsats i 1983 fortsættes udskibningen af kryolit indtil 1985 

Kryolitselskabet Øresund går ind i andre selskaber: 

1963 – Dansk Salt I/S ved Mariager 

1968 – Odense Marzipanfabrik 

1973 – Kjeldsen og CO 

1975 – Fancy Food Group A/S 

1978 – Gerni A/S og senere Meincke og Dantec 

Fra 1963 bliver kryolittens betydning for selskabets overskud (og statens indtægter) relativt mindre år for år, for i 1983 kun at udgøre 12% af selskabets/koncernens omsætning. 

Kilde: Notat i materialemappe i Rigsarkivet og Niels-Henrik Topp.

Stormagt-sammenligning

 

I den aktuelle stormagtskrise hvor såvel Nato, krigen i Ukraine, EU-USA handelskrig, Grønland m.m. er på bordet, hviler de politiske beslutninger på en vurdering af styrkeforhold og konsekvenser. Det første lader sig statistisk beskrive - det andet er sværere. 

Jeg har den opfattelse, at "Peter Viggo" har ret, når han udtaler ,"at han sover roligt", når han skal vurdere konsekvenserne af at USA trækker sin støtte til Ukraine. Thi: "...så har Rusland heller ikke vist større styrke i Ukraine..."  - og jeg tror derfor på, at hvis Europa stepper op, både på kort og mellemlangt sigt, så kan Ukraine (og Europa i øvrigt) holde skansen - og måske endda gennemtvinge en "retfærdig fred".
Hvis det kan overføres til forholdet EU-USA i Nato-sammenhæng og til økonomien - så kan Trump og hans administration ryge og rejse - og skabe sig så tosset som de vil - vi kan klare "os selv".

Men sådanne holdninger skal naturligvis have et faktuelt grundlag. Nedenstående tabel udgør en del af et sådant. Og kigger man nærmere på tallene er der både for- og i mod.
USA ER en supermagt militært og økonomisk - men hvor stor er truslen fra Rusland? 

Militært set, er ikke mindst USAs atomare beredskab afgørende - men sålænge der ikke udbryder en krig med atomvåben - er de reelt set ligegyldige - og skulle en konflikt mellem Europa og Rusland eskalere, er både Frankrig og England atommagter - og formoder jeg - store nok til at  truslen om gensidig ødelæggelse afholder Putin fra at trykke på knappen (det må man da ialtfald håbe - men skulle det ske, så inddrages USA nok - og ragnarok er en realitet - det er vist det man siger "er en anden situation").
Nedenstående tal er fra 2023, i 2024 har de europæiske lande oprustet betydeligt (en del af våbnene er dog anvendt i Ukraine), men alt tyder på, at denne oprustning vil tage yderligere fart i 2025 og fremover. I 2024 nåede en del lande målet om 2 procent af BNP - nu er målet 3 procent for mange. Verdensbankens data for Rusland siger 5,7 procent (?) i 2023 - det er meget - men forskellen med EUs og Ruslands BNP er så stort, at selv 2 procent i EU, udløser flere gange mere militært isenkram end det Rusland kan præstere for sine 5,7%. Og spørgsmålet er også, om Rusland overhovedet kan klare mere? Hvis ellers tallene er korrekte, så brugte Putin 16,1 % (sic!) af de offentlige udgifter i 2023 på militæret og krigen i Ukraine. Det koster.. og kan ikke fortsætte, med mindre Trump vil til at låne ham penge - men så er sutten da helt tabt i USA - og ikke blot for Trump (der har tabt den for længe siden), men for hele det republikanske klappekor.
Det hører vel også med i en militær analyse, at hvis krigen i Ukraine bliver et rent europæisk anliggende, så kølnes Kinas interesse i at støtte Putin, fordi USA er ude af ligningen. Alt i alt er der måske meget der taler for at "vi kan sove roligt" militært set. 

Hvordan ser det ud økonomisk?
I øjnefaldende er størrelsen af USAs BNP, og BNP pr indbygger, og udviklingen fra 2010 til 2023. USA ER en økonomisk sværvægter. Men både størrelsen og væksten skyldes den enorme vækst firmaer som Microsoft, Apple, Facebook (Meta Platforms), Google (Alphabet), Amazon, Tesla og NVIDIA har haft, og som ikke nødvendigvis vil fortsætte. Salget af Teslaer er faldet med 70 procent i Tyskland og noget tilsvarende gør sig gældende i Danmark og i andre lande. Den politiske forbruger er ved at slå til, og der kan meget vel brede sig en reel boykot af varer fra USA. En boykot der får turbo på, hvis der udbryder en toldkrig mellem EU og USA - thi så bliver de omfattede amerikanske varer dyrere, og derfor, alt andet lige, blive ramt af en faldende efterspørgsel - politisk forbruger eller ej. Til USAs fordel taler dog, at USAs hjemmemarked er endog meget stort, set både absolut og relativt. EU er en åben økonomi hvor import og eksport udgør en tredjedel af BNP. I Trumps USA vejer eksporten 7 % og importen 11% set ifht. landets BNP. USA ER lykkedes med at få udenlandske selskaber til at investere og producere i landet. Det gælder de japanske bilproducenter og vores egen Novo Nordisk og utallige andre selskaber. Man kan derfor undre sig over den vægt Trump og hans administration lægger på told og afgiftspolitikken. USA har dog et underskud på handelsbalancen, som det eneste af de 4 stormagter - så her har Trump en pointe - men at kaste verden ud i en potentiel recession - af hovedsageligt indenrigspolitiske årsager - virker mere end åndsvagt. Og det bliver ikke mindre tåbeligt af, at afgifter, alt andet lige, vil have en inflationær effekt, der vil tage luften ud af et af hans vigtigste valgløfter: sænkede priser. USA er både Danmarks og EUs vigtigste handelspartner, og derfor er det alvorligt hvis der udbryder en handelskrig. Men hvis USA også lægger sig ud med Kina - og det er Trump jo godt igang med - åbnes der op for nye alliancer, der meget vel kan resultere i at USA isoleres.

På et område er EU dog i førersædet - vi er heldigvis flere end dem.. 449 mio. indbyggere overfor USAs 335 mio. Det må da kunne bruges til noget.

Stormagt-sammenligning 2023 og 2010
		EU	USA	Kina	Rusland	Verden
		2023
Befolkning, total	Mio.	449	335	1.411	144	8.062
Befolkning i alderen 25-29, mænd (% af mandlig befolkning)	Procent	5,9	6,8	6,4	5,7	7,6
BNP	Mia. US$	18.591	27.721	17.795	2.021	106.172
BNP per indbygger	Mia. US$	41.423	82.769	12.614	13.817	13.170
BNP, købekraftsparitet (PPP)	Mia. Int.$	26.431	27.721	34.660	6.455	184.109
Vareeksport	Mia. US$	6.646	2.045	3.179	424	23.111
Vareimport	Mia. US$	6.257	3.109	2.585	303	22.798
Bruttoinvesteringer	Mia. US$	4.156	5.971	7.488	519	28.164
Nettoinvesteringer i udlandet	Mia. US$	-303	349	43	- 10	867
Udenlandske nettoinvesteringer i landet	Mia. US$	-257	454	185	11	1.240
Militærudgifter	Mia. US$	313	916	296	109	2.387
Militærudgifter (% af BNP)	Procent	1,7	3,4	1,7	5,9	2,4
Militærudgifter (% af offentlige udgifter)	Procent	3,5	9,1	5,0	16,1	6,7
		EU	USA	Kina	Rusland	Verden
		2010
Befolkning, total	Mio.	442	309	1.338	143	7.001
Befolkning i alderen 25-29, mænd (% af mandlig befolkning)	Procent	6,8	7,3	7,8	8,9	8,1
BNP	Mia. US$	14.643	15.049	6.087	1.525	66.610
BNP per indbygger	Mia. US$	33.164	48.651	4.550	10.675	9.515
BNP, købekraftsparitet (PPP)	Mia. Int.$	14.596	15.049	12.382	2.927	89.973
Vareeksport	Mia. US$	4.322	1.290	1.478	393	14.890
Vareimport	Mia. US$	4.216	1.939	1.240	246	14.524
Bruttoinvesteringer	Mia. US$	3.065	2.810	2.834	345	16.341
Landets investeringer i udlandet	Mia. US$	461	264	244	43	1.824
Udenlandske investeringer i landet	Mia. US$	613	350	58	53	1.768
Militærudgifter	Mia. US$	214	738	106	59	1.649
Militærudgifter (% af BNP)	Procent	1,5	4,9	1,7	3,6	2,5
Militærudgifter (% af offentlige udgifter)	Procent	2,9	12,3	7,0	10,1	6,7
Kilde: Worldbank Data 3/2025 /bearbejdet af Karsten Duus

Udvidede tabeller på engelsk:
Befolkning og økonomi
Militær