Grønlands (u)selvstændighed

Mange grønlændere ønsker total selvstændighed - men det er "totalt" urealistisk både økonomisk og sikkerhedspolitisk. SE HER

Dokumentaren "Grønlands hvide guld" puster til selvstændighedsilden - men den er upræcis og tendentiøs:  SE HER

- efter min mening er det helt upassende at udgive denne dokumentar midt i Grønlands vigtigste valg nogen sinde. 

Lidt om baggrunden:

Jeg har i mange år fulgt med i udviklingen i Grønland. Det startede med en større gruppe-projektopgave på RUC der endte med at få titlen "Gode miner til slet spil" helt tilbage i 1977-78, hvor vi også var til møde med den den gang unge Lars-Emil Johansen, der kæmpede for øget grønlandsk selvstændighed, og var en central person bag hjemmestyrereformen i 1979. Da partiet VS fyldte 10 år skulle jeg have holdt en brandtale med temaet "Dansk imperialisme på Grønland" - "hele København" var plastret til med plakater med mit navn og titlen - men jeg blev syg - og nåede derfor aldrig at holde talen. Efterfølgende var jeg faktisk lidt glad for det, thi det havde ikke været så let at sortmale billedet af Danmarks forhold til Grønland.  Naturligvis havde vi været en kolonimagt fra Hans Egedes tid (1686 til 1758). Vi var meget interesserede i de råstoffer man kunne finde på Grønland og allerede i slutningen af 1700-tallet var kryolitforekomsten ved Ivittuut i Sydgrønland beskrevet og i slutningen af 1800-tallet tog udvindingen fat. Det viste sig at være en særdeles lukrativ forretning med "store danskere" som Tietgen og Hagemann som investorer. Og i bedste kolonistil anløb og afsejlede et stort antal skibe i 140 år, indtil minen (og dens lagre) i 1984 var tømt. Indtil 1953 er det vist fair at sige at stort set alle midlerne gik til rigmænd i Danmark og den danske stat, der i 1940 var blevet medejer af det firma der havde monopol på udvindingen, nemlig Kryolitselskabet Øresund A/S. Men sagen stillede sig lidt anderledes fra 1953 hvor Grønland blev gjort til en integreret del af Danmark i form af Rigsfællesskabet. Udgifterne oversteg hurtigt indtægterne.

Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) var i 1774 startet som et statsligt handelsselskab med eneret på handlen på Grønland, og uden at være historiker formoder jeg at selskabet i starten af kolonitiden var et traditionelt handelsselskab der købte billigt og solgte dyrt - men som jeg forstår det - udviklede det sig efterfølgende til et selskab der ikke skulle give overskud, og efter 1953 blev selskabet en servicebetonet logistisk virksomhed der sørgede for indkomster og forsyning i hele landet. 

Projekttitlen "Gode miner til slet spil" rummer den dobbelttydighed, at der på den ene side var gode intentioner bag mange af de initiativer og projekter der blev igangsat efter 1953 - men at de ikke altid havde ubetinget succes - samtidig med at referencen til bla. kryolitten var til at føle på.

Ambitionen med at hæve levealder, nedsætte fertiliteten, øge uddannelsesniveauet og de generelle levekår ved almindeligt lønarbejde og privat virksomhed, har i processen kostet dyrt, både rent økonomisk men også kulturelt og socialt. Den grønlandske levevis og den grønlandske kultur lå i udgangspunktet langt fra danske værdier. Og der er ingen tvivl om der har været ofre i denne proces. Der er p.t. megen fokus på "Spiralsagen" hvor der givet vis har fundet overgreb sted, men i det generelle billede skal man huske at forsøget på at nedbringe fertilitetsraten reelt er en del af "de gode miner.." Og at langt de fleste spiraler og andre svangerskabsforebyggende tiltag er foretaget i fuld forståelse med dem der brugte dem. Den grønlandske familiestruktur i dag svarer til de lande man ellers vil sammenligne sig med, svangerskab planlægges og der skeles til bolig, økonomi og karriere. Men der er fortsat problemer. Grønland har en af de højeste selvmordsfrekvenser for unge, der er kedelige historier om incest, og selvom alkoholindtaget er faldet, er der fortsat for mange med misbrug. 

På den anden side er det at komme til Nuuk stort set som at besøge enhver anden by i Vesteuropa. "Alle" bygninger er nye eller renoverede, og tidligere udsatte boligområder fremtræder "normale". 

På trods af at der kun er veje i selve byen vælter det med biler og busser. Men det koster også: m2-priserne nærmer sig et københavnsk niveau så det er ikke billigt at bo her. Og noget tilsvarende gør sig gældende i de øvrige byer i Grønland. På 70 år er det lykkedes at udvikle Grønland fra et fangersamfund til et moderne velfærds- og servicesamfund. Der har været og er skår i glæden, men udviklingen går i den rigtige retning. 

Men at foregøgle befolkningen at velfærden vil fortsætte og endda udvikle sig, uden støtten fra Danmark, er et uansvarligt blændværk, der giver mindelser til den engelske Brexit-proces. Selvstyret har selv afvist minedrift i Kvanefjeldet. Det kan man lave om. Det er den eneste kendte mineralforekomst der p.t. er brydeværdig i stor skala - men vil den kunne afkaste de 4 mia. d. kr. til Grønland som det danske bloktilskud er på ?  Det aktuelle selvstyre har selvstændige beføjelser der langt overgår hvad en dansk kommune har, og Danmark betaler broderparten - alligevel puster stort set alle de fremtrædende politikere til yderligere selvstændighed - jeg tillader mig at kalde det populisme.

Og hvad det sikkerhedspolitiske angår så er det da blevet tydeligt for enhver, at Grønland er en del af USAs interessesfære. Territorielt og sikkerhedsmæssigt bliver Grønland aldrig selvstændigt - det eneste fornuftige er at forblive i Rigsfællesskabet og gensidigt forpligte sig på en ordentlig tone. Med Trump ved roret er en stemme for selvstændighed det samme som en stemme for amerikansk annektion. Er det det man vil? Selvom USA truer er der trods alt forskel på hvad en Múte B. Egede og en Mette Frederiksen kan gøre i en forhandlingssituation.