Den 11/2 2026:
De såkaldte "kongetal" for beskæftigelsen i USA, i januar 2026, blev offentliggjort i eftermiddags.
Hovednyheden er, at der ifølge Bureau of Labor Statistics (BLS), blev skabt 130.000 flere jobs fra ultimo december 2025 til ultimo januar 2026.
Men det er sæsonkorrigerede tal - reelt blev der mistet 2.649.000 job fra december til januar! (se andet indlæg)
Thi, set over de foregående 10 år er det reelt "dårligt": Fra januar til januar, blev der i gennemsnit skabt 1,5 mio. nye jobs pr år siden 2016-2017. I "Trumps 2025" er det kun blevet til 359.000.
Disse tal understøtter en anden nyhed fra BLS i dag, nemlig, at de tidligere offentliggjorte tal for beskæftigelsen i 2025, er blevet nedjusteret med ca. 1 mio.!, hvilket gør jan-dec i 2025, til et af de år med den svageste beskæftigelsesudvikling, der er set i nyere tid i USA.
Det går med andre ord ikke godt med Trumps løfter om jobs (og lave priser).
Ovenstående er baseret på tal for "lønmodtagere uden for landbruget". Hvis man tager alle beskæftigede med (i alt 163 mio.), tegner der sig, med de nye tal, følgende billede af beskæftigelse og arbejdsløshed i USA: (ikke sæsonkorrigerede tal)
Både beskæftigelse og arbejdsløshed stiger! Og der er markante forskelle når man ser på racer og på alder.
Bag tallene ligger det forhold at folketallet for befolkningen, over 15 år, er stigende i USA (det gælder også for hele befolkningen - men når man ser på beskæftigelse og arbejdsløshed handler det om de der er over 15 år).
Befolkning over 15 år i USA
Januar 2025: 272,7 mio.
Januar 2026: 275,0 mio.
- en stigning på 2,3 mio. på blot ét år.
Ud af de 275 mio. er der nogle der er "beskæftigede", nogle der er "arbejdsløse" og resten er "udenfor arbejdsmarkedet". Summen af de beskæftigede og de arbejdsløse udgør "arbejdsstyrken".
Vi har p.t. den situation i USA at både folketallet, arbejdsstyrken, de beskæftigede og de arbejdsløse er stigende, når man sammenligner januar 25 med januar 26:
Stigning jan 2025 - jan 2026
Befolkningen over 15 år: 2,3 mio.
Arbejdsstyrken: 1,2 mio.
Beskæftigelsen: 0,75 mio
Arbejdsløse: 0,5 mio.
- runde tal
Trump m.fl. fokuserer på den stigende beskæftigelse, og ignorerer den stigende arbejdsløshed. Men selv vedrørende beskæftigelsen er der "ridser i lakken": Beskæftigelsen er faktisk faldet med 272.000 blandt "de hvide". Det er "asiater", "sorte" og "latinoer" (BLS kategorier..) der har fået de nye job. Det er naturligvis helt fint, men det passer nok ikke hverken Trump eller den typiske MAGA-supporter (?).
Arbejdsløshedsprocenten faldt fra 4,4% i december 2025 til 4,3% i januar 2026. Men den er steget med 0,3% når man sammenligner med januar 2025.
Den stigende arbejdsløshed rammer alle befolkningsgrupper.
Stigning i arbejdsløsheden
jan 2025 - jan 2026 Arbejdsløsheds procent jan 2026:
Hvide 220.000 4,1 (+0,2 fra jan 2025)
Sorte 240.000 7,4 (+1,0 fra jan 2025)
Asiater 90.000 4,3 (+0,5 fra jan 2025)
Ser man på de unge (16-19 -årige) er deres arbejdsløshed også steget og ligger fortsat betydeligt over den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent.
Kilde: Bureau of Labor Statistics
https://www.bls.gov/news.release/empsit.nr0.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.