lørdag den 17. marts 2012

Registerbaseret ledighed d.d. og forskellen på netto- og bruttotal

Danmarks Statistik indhenter hver måned tal fra alle landets arbejdsformidlinger og kan på den baggrund lave præcise opgørelser over hvor mange der er registreret ledige i arbejdsformidlingssystemet. Heraf begrebet "registerbaseret ledighed".
Den aktuelle udvikling ser således ud:

NB:  Tallene omfatter dem der er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Eventuelle arbejdssøgende der ikke er registreret i arbejdsformidlingen indgår ikke i statistikken (den såkaldte skjulte arbejdsløshed).
"Brutto" betyder at personer  i aktivering o.lign. indgår i ledighedstallet.
Deltidsledige er omregnet til fuldtidsledige.
Tallene kan ikke sammenlignes med andre landes ledighedstal - det kræver at man benytter AKU-tallene (se  tidligere indlæg).

I Danmarks Statistiks Statistikbank på www.dst.dk - kan man finde registerbaserede ledighedstal opgjort netto, dvs. excl. personer i aktivering o.lign. - billedet ser således ud:

Bemærk at der her er tale om en meget længere periode end i den første figur. Men bemærk også at hvis man ser på perioden 2007-2010 - så er der ganske betydelig forskel på de absolutte tal.

Det var opgørelser af denne type Lars Løkke Rasmussen henviste til da han under valgkampen udtalte, at selvom ledigheden var steget i hans regeringsperiode så var den fortsat under ledighedsniveauet medens Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. (Se tidligere indlæg).
Problemet var, og er, at nettoledigheden er en uhensigtsmæssig måde at opgøre ledighed på, fordi den ikke medtæller folk der reelt er arbejdssøgende. Det råder brutto-ledigheden delvis bod på. Men kun delvist fordi der som nævnt kun medtælles registrerede personer. Så ønsker man at sammenligne arbejdsløsheden med andre lande er der kun en vej: At bruge den såkaldte AKU arbejdsløshed:





Ingen kommentarer:

Send en kommentar