I Gaza dør der 50 mennesker om dagen alene pga. krigen. I USA blev to ansatte fra den israelske ambassade i Washington dræbt den 22/5. Begge dele er uacceptabelt. Men absurd er det dog, at såvel Trumpadministrationen som den israelske regering tillader sig at ”antyde”, at det er kritikere af Israels krigsforbrydelser i Gaza der er årsag til drabet på de to. At høre Netanyahu -https://www.youtube.com/watch?v=2RfuCtF_-dw - med udgangspunkt i de to drab, - spille på følelser, afvise enhver form for kritik, udelukke en palæstinensisk stat, sammenligne Hamas med Hitler, foregøgle at 100 trucks løser det aktuelle nødhjælpsbehov til 2 mio. mennesker, og, meget bekvemt, lige få indflettet en undskyldning for varselsskuddene nær diplomaterne forleden – så virker det så orkestreret, bevidst, og manipulerende, at det leder tankerne hen på især en historisk, og især en nutidig, statsleder, der med stor succes, brugte og bruger propagandaen som våben.
Trump og Netanyahu forsøger konsekvent at affærdige enhver
kritik af Israel som antisemitisme. I USA bruges det til at undertrykke
ytringsfriheden bl.a. overfor Harvard universitetet. I Israel er det en bekvem
måde at affærdige kritik og legitimere sin krigsførelse. Men hvis man nu legede
lidt med semantikken og definerede anti-semitisme som udsagn og handlinger der går
i mod dels centrale dele af selve jødedommen og dels undergraver respekten for
jøderne som folk - er det så ikke Netanyahu selv, der er antisemit?
1) Næstekærlighed er en vigtig del af jødedommen:
"Du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren." Tredje
Mosebog 19,18:
"Den fremmede, som bor hos jer, skal I regne for en indfødt blandt jer. Du
skal elske ham som dig selv, for I har selv været fremmede i Egypten."
– Tredje Mosebog 19,34
Og næstekærlighed i hverdagen udtrykkes faktisk i to jødiske begreber:
Tzedakah (retfærdighed/velgørenhed) – er ikke blot en god gerning, men
en moralsk forpligtelse.
Chesed (kærlig venlighed) – vigtigt, at vise medfølelse og godhed uden
nødvendigvis at forvente noget igen. (ChatGPT 5/2025).
Det er måske for meget forlangt, at næstekærligheden skal udstrækkes
til de der stod bag terrorangrebet i Israel den 7/10 2024 – men mon ikke uskyldige,
børn som kvinder i Gaza og på Vestbredden, er omfattet?
2) Respekten for staten Israel forsvinder:
Jøder har været udsat for forbrydelser og pogromer i årtusinder,
men det der skete i nazitiden før og under 2. Verdenskrig var så voldsomt, at
et helt verdenssamfund tog afstand, og banede vejen for en jødisk stat.
Men når Netanyahu og hans regering agerer, så der opstår paralleller til det
jøderne selv er blevet udsat for, så forsvinder sympatien, og støtten til
staten Israel svækkes. Set i denne sammenhæng er Hamas nok ikke den største trussel (?)
Netanyahu som antisemit, er både en tvist af et begreb og en bevidst fordrejning fra min side, fuldstændig som Israels regering gør det med sprogbrug og analyser af situationen i Gaza og på Vestbredden. Netanyahu og Trump er begge demagoger der vender løgne til sandhed og fake til fakta, begge er de blottet for politisk og diplomatisk etik, og begge anvender de, og deres talspersoner, vinklinger og betydningsændringer af begreber og fakta, der, sat på spidsen, baner vejen for dystopiske samfund.
Alt dette ændrer dog ikke ved det forhold, at to unge jøder naturligvis ikke må slås ihjel i Washington – ligesom et spædbarn i Gaza naturligvis ikke må dø, fordi der mangler medicin og udstyr på hospitalet. Den palæstinensiske sympatisør er fanget og afvæbnet, og kan ikke gentage sin udåd. Det samme gør sig desværre ikke gældende i Gaza. Kritikken mod staten Israel skal øges, men meget tyder på, at det ikke gør sig alene. Næste skridt må være sanktioner. Udmeldingerne fra Canada, Frankrig og England kan forhåbentligt bane vejen, også selvom Netanyahu og Trump gør alt for at bruge Washington-drabene til det modsatte. Lars Løkke skal i øvrigt roses for at han kunne holde tungen lige i munden i denne sag:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.