Flere steder på nettet kan man finde den fulde tekst for planen - her oversat fra BBC:
Selvom planen indeholder mange gode intentioner - og vel berører de centrale elementer i en fredsløsning - er det tydeligt, at der er elastik i flere af de centrale punkter, der bl.a. vedrører Israels tilbagetrækning og - på den længere bane: dannelsen af en palæstinensisk stat.
Eftersom Netanyaho gang på gang, både har benægtet realiteter, og benyttet "fake news" som legitimering af sine krigshandlinger - kan man forudse en meget lang proces, før en egentlig fred er etableret, og befolkningen i Gaza har opnået reelle politiske frihedsrettigheder.
Forudsætningen for planen er, at Hamas nedlægger våbene, udleverer alle gidsler, og accepterer at deres politiske og militære rolle i Gaza er forbi, men eftersom organisationen - uanset holdning til berettigelsen - reelt har "accepteret" at Israel har sønderbombet Gaza - og om man kan lide det eller ej, naturligvis har et medansvar for de lidelser befolkningen i Gaza er udsat for - så er det nok urealistisk at de accepterer planen, og hvis de måtte gøre det, vil de sikkert, som man må formode Israel også vil gøre det, forsøge at påvirke implementeringen, og derfor som konsekvens, trække processen i langdrag.
I mellemtiden - dvs. idag - lider 2 mio. mennesker, det er uacceptabelt, og efter min mening, skal der ske noget nu - og det uanset hvad Hamas eller Israel måtte mene!
Planen opererer med en "international stabiliseringsstyrke", med amerikansk deltagelse, dvs. "boots on the ground". I og med at Trump har foreslået det, ligger det jo lige for, at USA tager medansvar for løsningen af den aktuelle humanitære krise, og det handler helt konkret om, at Rafah-grænsestationen mod Egypten åbnes for humanitær bistand i fuldt omfang. Hvis Trump står bag, behøver der ikke blive løsnet et eneste skud - og jeg gad nok se israelske styrker og Hamas krigere begynde at åbne ild mod en "stabiliseringsstyrkes" nye grænsevagter, i sær da hvis USA er med.
Hvis Trump tøver, hvorfor åbner f.eks. EU, eller en anden koalition af lande, ikke Rafah-grænsen? Naturligvis er det konfronterende, men hvis indsatsstyrken kan sikre, at der ikke strømmer våben ind, vil en sådan aktion jo ikke skorte på legitimitet - og et helt verdenssamfund vil støtte politisk og økonomisk.
Uanset diplomatiske, økonomiske og militære overvejer, kræver situationen for civilbefolkningen i Gaza handling, nu. Jeg håber topmødet i København får/fik det med - om ikke andet så i korridorerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.