Offentligt og privat ansatte i USA

 

Nyheden den 11/2 2026 var at der blev skabt 130.000 ekstra lønmodtager jobs fra december 2025 til januar 2026. Det er sæsonkorrigerede tal. Reelt mistes der 2.649.000 jobs fra december til januar (sic!).
Det ER store tal og skyldes, at der i julemåneden er en del ekstra beskæftigelse, og sæsonudsving i beskæftigelsen ER betydelige i de fleste økonomier, og antalsmæssigt bliver tallene store når vi, som i USA, taler om en økonomi med 160 mio. ansatte.
Korrektion for sæsonudsving er relevant når man vil sammenligne udviklingen måned for måned. 
I nedenstående ser jeg på udviklingen fra januar 2025 til januar 2026, her er det relevant at se på de faktiske tal.
Trump m.fl. har jo lovet at bringe flere i beskæftigelse. Men det skal være indenfor den private sektor, derfor er det relevant at se nærmere på beskæftigelsesudviklingen fordelt på privat og offentlig.

Offentligt og privat ansatte i USA, januar 2025 og 2026, ikke sæsonkorrigeret
Struktur
	Mio		Procent
	2025	2026	2025	2026
Privat og offentligt ansatte	156,4	156,7	100,0
Privat ansatte	132,9	133,5	85,0	85,2
Offentligt ansatte	23,5	23,2	15,0	14,8
Heraf
Føderal	3,0	2,7	13	12
Stat	5,5	5,4	23	23
Lokal	15,0	15,1	64	65
Kilde: Bureau of Labor Statistics 2/2026
Offentligt og privat ansatte i USA, januar 2025 og 2026, ikke sæsonkorrigeret
Udvikling i antal ansatte
	Mio		Forskel	Procent
	2025	2026	2025-26
Privat og offentligt ansatte	156,4	156,7	332.000	0,2
Privat ansatte	132,9	133,5	611.000	0,5
Offentligt ansatte	23,5	23,2	-279.000	-1,2
Heraf
Føderal	3,0	2,7	-323.000	-10,8
Stat	5,5	5,4	-81.000	-1,5
Lokal	15,0	15,1	125.000	0,8
Kilde: Bureau of Labor Statistics 2/2026

Tabellen illustrerer:

1) Vi har at gøre med et helt andet arbejdsmarked i USA i sammenligning med Danmark! I Danmark er ca. 30 % beskæftiget i den offentlige sektor (stat, regioner og kommuner) i USA er det 15% fordelt på føderal, stat og lokale myndigheder. 
2) Trump har som en af sine mærkesager at den offentlige sektor skal reduceres, men han har kun "magt" til at gøre noget ved de ansatte hos de føderale myndigheder. Man husker Elon Musks involvering i det såkaldte Doge-projekt, der hurtigt skulle reducere såkaldt "unødvendigt" arbejde hos de føderale myndigheder. Det udløste mange fyringer allerede i foråret 2025, og det viser tabellen også, antallet af ansatte er reduceret med 323.000 svarende til 10,8% af de ansatte i januar 2025. Det er mange - og hvor smart det er - er et helt andet spørgsmål. Men der er ingen tvivl om at det betyder meget for det mere eller mindre ideologisk baserede felttog mod den offentlige sektor. Og jeg har da også noteret mig, at når talskvinden for det Hvide Hus skal kommentere beskæftigelsestallene, så bruger hun en del tid på at fremhæve netop forholdet mellem privat og offentlig beskæftigelse. 

3) Den offentlige sektors beskæftigelse har sin tyngde i staterne og i sær hos de lokale myndigheder og her viser tabellen at det er de lokale myndigheder (indenfor staterne) der står for langt størstedelen af de offentligt ansatte (64%) og at deres ansatte faktisk er øget med 125.000, og at denne stigning mere end opvejer faldet i de enkelte staters administration m.m. Samlet set er det altså fyringerne hos de føderale myndigheder der er årsagen til nedgangen af offentligt ansatte med 1,2%  eller 279.000.

Summasummarum: Det går trægt med at øge beskæftigelsen i alt (og i et andet indlæg her på blokken kan du se at arbejdsløsheden faktisk er stigende) - samlet set er beskæftigelsen kun øget med 0,2 % når vi sammenligner januar 2025 med januar 2026 - men der er faktisk skabt 611.000 nye job i den private sektor - svarende til en 0,5% stigning. Hvis Trump og Co ikke havde fyret de mange føderalt ansatte var beskæftigelsen altså øget med  ca. 600.000 eller 0,4% i stedet for de 332.000 og de 0,2%.
I sandhed en interessant modsætning.

Bor selv videre hos Bureau of Labor Statistics

130.000 nye jobs i USA er ikke mange

Den 11/2 2026:
De såkaldte "kongetal" for beskæftigelsen i USA, i januar 2026, blev offentliggjort i eftermiddags.

Hovednyheden er, at der ifølge Bureau of Labor Statistics (BLS), blev skabt 130.000 flere jobs fra ultimo december 2025 til ultimo januar 2026.

Men det er sæsonkorrigerede tal - reelt blev der mistet 2.649.000 job fra december til januar! (se andet indlæg)

Beskæftigede lønmodtagere udenfor landbruget i USA, sæsonkorrigerede tal
	Mio.			1.000	Mio.
	Januar	December		dec-jan	jan-jan
2016	143,2	145,4		..	..
2017	145,6	147,5		220	2,4
2018	147,7	149,8		137	2,1
2019	150,1	151,8		251	2,4
2020	152,0	142,5		237	1,9
2021	142,9	149,8		315	-9,1
2022	150,0	154,3		190	7,1
2023	154,8	156,9		434	4,8
2024	157,0	158,3		175	2,2
2025	158,3	158,5		-48	1,3
2026	158,6	..		130	0,3
Kilde: Bureau of Labor Statistics 2/2026

Det tolkes meget positivt, men ser man lidt historisk på det, er tallet ikke imponerende. Sammenligner man med tilsvarende periode (dec-jan) de foregående 10 år, er 130.000 nye lønmodtagere ikke et stort tal, når man bortser fra dec 24 - jan 25, hvor der blev mistet 48.000 jobs. Gennemsnittet pr år er 200.000 nye jobs, så de 130.000 har måske overrasket nogle positivt, men tallet skal relativeres.
Thi, set over de foregående 10 år er det  reelt "dårligt": Fra januar til januar, blev der i gennemsnit skabt 1,5 mio. nye jobs pr år siden 2016-2017. I "Trumps 2025" er det kun blevet til 359.000.

Disse tal understøtter en anden nyhed fra BLS i dag, nemlig, at de tidligere offentliggjorte tal for beskæftigelsen i 2025, er blevet nedjusteret med ca. 1 mio.!, hvilket gør jan-dec i 2025, til et af de år med den svageste beskæftigelsesudvikling, der er set i nyere tid i USA.
Det går med andre ord ikke godt med Trumps løfter om jobs (og lave priser). 

Ovenstående er baseret på tal for "lønmodtagere uden for landbruget". Hvis man tager alle beskæftigede med (i alt 163 mio.), tegner der sig, med de nye tal, følgende billede af beskæftigelse og arbejdsløshed i USA: (ikke sæsonkorrigerede tal)

Både beskæftigelse og arbejdsløshed stiger! Og der er markante forskelle når man ser på racer og på alder.

Bag tallene ligger det forhold at folketallet for befolkningen, over 15 år, er stigende i USA (det gælder også for hele befolkningen - men når man ser på beskæftigelse og arbejdsløshed handler det om de der er over 15 år).

Befolkning over 15 år i USA
Januar 2025: 272,7 mio.
Januar 2026: 275,0 mio.
- en stigning på 2,3 mio. på blot ét år.

Ud af de 275 mio. er der nogle der er "beskæftigede", nogle der er "arbejdsløse" og resten er "udenfor arbejdsmarkedet". Summen af de beskæftigede og de arbejdsløse udgør "arbejdsstyrken".

Vi har p.t. den situation i USA at både folketallet, arbejdsstyrken, de beskæftigede og de arbejdsløse er stigende, når man sammenligner januar 25 med januar 26:

Stigning jan 2025 - jan 2026

Befolkningen over 15 år:       2,3 mio.
Arbejdsstyrken:                     1,2 mio.
Beskæftigelsen:                     0,75 mio
Arbejdsløse:                          0,5 mio.
- runde tal

Trump m.fl. fokuserer på den stigende beskæftigelse, og ignorerer den stigende arbejdsløshed. Men selv vedrørende beskæftigelsen er der "ridser i lakken": Beskæftigelsen er faktisk faldet med 272.000 blandt "de hvide". Det er "asiater", "sorte" og "latinoer" (BLS kategorier..) der har fået de nye job. Det er naturligvis helt fint, men det passer nok ikke hverken Trump eller den typiske MAGA-supporter (?).

Arbejdsløshedsprocenten faldt fra 4,4% i december 2025 til 4,3% i januar 2026. Men den er steget med 0,3% når man sammenligner med januar 2025.
Den stigende arbejdsløshed rammer alle befolkningsgrupper.

Stigning i arbejdsløsheden
jan 2025 - jan 2026                            Arbejdsløsheds procent jan 2026:

Hvide          220.000                                           4,1 (+0,2 fra jan 2025)
Sorte           240.000                                           7,4  (+1,0 fra jan 2025)
Asiater        90.000                                             4,3 (+0,5 fra jan 2025)

Ser man på de unge (16-19 -årige) er deres arbejdsløshed også steget og ligger fortsat betydeligt over den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent. 

Kilde:   Bureau of Labor Statistics

https://www.bls.gov/news.release/empsit.nr0.htm

De aktuelle prisstigninger og fødevare-checken

 

Pris-kompensations-checken er nu vedtaget. Debatten inden, og det aktuelle forlig, har i sær fokuseret på prisudviklingen for fødevarer, og det er da også tydeligt at netop fødevarernes priser topper indenfor forbrugerprisindekset, med et stigning på hele 29% siden december 2020, medens forbrugerprisindekset er steget med 17%. Til gengæld er andre varegrupper, som f.eks. beklædning og fodtøj, steget relativt lidt.
Zoomer man ind på den aktuelle inflation, dvs. udviklingen fra dec. 2024 til dec 2025 - er priserne generelt set steget med 1,9%. og fødevarepriserne steget med 3,5%
(NB - disse tal beregnes på baggrund af indeks med flere decimaler og afviger derfor fra resultatet hvis man beregner på baggrund af nedenstående afrundede værdier). 

Forbrugerprisindeks (2020=100), hovedgrupper, december 2020-2025
Rangordnet efter højeste stigning 2020-2025
	2020	2021	2022	2023	2024	2025
01 Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer	100	102	117	119	125	129
11. Restauranter og hoteller	100	104	113	119	122	126
10. Uddannelse	100	102	105	111	115	120
00 Forbrugerprisindekset i alt	100	103	112	113	115	117
04. Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning	100	105	115	112	116	117
07. Transport	100	107	115	115	116	117
12. Andre varer og tjenester	100	102	107	111	113	116
02. Alkoholiske drikkevarer og tobak	100	100	107	110	111	114
08. Kommunikation	100	99	105	103	105	113
09. Fritid og kultur	100	102	106	110	110	112
06. Sundhed	100	100	104	107	109	111
05. Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester	100	100	113	113	109	108
03. Beklædning og fodtøj	100	102	106	107	107	107
Kilde: DST 1/2026 / bearbejdet af Karsten Duus

Inflationen bør sammenlignes med lønudviklingen - der er ikke tal for dec. 2024 - dec. 2025, men der er tal for 3. kvartal 2024 og 3. kvartal 2025, lønudviklingen i denne periode er 3,3%. Reallønnen er således steget. Men lønudviklingen har alligevel ikke kunnet følge med priserne på fødevarer. Det berettiger vel i sig selv checkken. Dertil kommer, at indkomstudviklingen er skæv, idet folkepensionen, overførselsindkomsterne og de ufaglærte job i den offentlige sektor, ikke steget med 3,3% (jeg tillader mig dette postulat - uden aktuel statistisk dokumentation! - men "alle ved" (og det er jævnligt dokumenteret) at sådan forholder det sig). Den skæve indkomstudvikling er altså en yderligere grund til støtte. Og endelig er der også det forhold (ligeledes tidligere dokumenteret), at med lavere indkomst følger, at udgiften til fødevarer fylder mere i husholdningsbudgettet, end hos familier med høj indkomst.

Når man nu alligevel er i gang med tallene - har jeg kigget nærmere på hvilke varer der er steget (og faldet) indenfor fødevaregruppen. Sammenligner med januar 2025 med december 2025, er det tydeligt at okse- og kalvekødet fortsat stiger langt over gennemsnittet. Men omvendt viser det sig, at hvis man gerne vil have kød, så er svinekøddet faktisk faldet i pris. Af nedenstående tabel fremgår det også, at kaffe og te er blevet meget dyrere, men at brød m.m. til gengæld er blevet billigere. Desværre er mælk, ost og æg overgennemsnitligt stigende, medens grøntsagerne følger fødevareindeksets relativt beskedne stigning når man ser på udviklingen i 2025 alene.
"Onde mennesker" kunne på den baggrund sige, at man bare kan vælge de rigtige varer i supermarkedet, og der derfor ikke er behov for fødevarestøtte. Det man så glemmer, er at nedenstående tal ligger ovenpå den prisudvikling, der reelt siden coronastigningerne har gjort ondt, når man som mindrebemidlet skulle fylde indkøbskurven med madvarer i supermarkedet.

Fødevare-prisindeks (2015=100) udvalgte varer, januar-december 2025
			Procent stigning
	2025M01	2025M12	jan-dec
01.1.2.1 Okse- og kalvekød	129	147	13,4
01.2.1 Kaffe, te og kakao	128	145	13,0
01.1.4 Mælk, ost og æg	143	150	5,5
01.1.7 Grøntsager	135	137	1,4
01 Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer	133	134	1,3
01.1.1 Brød og kornprodukter	134	133	-0,4
01.1.2.2 Svinekød	117	112	-4,7
Kilde: DST 1/2026 /Bearbejdet af Karsten Duus

Når kompensations-chekken alligevel kritiseres, skyldes det især spørgsmålet: Hvem skal have? Og her mener mange, at kompensationsbeløbet smøres for tyndt ud. Spørgsmålet er så om forligspartierne kunne have fundet en form, der både kunne støtte de grupper der indiskutabelt er trængende, og samtidig styre udbetalingerne, så det var dem og ikke alle mulige andre, der modtog chekken. Noget tyder på, at man har lænet sig op af udbetalingssystemer man ved virker, men derved desværre (?) også endt med at støtte lidt for mange, i stedet for at lave nogle kriterier, der ville ramme den egentlige målgruppe (?), men som krævede et helt nyt udbetalingssystem, med de fejl man f.eks. så ved den tidligere "varmechek". Jeg tror de fleste er enige i, at det havde været bedre, hvis det sidste havde været muligt. Men sådan endte det altså ikke, og personligt foretrækker jeg at det kommer en check til udbetaling (også selvom jeg ikke er modtager) fremfor ingen check.

Stormagt-sammenligning 2024-tal

 

Stormagt-sammenligning 2024
		USA	EU	Rusland	Kina	Verden
Befolkning	Mio.	340	450	144	1.409	8.142
Mandlig befolkning 20-24 år	Procent	6,7	5,6	5,5	5,9	7,8
Gennemsnitlig levealder	År	78,4	81,4	73,3	78,0	73,3
Fertilitet (fødte pr. kvinde)	Procent	1,6	1,4	1,4	1,0	2,2
Arbejdsløshedsprocent	Procent	4,1	5,9	2,5	4,6	4,9
BNP	Mia. US$	28.751	19.497	2.174	18.744	110.983
BNP pr indbygger (PPP)	Mia. Int$	85.810	62.455	47.405	27.105	24.405
CO2 udledning	Mio ton	4.632	2.462	2.009	13.125	39.633
CO2 udledning pr indb.	Ton	13,6	5,5	14,0	9,3	4,7
Import af varer og tjenester	Mia. US$	4.103	8.991	382	3.219	31.279
Importen i procent af BNP	Procent	14,3	46,1	17,6	17,2	28,2
Eksport af varer og tjenester	Mia. US$	3.194	9.821	476	3.753	32.304
Eksporten i procent af BNP	Procent	11,1	50,4	21,9	20,0	29,1
Militærudgifter	Mia. US$	997	369	149	314	2.652
Militærudgifter i procent af BNP	Procent	3,4	1,9	7,1	1,7	2,5
Militærudgifter i procent af statsbudget (EU tal fra 2023)	Procent	9,1	3,4	18,9	5,1	..
Kilde: World Bank Data 1/2026 /Bearbejdet af Karsten Duus