torsdag den 15. august 2013

Om Tyrkiets gamle historie

Tyrkiet er spækket med historiske steder - men ved vi nok om landområdets ældgamle historie?

Jeg har besøgt en del præhistoriske og antikke steder med et kamera i hånden og har på www.foto-out.dk offentliggjort en række billedserier fra nogle af disse steder. Mit håb er, at disse serier både både kan virke som appetitvækkere for andre med lyst til at udforske Anatoliens gamle historie, og som billedmæssige dokumentationer til anvendelse i undervisning o.lign.

Vi er medejere af en lejlighed på Tyrkiets sydkyst og vi træffer her danskere og andre turister der "slet ikke kender" de mange historiske seværdigheder der befinder sig i området. Det har inspireret til at lave en lille "webguide": Seværdigheder omkring Alanya, Belek og Antalya.

Men der er mange andre seværdigheder i Tyrkiet - bl.a.:

Göbekli Tepe
Fundet og udgravningerne af et oldgammelt tempelkompleks nord for Sanliurfa i det østlige Tyrkiet har ligeledes sat tanker i gang, og jeg arbejder for at kendskabet til dette epokale fund når bredere ud end til en eksklusiv gruppe af arkæologer og historikere.
Det har undret mig hvordan noget der er 12.000 år gammelt, stort set ikke er blevet omtalt i danske medier. Ikke mindst fordi dette mulige tempelkompleks er flere gange ældre end Stonehenge, pyramiderne og babylons tidligste bygværker (sic!)?
Se artikel om Göbekli Tepe.  Og google selv - og se på nogle fantastiske billeder fra udgravningerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar