Pris-kompensations-checken er nu vedtaget. Debatten inden, og det aktuelle forlig, har i sær fokuseret på prisudviklingen for fødevarer, og det er da også tydeligt at netop fødevarernes priser topper indenfor forbrugerprisindekset, med et stigning på hele 29% siden december 2020, medens forbrugerprisindekset er steget med 17%. Til gengæld er andre varegrupper, som f.eks. beklædning og fodtøj, steget relativt lidt.
Zoomer man ind på den aktuelle inflation, dvs. udviklingen fra dec. 2024 til dec 2025 - er priserne generelt set steget med 1,9%. og fødevarepriserne steget med 3,5%
(NB - disse tal beregnes på baggrund af indeks med flere decimaler og afviger derfor fra resultatet hvis man beregner på baggrund af nedenstående afrundede værdier).
Inflationen bør sammenlignes med lønudviklingen - der er ikke tal for dec. 2024 - dec. 2025, men der er tal for 3. kvartal 2024 og 3. kvartal 2025, lønudviklingen i denne periode er 3,3%. Reallønnen er således steget. Men lønudviklingen har alligevel ikke kunnet følge med priserne på fødevarer. Det berettiger vel i sig selv checkken. Dertil kommer, at indkomstudviklingen er skæv, idet folkepensionen, overførselsindkomsterne og de ufaglærte job i den offentlige sektor, ikke steget med 3,3% (jeg tillader mig dette postulat - uden aktuel statistisk dokumentation! - men "alle ved" (og det er jævnligt dokumenteret) at sådan forholder det sig). Den skæve indkomstudvikling er altså en yderligere grund til støtte. Og endelig er der også det forhold (ligeledes tidligere dokumenteret), at med lavere indkomst følger, at udgiften til fødevarer fylder mere i husholdningsbudgettet, end hos familier med høj indkomst.
Når man nu alligevel er i gang med tallene - har jeg kigget nærmere på hvilke varer der er steget (og faldet) indenfor fødevaregruppen. Sammenligner med januar 2025 med december 2025, er det tydeligt at okse- og kalvekødet fortsat stiger langt over gennemsnittet. Men omvendt viser det sig, at hvis man gerne vil have kød, så er svinekøddet faktisk faldet i pris. Af nedenstående tabel fremgår det også, at kaffe og te er blevet meget dyrere, men at brød m.m. til gengæld er blevet billigere. Desværre er mælk, ost og æg overgennemsnitligt stigende, medens grøntsagerne følger fødevareindeksets relativt beskedne stigning når man ser på udviklingen i 2025 alene.
"Onde mennesker" kunne på den baggrund sige, at man bare kan vælge de rigtige varer i supermarkedet, og der derfor ikke er behov for fødevarestøtte. Det man så glemmer, er at nedenstående tal ligger ovenpå den prisudvikling, der reelt siden coronastigningerne har gjort ondt, når man som mindrebemidlet skulle fylde indkøbskurven med madvarer i supermarkedet.
Når kompensations-chekken alligevel kritiseres, skyldes det især spørgsmålet: Hvem skal have? Og her mener mange, at kompensationsbeløbet smøres for tyndt ud. Spørgsmålet er så om forligspartierne kunne have fundet en form, der både kunne støtte de grupper der indiskutabelt er trængende, og samtidig styre udbetalingerne, så det var dem og ikke alle mulige andre, der modtog chekken. Noget tyder på, at man har lænet sig op af udbetalingssystemer man ved virker, men derved desværre (?) også endt med at støtte lidt for mange, i stedet for at lave nogle kriterier, der ville ramme den egentlige målgruppe (?), men som krævede et helt nyt udbetalingssystem, med de fejl man f.eks. så ved den tidligere "varmechek". Jeg tror de fleste er enige i, at det havde været bedre, hvis det sidste havde været muligt. Men sådan endte det altså ikke, og personligt foretrækker jeg at det kommer en check til udbetaling (også selvom jeg ikke er modtager) fremfor ingen check.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.