fredag den 4. april 2025

Krigen i Gaza mangler en fælles forståelse

Jeg har indsendt nedenstående "kommentar" til Information, Politiken, Berlingske og JP - men ingen har villet bringe den. Så må jeg jo selv offentliggøre:
(kommentaren er en viderebearbejdning af min kritik af TV2 dækning, den dag Israel brød våbenhvilen og slog over 400 ihjel i Gaza.)


Krigen i Gaza drukner p.t. i toldkrig, Ukraine, Grønland og ”dagens sidste» fra Trump m.fl. Men det går ikke, dertil er lidelserne for over 2 mio. mennesker for store. Begge parter i en konflikt må vurderes ud fra hvordan de overholder menneskerettigheder, krigens love og internationale aftaler. ”Alle” tog afstand fra Hamas angreb og gidseltagning, der var en indiskutabel terrorhandling, det kniber mere med en fælles afstandtagen fra det Netanyahu-regeringen orkestrerer i Gaza. Det kan der være mange forklaringer på. Men vi skal videre – og for at komme videre – må politikere og beslutningstagere nå til en faktabaseret tilgang til konflikten. En fælles forståelse skaber vejen for en fælles ageren, med fokus på hvad der rent faktisk sker - og hvordan vi kan/skal hjælpe. Elementer kunne være:

  1. Israels sikkerhed. Israels ret til sikkerhed er ubestridelig, og det er en afgørende brik i en løsning – ikke mindst i relationen til USA – at det internationale samfund er med til at garantere denne sikkerhed. Reelt er Israel dog regionens ubetingede militære stormagt, så truslen om, at Israel bliver ”smidt i havet”, er p.t. betydelig mindre, end truslen om at palæstinenserne fordrives fra Gaza og Vestbredden. Israels missilforsvar er tilsyneladende så effektivt, at selv ikke Irans raketter forrettede nævneværdig skade, da en raketsværm to gange i 2024 blev sendt mod Israel fra Iran. Som ”storebror” kunne man forvente en mere hensyntagende politik fra Israels side.
  2. Adskil kritik af Israel fra antisemitisme. Kritikken af Israel forveksles ofte med antisemitisme. Men det er afgørende at skelne mellem staten Israel og jødiske borgere verden over. Jøder har historisk været ofre for folkedrab, og staten Israel begår nu folkedrab i Gaza – begge dele er uacceptable og kan og bør behandles hver for sig.
  3. Lighed i fordømmelse. Hamas' mord på uskyldige festdeltagere og landsbybeboere samt bortførelsen af 250 gidsler er uacceptabelt. Men det er Israels handlinger i Gaza og på Vestbredden også. Der var en stor og berettiget medfølelse for ofrene i oktober 2023 – og gidslerne i dag - men en tilsvarende afstandtagen fra Israels overgreb, og medfølelse for Gaza-befolkningens lidelser, ses ikke i samme grad.
  4. Proportionalitet. Det kan ikke retfærdiggøres, at de 1.200 ofre fra Hamas’ angreb den 7. oktober 2023, og tilfangetagelsen af 250 gidsler, berettiger staten Israels drab på over 60.000 mennesker og den næsten totale ødelæggelse af Gaza. Hvis man tror på princippet om "øje for øje", er det for længst overskredet. Internationale nyhedskanaler og organisationer har brugt betegnelsen folkedrab, og det bør også være den officielle danske og internationale betegnelse.
  5. Gidsler, krig og civilbefolkning. Israels krigsførelse har ikke forbedret gidslernes vilkår og mange er formodentlig døde som konsekvens af bombninger o.lign.  Netanyahu-regeringen prioriterer kampen mod Hamas, vel vidende at dette koster tusindvis af civile liv. Krigsmagter skal reducere civile tab til et minimum – det sker ikke i Gaza. Befolkningen spærres inde, samtidig med at der kæmpes. Israel og Egypten bærer ansvaret for at der ikke er oprettet sikre lejre for f.eks. kvinder og børn.
  6. Fri adgang for nødhjælp. Det er uacceptabelt, at Israels regering bruger mangel på vand, mad og medicin som et krigsvåben. Den internationale domstol har talt, men Netanyahu-regeringen og USA ignorerer det.
  7. Pressefrihed og kildekritik. Det er skandaløst, at staten Israel forbyder mediernes adgang til Gaza, og jeg undrer mig over, at dette ikke løbende italesættes i medierne. Men så længe uafhængig dækning er umulig, må vi (kritisk) basere os på., og acceptere, oplysninger fra lokale myndigheder, journalister og organisationer, der er på stedet. Vi behøver ikke den evindelige tilføjelse: ”baseret på oplysninger fra de Hamaskontrollerede sundhedsmyndigheder”. Det giver en distance og åbner op for at krigens ofre negligeres. Uafhængige undersøgelser indikerer i øvrigt, at Gazas sundhedsmyndigheders dødstal er pålidelige, og måske endda underdriver omfanget af katastrofen (?)
  8. Israels strategi og Gazas fremtid. Israels strategi om at fjerne Hamas totalt er urealistisk og har helt urimelige konsekvenser for civilbefolkningen. Kampen mod terror foregår på mange niveauer, og det kan ikke forsvares, at man i forsøget på at ramme en, dræber eller sårer mange uskyldige.  Den eneste vej frem er internationalt pres for en våbenhvile og reelle forhandlinger om en varig fred. Og man kommer nok ikke uden om en international fredsbevarende styrke, med fokus på begge parter i konflikten. Men en varig fred forudsætter en løsning på de grundlæggende strukturelle problemer i regionen. EU må gøre det klart for Israel (og USA), at Gaza ikke er deres at diktere over. Den danske regering og store dele af EU støtter en to-statsløsning for Israel og Palæstina. Gaza skal indtænkes. Det er nødvendigt med nogle bæredygtige aftaler, thi hvis ikke de nationale og politiske strukturer afklares, og accepteres af begge parter, kommer der aldrig fred i området. Men her og nu er det Netanyahu-regeringen der skal sættes på plads, thi Israel har overhånden.

Konklusion

Folkedrabet i Gaza må stoppes, og det internationale samfund bør tage ansvar. Danmark og EU har i mange år underlagt sig USA's politik, men med udviklingen i forholdet mellem EU og USA, er der nu mulighed for en mere selvstændig europæisk linje. En ny fælles forståelse af Gaza-konflikten må sprede sig i Danmark og i EU, svarende til den brede enighed, der er om krigen i Ukraine. Men det forudsætter bl.a. at de politiske partier forholder sig til den aktuelle situation. Jeg har et, måske naivt, håb om, at de fleste vil støtte: Netanyahu-regeringen brød den seneste våbenhvile, den skal presses tilbage til forhandlingsbordet, og nødhjælpen skal kunne komme ind NU.



 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.