TRUMPS ØKONOMI - Ajourført

 

Revideret 21/8 2026


Alle økonomer kigger spændte på de nyeste tal for amerikansk økonomi, men vi skal realistisk set godt hen på efteråret - og nok have hele 2025 med - før vi har det første reelle billede af hvordan det, økonomisk set, går i USA under Trump.

I mellemtiden vil det naturligvis fyge med analyser af de til enhver tid seneste tal. Og derfor kan det være relevant, dels at have nogle hovedtal i baghovedet, og dels at have links til relevante statistiske kilder.

Officiel amerikansk statistik:

Beskæftigelse, inflation og forbrugerprisindeks :   US Bureau of Labour Statistics 

Handel og told: U.S. Trade & Tariff Data

Statsunderskud og gæld: U.S. Fiscal Data

Regerings-portalen:  USA GOV


Hovedtal (milliarder US $)

Samlet gæld:    40.000 mia. $  (pr. 18/8 2026)

Statens underskud i 2026:  1.799 mia. $ (1/10 2025- 1/8 2026)
Det er 10% mere ! sammenlignet med samme periode året før
12/8 2026: Alt tyder på at USA ender med et meget stort budgetunderskud i 2026, dels pga. skattelettelser der overgår besparelserne og dels pga. krigen mod Iran.

USAs import:    3.400 mia. $ i 2024   (1.800 mia. $ fra 1/1-7/8 2025 - 200 mia.$ mere end samme periode i 2024)

Ajour, i følge ChatGPT den 12-8-26: Endte nettoindtægterne fra told i 2025 på 264 mia. $

I 2026 i billedet helt forandret pga. domstolsafgørelsen om at store dele af de opkrævede toldbeløb er ulovlige, og derfor skal tilbagebetales. F.eks. i juni 2026 indkrævede USA 23,6 mia. $ - men udbetalte 49,2 mia. $. 2026 vil dog formodentlig ende med et overskud - men betydeligt mindre end i 2025.

Renter og afdrag
USA astronomiske gæld der overstiger landets BNP med 20-25% betyder at det er det nu er den største post i statsbudgettet - større end udgifterne til militæret. i 2025 var den effektive rente på statsobligationerne 4,1% - steget fra 3,9% under Trump. I Danmark er den tilsvarende rente 2,4%.


Ajour:  Tal for priser og beskæftigelse for hele 2025

Inflation (udfra forbrugerprisindekset for byer (sic!):   3,4 procent fra juli 2025 til juli 2026.
Når man skal vurdere prisstigningerne er det i sær grupperne: Fødevarer, Bolig, Transport herunder benzinpriserne, Sundhedspleje og Forsikringer og pensioner der fylder i den almindelige amerikaners økonomi, jf:

Tabel B. Procentfordeling af de samlede årlige udgifter efter hovedkomponenter for alle forbruger-enheder, Consumer Expenditure Surveys, 2024


Udgiftskategori          2024
Fødevarer              12,9
Alkoholiske drikke           0,8
Bolig                33,4
Beklædning og tjenester         2,5
Transport             17,0
Sundhedspleje             7,9
Underholdning            4,6
Personlige plejeprodukter og -tjenester    1,2
Læsning              0,2
Uddannelse              2,0
Tobaksprodukter og rygeartikler     0,4
Diverse              1,6
Kontante bidrag             2,9
Personlige forsikringer og pensioner  12,5

Gennemsnitlige årlige udgifter    100,0

Bemærk: Procenterne summerer ikke til 100,0 på grund af afrunding. Kilde BLS 12/2025.

Netop benzinpriserne er et alvorligt problem for Trump - Prisen på benzin er steget med 25% siden juli 2015. Og fødevarerne, inkl. restaurantbesøg, er ikke faldet, men steget med 3% (juli-juli)

Lønningerne stiger dog også - men ikke mere end at realløns timelønnen har ligget konstant siden juli 2025 og faktisk faldet med 0,1 procent (juli-juli 2025-26)

Beskæftigelse og arbejdsløshed : 
Beskæftigelsen er faldet med 150.000 fra jan 2025 til sept 2025:  163.895.000 til 163.741.000, men pga. en stigning i befolkning og arbejdsstyrke stiger arbejdsløsheden mere: 4,6% (november 2025) steget fra 4,2 i november 2024. Udviklingen under Trump: Stigende stort set hver måned fra 4,1 i januar til de 4,6 i november. Sæsonkorrigerede tal. Antal arbejdsløse: Januar: 6.849.000 - November: 7.831.000. Tallene er vigtige for Trump.



Aktiekurser
Det kan du selv følge - men det går tilsyneladende godt p.t.  Men der er store udsving i løbet af året der bla. afspejler usikkerhed ifht Trumps ageren. Og der spores (8/2026) en uro og bekymring i markedet.
Det er i sær de gigantiske tech og ai-relevante selvskaber, der er steget, og de vejer tungt i de amerikanske indeks. Hold derfor øje med de mindre selskaber indenfor et bredt spekter af brancher, thi deres succes eller fiasko vil være vigtig for Trumps strategi.

Trumps "told-strategi":

1) indtægter til statskassen, og mulig reduktion i statsunderskuddet
2) mindre behov for finansiering af statsunderskuddet ((kan dæmpe rentestigninger
3) styrkelse af hjemmemarkedserhverv, der er i priskonkurrence med importvarer
4) øget selvforsyning, understøttet af tilflytning af udenlandske virksomheder
5) mulighed for at presse stater og virksomheder

Men ulemperne er:
a) Umiddelbart stigende forbrugerpriser, direkte, og indirekte pga. øgede omkostninger i de virksomheder der skal importere halvfabrikata, samt prisstigningernes langsigtede lønpres. Resultatet er øget inflation. Men reelt er priserne steget overraskende lidt fra jan 2025 til februar 2026 og det er stortset kun udviklingen i olieprisen der har skabt den aktuelle inflation. Hovedårsagen er formodentlig at USA er meget hjemmemarkedsbaseret og at importpriser ikke har samme betydning for inflationen som i Danmark, dertil kommer at eksportørerne til USA i i et vist omfang har "taget tolden" selv. Men "al økonomisk teori" tilsiger at det ikke kan fortsætte, thi høje/uproportionerede toldsatser vil medføre:

b) Højere renter, dvs. dyrere lån til investeringer
c) Den reducerede konkurrence fra importvarer kan reducere innovations- og produktivitetsudviklingen

d) Beskæftigelseseffekten reduceres ved lav arbejdsløshed og kan føre til en løn-prisspiral der giver øget inflation
e) Told og restriktioner på varer og tjenester fra USA
f) Mindre efterspørgsel på amerikanske statsobligationer.
g) Global reduktion i den økonomiske vækst
h) En langsigtet tendens til at USA isoleres

- og det er indikatorer på ovennævnte der vil være afgørende, både for troen på amerikansk økonomi internt og eksternt og for de såvel udenrigspolitiske og ikke mindst indenrigspolitiske konsekvenser. 

For Trump, republikanerne, og naturligvis også demokraterne og stort set hele verden, står projektet - politisk set - og falder med om den amerikanske vælger oplever fremgang.. og er tilfreds/utilfreds, økonomisk og politisk.
Der er som bekendt, ikke langt til midtvejsvalgene i USA - der vil være afgørende for Trumps og republikanernes muligheder for at fortsætte og evt. udbygge Trumps økonomiske og politiske projekt.