fredag den 9. maj 2025

Gaza. Åbent brev til Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten

 

Kære ”røde partier”

 

Det der foregår i Gaza (og på Vestbredden) er helt uacceptabelt – og den manglende internationale fordømmelse og de nødvendige sanktioner – bærer reelt præg af en ”unævnelig” anti-palæstinensisk racisme. Hvordan kan man ellers forklare at det internationale samfund ”stiltiende” accepterer folkedrab, koncentrationslejr-lignende forhold, og konsekvente (og dømte..) brud på krigens love og international ret.

Det er store ord - men desværre jo ikke helt skudt i hovedet..

En mellemøstlig diplomat, jeg tror det var på BBC, udtalte for et par måneder siden, at skiftet i USA's Mellemøstpolitik åbnede en ladeport for hvad Netanyahu kunne tillade sig, - han har jo desværre ret, og den aktuelle udvikling taler sit tydelige sprog.

Jeg savner en bredere og mere dybtgående debat i Danmark, og at Danmark presser på i EU for en fælles stillingtagen og relevante sanktioner.

Du, Mette, var god i din fordømmelse af tendenser til antijødisk racisme her i Danmark– men det bliver hult hvis ikke du med samme patos tager afstand fra Staten Israels agereren i Gaza og på Vestbredden.

Socialdemokratiet burde ”let” kunne aktivere den samlede regering. Jeg kan dog godt forestille mig de politiske kantsten. Men en høring om Gaza og Palæstina burde man da kunne blive enige om. Thi der skal mere kul på viden og debat.

SF og Enhedslisten – I har været bedre til at råbe op – men der savnes et brøl! Måske især fra dig, Pia. Og Pelle, det må vel erkendes at Enhedslisten i sær kom ud med sine synspunkter i en defensiv sammenhæng, nemlig da pressen fokuserede – og initierede - sidste års eksklusions-diskussion. Offensivitet savnes.

Jeg beklager, du-formen – men der er jo noget dejligt dansk i den, ligesom jeg erkender at jeg blot er en person på sidelinjen – der ikke har noget reelt kendskab til hvad I konkret tænker.. og hvad I har gjort.. Men som fast TV2 og DR kigger – har jeg ikke set noget nævneværdigt fra jeres side vedrørende Gaza i de seneste måneder, hvor behovet aldrig har været større. Og det tror jeg faktisk er politisk uklogt. Thi der er en bredere politisk afstandstagen fra Israels ageren end jeres kernevælgere.

Jeg forsøgte for en måned siden at få optaget nedenstående i de førende aviser – men ingen ville – hverken i fuld- eller forkortet form. Jeg tror ikke, at nogen af jer er uenige. Det ville være rart hvis I markerede det.


https://www.blogger.com/blog/post/edit/6544865089509463562/747563022553578419

 

Gør noget!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.