tirsdag den 16. december 2025

Arbejdsløsheden stiger i USA

 

News Release: Bureau of Labor Statistics the 16th of december 2025

Arbejdsløsheden stiger under Trump. Tallene for november blev offentliggjort den 16/12 2025 og viser at den sæsonkorrigerede arbejdsløshed i november 2025 er steget til 4,6 procent, mod 4,4 procent i september og 4,2 i november 2024.


Men der er forskel på hvilken "farve" man har:

                   Arbejdsløshedsprocenter - sæsonkorrigerede

                    Nov 2024    Sep 2025    Nov 2025
Hvide            3,8                3,8                3,9
Sorte             6,4                7,5                8,3
Asiater          3,8                4,4                3,6
Latinoer        5,3                5,5                5,0

Alle               4,2               4,4                4,6

Kilde: Bureau of Labor Statistics (BLS) 12/2025
1) Der foreligger ikke tal fra oktober pga. statsnedlukningen.

Det er med andre ord i sær den sorte del af befolkningen der foreløbig er blevet arbejdsløse under Trump

I alt er 7,8 mio. arbejdsløse i USA i november 2025 og det er en stigning på 0,2 mio siden september og 0,6 mio. siden november 2024. Men det er sæsonkorrigerede tal.

Ser på udviklingen i de faktisk arbejdsløse, altså uden sæsonkorrektion, er tallene 7,4 mio. / en lille stigning på 75.000 fra september og en stigning på 0,7 mio. fra november 2024. 

Men Trump vil sikkert kunne bruge, at ser man på udviklingen fra januar 2025 til november 2025 så er arbejdsløsheden faktisk faldet med 60.000, altså 0,06 mio. Lur mig om ikke det bliver udskreget som at nu er økonomien på rette fod igen. Men problemet for Trump, uanset hvordan han/man vender og drejer det, er at udviklingen ikke er vendt, eller, som nedenstående figur illustrerer, "kurven er ikke knækket".




Kilde: BLS 12/2025 - ikke sæsonkorrigerede tal - bearbejdet af Karsten Duus
NB: Latino-befolkningen er ikke med i denne graf - BLS behandler denne befolkningsgruppe selvstændigt i en del tabeller.

Nok så vigtigt for Trump m.fl. er udviklingen i beskæftigelsen,  - og her er udviklingen mere gunstig - for selvom arbejdsløsheden er steget, er beskæftigelsen det også, pga. en øget tilgang til arbejdsstyrken.
Trump kan prale af en stigning fra januar til april på hele 1,7 mio. Men herefter gik det i stå - for fra april til november er beskæftigelsen faktisk FALDET med 3.000.


NB: Oktobertallet er af graftekniske årsager blot skønnet.
Kilde: BLS 12/2025 /bearbejdet af Karsten Duus



Hvis du vil dybere ned i nogle af tallene vedrørende så SE HER


Eller kig nærmere på  LBS : Bureau of Labor Statistics

Se i øvrigt artiklen om Trumps økonomi her på siden

Metodisk: Tallene fra LBS baserer sig på (månedlige) interviews = de såkaldte arbejdskraftundersøgelser, vi kender fra Danmarks Statistik. De kan ikke umiddelbart sammenlignes med de typiske danske arbejdsløshedstal, der er registerbaserede. I arbejdskraftundersøgelserne indgår også de mennesker der ønsker et job, og som kan tage et hurtigt. I de registerbaserede undersøgelser indgår kun de registerede ledige der er tilmeldt arbejdsformidlingen.

Upræcist: I pressemeddelelsen fra LBS og refereret i bl.a. CBS og CNN ("The US economy lost 105,000 jobs in October and added 64,000 jobs in November, the Bureau of Labor Statistics reported Tuesday." - refereres der til data fra oktober - hvor arbejdsløshedstallene skulle være faldet fra september til oktober, men at der så skulle være skabt 64.000 nye jobs fra oktober til november, det sidste jo kærkomment for Trump m.fl. Men der er et element af sammenligning mellem pærer og bananer her. Arbejdskraftundersøgelserne baserer sig på svar fra alle over 15 år og det er dem udviklingen i arbejdsmarkedstallene baserer sig på, og som danner baggrund for stortset alle de tabeller, nye som tidligere, LBS har offentliggjort. Men denne undersøgelse blev ikke gennemført i oktober, og derfor indeholder de nye tabeller IKKE tal for oktober. Ovenstående tal for september/oktober/november baserer sig på indberetninger fra virksomheder om deres lønmodtagere, og er således ikke en fuldt dækkende arbejdskraftundersøgelse. De nævnte tal vedrørende beskæftigelsesudviklingen sept-okt-nov må derfor tages med mere end et gram salt. LBS lægger ikke skjul på at kilden er en anden end arbejdskraftundersøgelserne, men tydeliggør det heller ikke - det kræver derfor særlig opmærksomhed fra læserens side, thi 9 ud af 10 vil opfatte tallene som baseret på arbejdskraftundersøgelserne.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.