Et år med Trump - priser og beskæftigelse

Hvordan er det gået med priser, lønninger, beskæftigelse, arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløshed i USA siden Trump kom til magten. Se: 

Opdaterede tabeller med tal for Trumps første år. 

Kommentarer: 

Trump har ikke haft succes med at "knække kurven" og "gøre Amerika stort igen" hvad priser og beskæftigelse angår. Men det er omvendt ikke så dårlige tal (bortset fra arbejdsløshedstallene) at hans faktaresistente administration ikke relativt let kan finde "noget der passer" i Trumps populistiske felttog. Og uanset om der er belæg eller ej - siger Trump jo bare hvad det passer ham. Men for "alle andre" er det jo ikke ligegyldigt hvad der er fup eller fakta.
Hovedkilden til de vedlagte tabeller er Bureau of Labor Statistics (BLS), der er USAs svar på Danmarks Statistik, når det gælder priser, lønninger, arbejdsmarked m.m. I en dansk sammenhæng signalerer det høj troværdighed. Men efter Trump fyrede bureauets kvindelige chef i foråret, og i det hele taget har gjort ansættelsen usikker for mange statsansatte, samtidig med at hans administration åbenlyst angriber "uafhængige" institutioner, som f.eks. retsvæsen, FED o.lign. kan man ikke frasige sig en vis bekymring for om bureauets tal nu er 100% valide. Jeg kender ikke til beviser for at der manipuleres, men det er nok en god ide at holde øje med noget der "skurrer".

Men indtil andet er bevist er følgende gældende:

Priser

Priserne er steget med 2,7%, lønningerne  med 3,8% (lønmodtagere udenfor landbruget). Der er således en reallønsudvikling på plus 1,1% . Noget Trump (og de amerikanere der har nydt godt af det) kan være glad(e) for.

At prisstigningerne ikke er steget yderligere, er kommet som en overraskelse for mange økonomer (og mig selv), thi det er mærkeligt at tolden på de fleste importvarer ikke er slået mere igennem. Det kan muligvis skyldes store lagre af varer, der ikke er ekstrafortoldede (?), og muligvis, at mange virksomheder, både udenlandske og indenlandske, "har taget noget af tolden selv", dvs. ikke har ladet de stigende omkostninger, berøre salgsprisen. Eftersom hverken lagre er uudtømmelige, eller priseffekten af stigende produktionsomkostninger kan udeblive for evigt, er der derfor en forventning om, at toldeffekten slår igennem i løbet af 2026. Og hvis ikke, må der nærmere studier og analyser til, ellers har Trump og hans økonomer jo ret i "I love taxes".

Priserne er steget forskelligt: Fødevarer med 3,1 %, men det er pga. at restaurantbesøgene er blev noget dyrere, fødevarerne i butikkerne er kun steget med 2,4%. Den nye bil er kun steget med 0.3%, ligesom udgifterne til fly og tog trækker ned i indekset med sine 1,5%, og benzinen er endog faldet med 3,4 procent. Omvendt er boligudgifterne (leje og financiering) - der vejer rimelig tungt i budgettet - steget med 3,2% og elektricitet med 6,7%. Udgifterne til medicin, hospitaler m.m. er steget med 3,5%.

Når Trump samme dag, som forbrugerpriserne offentliggøres, udtaler at priserne er faldet siden Biden, er det altså løgn. Men omvendt udgør ovenstående procenter nok ikke et stort problem for Trump, bortset fra at udviklingen ikke er vendt, som han lovede gang på gang inden han blev valgt.

I materialet kan du bl.a. finde:

Pristigningerne fordelt på geografiske områder
USA i alt	2,7
Nordøst	3,3	Demokrater
- New York, Newark, Jersey	3,4	Demokrater
Midtvest	2,7	Trump land
- St. Louis	2,0	Trump land
Syd	2,2	Trump land
- Houston m.fl	1,6	Trump land
Vest	2,9	Demokrater
- Los Angeles, Long Beach, Anaheim	3,0	Demokrater
NB: Indkomststatistikken dækker alle lønmodtagere excl. ansatte i landbruget
Kilde: BLS 1/2026 /bearbejdet af Karsten Duus

Vi har med andre ord den situation, at hvor prisstigningerne er størst, er der i forvejen udbredt kritik af Trump, medens der hvor Trumps kernevælgere lever, er prisstigningerne mindst. Jeg er ikke ude i en konspiration her, men kan blot konstatere at hvis man søger, et hurtigt og udbredt oprør mod Trump så måtte det gerne have været omvendt. På den anden side, der er trods alt også Trumpvælgere i stater i Nordøst og Vest hvor en øget utilfredshed kunne føre til at en demokrat overtog et republikansk sæde.

Beskæftigelse
- hvis ikke andet er nævnt, så dækker tallene perioden januar 2025 til december 2025.

Beskæftigelsen er steget, og arbejdsløsheden faldet, når man sammenligner januar med december. CNN (den 14/1 -26) er ude med en analyse af, at beskæftigelsesstigningen i 2025 er den mindste i alle årene siden 2015, bortset fra den særlige udvikling efter corona-epidemien i 2021.
Hvor gerne jeg end ville støtte den pointe holder den desværre ikke helt:

Beskæftigelse i alt 2015-2025, januer og december, millioner
	Jan	Dec	Jan-Dec
2015	146,6	149,7	3,2
2016	149,0	151,8	2,8
2017	150,5	153,6	3,1
2018	152,8	156,5	3,6
2019	155,0	158,5	3,5
2020 Corona	157,0	149,6	-7,4
2021	148,4	155,7	7,3
2022	155,6	158,9	3,3
2023	158,7	160,8	2,1
2024	159,7	161,3	1,6
2025	162,3	163,7	1,4
NB: Bureau of Labor Statistics (BLS) offentliggør separate tal for latinobefolkningen, der således ikke indgår i den almindelige beskæftigelsesstatistik, og i denne tabel. Latino-beskæftigelsen udgjorde godt 30 mio. i 2025.

Det er jo korrekt at beskæftigelsesstigningen jan-dec på de 1,4 mio. er den mindste, bortset fra opsvinget efter coronaen i 2021, men det skyldes det forhold at beskæftigelsen fra december (2024) til januar (2025) som det eneste af de foregående 10 år er steget! Sammenligner man december 2024 med december 2025 er beskæftigelsen faktisk steget med 2,4 mio. og det er jo mere end de to foregående år!

Der er flere og flere i USA der er i beskæftigelse, men befolkningen stiger også, og flere og flere vil gerne have et arbejde uden at kunne få det, og derfor stiger arbejdsløsheden også.

Godt nok faldt arbejdsløsheden med 400.000 fra januar til december, men der er ikke korrigeret for sæsonudsving, thi faktisk er arbejdsløsheden betydeligt stigende i USA. December 2025 var der 7 mio. arbejdsløse, året før 6,5 mio. i 2023 5,9 mio og i 2022 5,4 mio. og det er vel at mærke tal for december hvor beskæftigelsen som nævnt er stor. I juli 2025, der ofte den måned med flest arbejdsløse, var der således 7,8 mio arbejdsløse, og set over hele 2025 var der 7,3 mio arbejdsløse i gennemsnit.

Stigende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed betyder at arbejdsstyrken også stiger og det resulterer i at arbejdsløshedsprocenten ikke stikker helt af. Den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i 2025 (simpelt gennemsnit) var 4,3 % og 4,1% i december. Men der er store forskelle mellem racerne:

Arbejdsløshedsprocenter, december 2025
Alle:         4,1
Hvide       3,6
Sorte        6,9
Asiater     3,4
Latinoer   4,8 

Men tallene bliver endnu større når man ser på ungdomsarbejdsløsheden (16-19 årige):

Ungdomsarbejdsløsheden, december 2025:
Alle:           13,7
Hvide:         8,0
Sorte:         15,5
Asiater:        ..
Latinoer:    15,0         

Kilde: BLS 1/2026 /Karsten Duus

Af ovenstående tal er det nok arbejdsløsheden der er Trumps største problem, for selvom der er tradition for at fokusere meget på de rene beskæftigelsestal i USA, berører arbejdsløsheden jo folk helt konkret, og de der stemte på Trump sidst, har nok svært ved at se effekten af MAGA hvis de fortsat skal hutle sig igennem, dage, måneder og år, og mandens løfter, ikke løfter deres levevilkår.

SE ALLE TABELLER HER

Grønland, Danmark og USA - konflikt mellem venner

 

Læs artikel: om, mulige scenarier for besættelse og salg, hvad Grønland kunne koste og de samfundsmæssige og politiske udfordringer

Version 14/1 2026 (før mødet med Vance/Rubio)

Sidste nyt:  Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på Fox News  (14/1) svar på bla: "hvad hvis hver grønlænder fik 500.000 $" (noget af det ovenstående artikel diskuterer)

                    Jens-Frederik Nielsen siger Nej til USA  (15/1)

Budskaberne er klare fra de to: Nej til amerikansk overtagelse, Lars Løkke i diplomatiske vendinger, Jens-Frederik skåret ud i grønlandsk granit. Resume af artiklen
Trods evindelige udsagn om at Grønland er nødvendig for USA's sikkerhed, er der en rimelig sandsynlighed for at hele sagen går ”i sin mor”, fordi der ikke er den nødvendige opbakning til hverken en militær invasion eller til et køb af Grønland i Kongressen. Men hvis Trump alligevel får ”gennemtrumfet” et eller andet tvangsmæssigt, så er det ikke utænkeligt, at det bliver ophævet allerede efter midtvejsvalget i efteråret 2026 – eller senest efter næste valg (?). Men skulle det komme så vidt: "Prisen for Grønland" Hvis man overfører købsprisen af De Vestindiske Øer til et salg af Grønland og ser på hvad øerne kostede pr m2 og overfører dette til Grønland i nutidsværdier, så skal Grønland koste ca. 750 mia. US$. Dog kun beregnet ud fra det isfrie område; beregnet udfra det samlede areal, er prisen ca 2.000 mia. US$. Det er rigtig mange penge i en grønlandsk og dansk sammenhæng, men ”pebbernødder” i en amerikansk. Den samlede statsgæld i USA var i juli 2025 37.000 mia. US$.

750 mia. US$ svarer til 2% - 2.000 til 6%.
Danmark kan ikke sælge Grønland.. Et salg skal bekræftes af et flertal af den grønlandske befolkning, ligesom reglerne i Selvstyreloven og Grundloven skal overholdes.

Evt. salgsindtægter bør deles mellem Grønland og Danmark. Dels fordi salget foregår i regi af Kongeriget, og dels fordi Danmark i årevis har ydet bloktilskud m.m. til Grønland. Værdien af bloktilskuddene, og betalingen af de områder Selvstyret ikke har hjemtaget, beløber sig til 200 mia. nutidskroner. Det er mange penge i en grønlandsk og dansk sammenhæng, men småpenge i en amerikansk. 35 mia. USS  svarer til 1 promille (sic!) af USAs aktuelle statsgæld.

I øvrigt: Skulle Trump vælge at indsætte tropper på Grønland, skal hverken grønlændere eller danskere, af flere gode grunde, ikke løsne et skud.

Men læs hele mit skriv -

uanset om du måtte være enig/uenig i det hele eller dele af det, er der nogle nyttige oplysninger,

der uanset ståsted kan kvalificere debatten.

Grønland er ikke USAs

 

Billeder kan jo sige mindst lige så meget som ord. Måske skal man bare sende noget ala dette til Trump/Det Hvide Hus - hver time.

"copyright"   ChatGPT..

Hvad vil USA i Venezuela?

 

SIDSTE NYT:
I et 18 min. NBC-interview med udenrigsminister Marco Rubio i dag den 4/1 2026 nedtoner Rubio meget af nedenstående SE INTERVIEWET HER 
Men det gør det egentlig endnu vigtigere at se nedenstående pressemøde, for forskellene vedrørende Trumps udsagn og Rubios udsagn, om olien og det evt. systemskifte, er markante. Reelt er det egentlige indhold nok ikke så forskelligt, men Marco Rubio er bare meget smartere til at formulere det, og yil at undgå de fortalelser som Trump ustandselig roder sig ud i.

Medierne er fyldt med citater og analyser af angrebet på Venezuela kl. 02 lokal tid, den 3/1 2026, der førte til tilfangetagelsen af Præsident Nicolas Maduro og hans hustru Cilia Flores - og der er særlig fokus på udtalelserne på det efterfølgende pressemøde - se det selv:

Pressekonferencen efter USAs angreb på Venezuela den 3/1 2026 - 58 minutter

Det er rystende. Thi selvom der i vores del af verden, og helt konkret fra den danske statsministers og udenrigsministers side, er en vis accept af, at det er OK at Maduro med vold fjernes fra landet, med henblik på retsforfølgelse i USA, så er selve det forhold, at Trump og hans administration invaderer et fremmed land - helt selvbestaltet, uden godkendelse i Kongressen og i åbenlys strid med international lov og FNs Charter - både absurd og uacceptabelt. Jeg forventer derfor at tonen, både fra EUs og den danske regerings side, skærpes i den kommende tid. Thi alle blev jo taget på sengen og det kan, selv for toppolitikere, være svært at finde ordene lige efter.

Men der er al mulig grund til at finde "ordene" igen, thi det var ikke småting Trump og hans krigs- og udenrigsminister fik sagt på pressemødet den 3/1.

Jeg hæfter mig ved:

1) Lovprisningen af den militære aktion:  Indiskutabelt både storstilet, præcis, effektfuld og muligvis endda helt uden tab på amerikansk side (der er ikke kommet meget ud om de venezuelanske tab - og det får vi muligvis aldrig at vide). Militært set imponerende. Men det blev jo ikke ved det - successen blev udstrakt til indirekte (og næsten direkte) trusler mod alle nationer i verden, thi "intet militær er stærkere" og "vi kan slå til overalt på jorden".  Cuba var nok det tætteste vi kom til en direkte trussel: Trump sammenlignede landet med Venezuela. Marco Rubio fik ordet, konstaterede at cubanske styrker nærmest havde koloniseret Venezuela og sagde ordret: "hvis jeg var i regeringen (i Cuba) ville jeg være bekymret". Til sidst i pressekonferencen gik Trump endda så langt, at han mere end antydede, at hvis hans tropper havde været tilstede i Ukraine, så havde "den krig ikke varet længe". Så er alt da sagt.

Grønland blev dog ikke nævnt.. Men Grønland kom op, da en hustru til en af topfolkene i Det Hvide Hus, samme aften, lagde et billede af Grønland iklædt det amerikanske flag og ordet ..soon.. på X.

2) Trumps narrativ har været, og er, at Venezuelas narko slår amerikanerne ihjel og at Maduro er en af nøglepersonerne bag kokainproduktion m.m. Det blev tydeliggjort på pressemødet, og det bliver sandsynligvis hovedpåstanden i retsopgøret. Men på pressemødet blev det krystalklart, at USA er i Venezuela for at generobre den olie "styret har stjålet".
Sjældent har der været et så ekspliciteret økonomisk motiv bag en militær aktion. Vedrørende Iraq var det noget der højest blev talt om i kulisserne, og selvom der bag den amerikanske støtte til kuppene i Argentina og Chile, i sin tid, var klare mineinteresser bag, så var ikke noget hverken den amerikanske præsident eller repræsentanter for administrationen udtalte sig åbent om (mig bekendt da). Men her er det skåret ud i pap. Store amerikanske olieselskaber skal, "for milliarder af dollars", genetablere den nedslidte infrastruktur, og sørge for at olien flyder igen. Venezuela skal tilsyneladende ikke spørges, og derfor er det nok også en god ide, at selskabernes vil blive beskyttet af amerikansk militær "på jorden".
Olieindtægterne skal landets befolkning nyde godt af (det blev trods alt nævnt flere gange) - men olieselskabernes udgifter skal også dækkes, ligesom "USA skal have betaling for sine udgifter", læs: Den aktuelle? og evt. kommende militære aktioner?; de manglende indtægter i medfør af nationaliseringen af oliesektoren tilbage i 1976? Svaret på de spørgsmål stod ikke klart, men det stod helt klart, at olien var nødvendig for USA, at USA havde ret til den - og at USA agtede at overtage produktionen af den.
(OBS: Marco Rubio nedtoner i ovennævnte interview hele olie-sporet og betoner narkosporet i stedet - men fastholder USAs legitime ret til at intervenere i stater i f.eks. Latinamerika der skader USA og/eller tjener lande hvis interesser er modsat USAs - og han afviser ikke at USA vil "rode med" med Venezuelas olie - han får det bare formuleret smartere end Trump).

3) Hvem skal styre landets 30 millioner indbyggere. Og hvordan skal processen forløbe?? Emnet var af gode grunde oppe flere gange, og Trump sagde og svarede noget ala:  "en gruppe, bl.a. nogle af personerne bag mig, skal styre"; "Marco Rubio har haft et timelangt møde med den for kort tid siden indsatte vicepræsident, der vil gøre hvad vi beder om", "USA har kontrollen indtil der kommer et styre vi har tillid til", "hvis det kræver boots on the ground så er vi ikke bange for det". Og noget overraskende, fejede han nobelpristageren, og den eksilerede oppositionskandidat: Maria Corina Machado, ind under bussen, med bemærkningen om, at hun ikke havde opbakning.

Alt i alt en rodet omgang, men jo dybt alvorligt, når man både har afsat den siddende præsident, erklæret Venezuela frit (?) - men i samme åndedrag, styret af USA - afvist en af de oplagte oppositionspolitikere, og samtidig agter at lægge sin klamme hånd på landets primære indtægtskilde.
Nu kan man ikke forvente, at få det hele at vide på en times pressemøde - men det var tydeligt at Trump og CO har haft stor fokus på at fange Maduro, men tilsyneladende meget lidt fokus på hvordan magttomrummet efterfølgende skal udfyldes. 

Laver man en aftale med det eksisterende styre? Det er naturligvis det letteste..
Og viser det sig nu jf. NBCs 18 min. interview med Marco Rubio at være det man gør. SE interviewet. Dvs. nedenstående spørgsmål er skudt lidt til hjørne. Men der skal jo ikke meget til før at bolden triller ind på banen igen, thi man "leger jo med ilden", når man både fjerner præsidenten og stiller/vil stille krav til den siddende regering, samtidig med at Trump taler om at landet skal være "frit" igen.
På et eller andet tidspunkt vil følgende presse på:
Kræver man hele den nuværende regerings afgang? Det er muligvis også let - men tomrummet bliver så endnu større.
Hvis man vil have et systemskifte (som noget trods alt tyder på) hvordan tænker man sig det implementeret? Hvilken rolle skal parlamentet have - skal der afholdes valg - og hvornår?
Hvem skal styre landet - medens en ny demokratisk proces foregår?
Hvad med militæret, politiet, statsapparatet. 

Uanset hvilken vej der vælges, vil nogle være utilfredse og der vil være en overhængende fare for, social uro, massedemonstrationer, generalstrejker, og endda borgerkrig.
Og det at man har tænkt sig at "hugge olien" bliver et problem både for den siddende regering og for en evt. kommende, hvilken farve den end måtte have.
Hvordan man end vender og drejer det, kommer Trump og hans administration under pres, både internationalt og indenrigspolitisk. Thi man "fucker" med demokratiet og nationers selvbestemmelsesret. Jeg håber og forventer at verdenssamfundet siger klart fra, og at selv nogle af republikanerne vil sige: nok er nok.

4) Internationalt set er Venezuela endnu et eksempel på, at USA forfægter Trump og Monroe-doktrinernes ordlyd om at Nord og Sydamerika er USAs suveræne interessesfære. Og hvis man har været i tvivl om tolkningen af USAs nye sikkerhedsstrategi (der også blev nævnt på pressemødet), så er den militære aktion i Venezuela et klokkeklart eksempel på, at USAs aktuelle ledelse mener, at have ubetinget ret til at definere og gennemsætte egne interesser med magt, uanset om det er i strid med internationale konventioner, folkeretten og FN.
Det har øget presset på Grønland, men det kan også få konsekvenser for f.eks. Ukraine og Taiwan, thi selvom USA p.t. er en militær supermagt - så er Rusland og Kina alligevel så store, at en direkte konfrontation er for farlig, og derfor ligger det lige for, at hvis de ikke blander sig i USAs interessesfære, så blander USA sig ikke i deres. Det kan forklare den amerikanske vankelmodighed ifht støtten til Ukraine. Og selvom den nye sikkerhedsstrategi betoner, at Taiwan og de vigtigste stræder i det vestlige stillehav, skal forblive med den status de har i dag - så ligger det nok lige for, at Kina i sidste ende, kan få det som Kina vil. Det gælder i alt fald så længe Trump er præsident, thi som han selv på et tidspunkt under pressemødet udtrykte det: "Life is a big deal" - og mere Trumpsk kan det vel ikke udtrykkes. 

Jeg har samlet relevant data vedrørende Venezuela HER

Data vedrørende Venezuela, Danmark og USA

 
Hvad er det for et land USA "fucker med" -  belyst udfra befolkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige indikatorer? Jeg har gravet dybt i Verdensbankens data og udvalgt nedenstående. Nederst finder du et link til hele 771 indikatorer du selv kan studere nærmere.
Jeg tror det er fair at sige at nogle af tallene skal tages med "et gran salt". Men det er de tal der er de internationalt sammenlignelige og World Development Indicators ER den største af de globalt dækkende databaser og er bl.a. den FN bruger.

Udvalgte data for Venezuela, Danmark og USA
	2024 - hvis ikke andet er nævnt
	Venezuela	Danmark	USA
Landareal (kvadratkilometer) 2023	882.050	40.000	9.147.420
BNI pr. indbygger, Atlas-metoden (løbende US$)	3.820	72.540	83.490
BNI, Atlas-metoden (løbende mia. US$)	109	434	28.395
Befolkning, i alt	28.405.543	5.976.992	340.110.988
Bybefolkning	25.362.133	5.301.356	272.513.180
Bybefolkning (% af den samlede befolkning)	89	89	80
Befolkning i alderen 0–14 år (% af den samlede befolkning)	26	16	17
Spædbørnsdødelighed (pr. 1.000 levendefødte) 2023	22	3	6
Dødelighed blandt børn under 5 år (pr. 1.000 levendefødte) 2023	24	3	7
Dødsrate, rå (pr. 1.000 personer) 2023	8	10	9
Vaccination, DPT (% af børn i alderen 12–23 måneder)	62	96	94
Befolkning med adgang til sikkert håndterede sanitetsforhold (% af befolkningen)	26	99	97
Arbejdsstyrke, kvinder (% af den samlede arbejdsstyrke)	37	47	46
Arbejdsstyrke, i alt	11.135.919	3.210.383	174.173.594
Beskæftigelse i landbrug (% af samlet beskæftigelse) (modelberegnet ILO-estimat) 2023	11	2	2
Beskæftigelsesfrekvens i forhold til befolkningen, 15+, kvinder (%) (modelberegnet ILO-estimat)	35	56	54
Beskæftigelsesfrekvens i forhold til befolkningen, 15–24 år, i alt (%) (modelberegnet ILO-estimat)	27	57	47
Arbejdsløshed, i alt (% af den samlede arbejdsstyrke) (modelberegnet ILO-estimat)	5	6	4
Mobilabonnementer 2023	19.872.800	7.549.290	386.106.000
Mobilabonnementer (pr. 100 indbyggere) 2023	70	127	112
Import af varer og tjenesteydelser (løbende mia. US$)	11	258	4.103
Eksport af varer og tjenesteydelser (% af BNP)	17	71	11
Udenlandske direkte investeringer, nettoindstrømning (betalingsbalancen, løbende mia. US$)	2	19	297
Kuldioxidudledning (CO₂) ekskl. LULUCF pr. indbygger (ton CO₂ pr. indbygger)	3	4	14
Adgang til elektricitet, landdistrikter (% af landbefolkningen) 2023	100	100	100
Adgang til elektricitet, byområder (% af bybefolkningen) 2023	100	100	100
Militærudgifter (% af BNP) 2023	0,5	2,0	3,3
Militærudgifter (løbende millioner USD) 2023	4	8.133	916.015
Kilde: World Development Indicators 1/2026 Bearbejdet af Karsten Duus, ChatGPT har oversat fra engelsk.
Der tages forbehold for i sær data fra Venezuela.

Hvis du vil mere i dybden kan du her finde ALLE Verdensbankens nyere data for Venezuela

Både priser og realløn stiger

 

Priserne på fødevarer ER steget, og kød og i sær okse- og kalvekød er stukket helt af. Men der har dog været et betydeligt fald, hvis man sammenligner november og de foregående måneder, med de tilsvarende måneder i 2024. Man kan håbe det indikerer, at det går den rigtige vej.

Priserne på fødevarer vægter forskelligt i indkomstgruppernes forbrug, og det er derfor naturligt at regeringen, jf. Mette Frederiksens nytårstale, påtænker at hjælpe de grupper der i sær er påvirket af høje fødevarepriser. Ligesom det kan være relevant at se på momssatserne. Men der er udfordringer i implementeringen af begge tiltag - så modellerne skal være gennemtænkte.

Uanset hvad det måtte ende med, er også vigtigt at huske, at det ikke er alle priser der er steget 2 procent, og mere, en del er steget mindre, og enkelte varegrupper er endog faldet:
I en families budget vejer transport, herunder bilkøb og bl.a. boligbenyttelse, herunder varme og elektricitet også tungt. Det er udgiftsposter der er steget relativt lidt, og væsentligt under det samlede indeks. Nye biler er endog faldet i pris når man sammenligner 2024 og 2025. Og det betyder også en del i mange familier - og måske især her i vintertide - at priserne på fodtøj og beklædning er faldet. Men alt i alt er forbrugerprisindekset altså steget med 2,1 procent i november, når man sammenligner med november 2024, men heldigvis med en faldende tendens fra juli 2025.

Det er også et faktum at vi er et dyrt land når vi sammenligner os med andre - faktisk er vi p.t. det dyreste land i EU opgjort efter sammenlignelige tal for forbrugerpriserne. Men vi er sammen med Luxembourg også et af de rigeste lande målt som BNP pr indbygger. 
I sidste ende handler det jo om forholdet mellem hvad vi tjener, og hvad vi skal betale. Og sammenligner vi lønninger med priser, ser det jo ikke ringe ud.

Priserne steg med 2,3, 2,0 og 2,3 procent i juli, august og september, sammenlignet med de tilsvarende måneder i 2024. Men i samme periode (3. kvartal, 2025) er timelønnen, sammenlignet med samme periode i 2024, steget med 2,8 procent (DST 1/2026).
Alt i alt har "familien Danmark" altså fået mere i lønningsposen end priserne er steget. Reallønnen er med andre ord i plus.
Med andre ord, smørret er blevet dyrere, bilen billigere og timelønnen er steget, og samlet set er der altså lidt mere at gøre godt med, i alt fald gennemsnitligt set.

USAs seneste prisindeks rejser mange spørgsmål

 Prisindekset for november offentliggjort den 18/12 2025 - US Bureau of Labor Statistics

Pga. nedlukningen af store dele af det amerikanske statsapparat - hvor også de fleste i US Bureau of Labor Statistics - blev sendt hjem, blev der ikke indsamlet priser i oktober, og meget tyder på at den indsamling der blev foretaget i november er mangelfuld. Det siger Bureauet ikke selv, overordnet set, men lægger dog ikke skjul på at der er mangler. Under en af hovedtabellerne kan man således læse:  "Note: The Oct and Nov 2025 data values are not available due to the 2025 lapse in appropriations." 

Hvorfor de så alligevel offentliggør et prisindeks - og hvordan de kan nå frem til at priserne i november er steget mindre end september - er et godt spørgsmål. Under alle omstændigheder erkender BLS selv, at indsamlingsperioden blev væsentligt forkortet eftersom arbejdet først blev genoptaget den 12/11. Amerikanske økonomer er derfor ude med at prisindekset for november skal tages med "et stort gran salt" (CNN den 18/12 2025)

Prisindekset for november viser at inflationen er 2,7%, når man sammenligner med november 2024. Den tilsvarende opgørelse for september viste en inflation på 2,9%, tager man den seneste opgørelse for pålydende er inflationen altså faldende. Men lad os se om tallene for december, hvor indsamling og opgørelsesmetoder burde være tilbage på normalen, viser det samme. Thi det forbrugeren oplever i praksis er tilsyneladende en fortsat markant stigende inflation.

Nogle priser stiger dog officielt:
Kød, fisk og æg (!) er steget med 4,7%. Andre fødevarer er tilgengæld steget knapt så meget, så fødevarer i alt ender på 2,6%. Elektricitet er steget med 6,9 % og gasforsyning med hele 9,1%. Til gengæld er priserne på nye biler kun steget med 0,6% og transporten med 1,7%. 

Men lad os se hvad tallene i de kommende måneder vil vise os. Jeg har i et tidligere indlæg antydet at Trump-administrationen muligvis lægger så megen pres på Bureauet at medarbejdere direkte eller indirekte presses til at offentliggøre tal der passer i Trumps ærinde - jeg håber ikke det er tilfældet, men jeg antyder unægtelig en eller anden form for konspiration. Men:
En ting der nærmest gør det mulige pres til fakta - er det forhold, at Trump i august fyrede chefen for BLS fordi tallene for beskæftigelsen ikke passede med hans egen fortælling... Hvor er vi henne? det er noget vi finder i diktaturer - Læs her.

Der skal dog meget talfuskeri til, for at understøtte præsident Trumps absurde påstande - senest i hans hæsblæsende tale til det amerikanske folk den 17/12. 

Det er da utroligt som den mand manipulerer og lyver. Læs selv faktatjekkene på diverse amerikanske medier, f.eks. NBC.

Lad os gøre alt for hurtigst muligt at frigøre os fra USA både militært og økonomisk! 
Landet bevæger sig med hastige skridt mod et samfund baseret på selvtilstrækkelighed, grådighed, chauvinisme, magtfuldkommenhed og lovløshed, hvor de fattige bliver fattigere og de rige rigere, hvor løgn erstatter en søgen mod sandhed og hvor selvcensur af frygt for repressalier vinder større og større indpas. Reelt er det en motorvej mod et totalitært samfund baseret på et magt- og meningstyranni orkestreret af en elite hvis folkelige opbakning skrumper dag for dag. 

Stærke ord - men det er sådan jeg oplever det der sker på det politiske og økonomiske niveau i USA. Håbet ligger i at reelle politiske og økonomiske erkendelser, slår rod i den amerikanske befolkning, og at ikke bare demokrater gennemskuer, at det er løgn det han siger om mange samfundsmæssige forhold, og at der breder sig en egentlig flertals-erkendelse af at Trump og hans medløbere er uværdige repræsentanter for dem selv og for USA ud ad til. I den sammenhæng er valide økonomiske nøgletal afgørende. Og jeg håber derfor at selvcensuren ikke har sneget sig ind i Bureau of Labor Statistics, thi de står for to af de afgørende såkaldte "kongetal" i USA: Beskæftigelse og inflation.

Arbejdsløsheden stiger i USA

 

News Release: Bureau of Labor Statistics the 16th of december 2025

Arbejdsløsheden stiger under Trump. Tallene for november blev offentliggjort den 16/12 2025 og viser at den sæsonkorrigerede arbejdsløshed i november 2025 er steget til 4,6 procent, mod 4,4 procent i september og 4,2 i november 2024.

Men der er forskel på hvilken "farve" man har:

                   Arbejdsløshedsprocenter - sæsonkorrigerede

                    Nov 2024    Sep 2025    Nov 2025
Hvide            3,8                3,8                3,9
Sorte             6,4                7,5                8,3
Asiater          3,8                4,4                3,6
Latinoer        5,3                5,5                5,0

Alle               4,2               4,4                4,6

Kilde: Bureau of Labor Statistics (BLS) 12/2025
1) Der foreligger ikke tal fra oktober pga. statsnedlukningen.

Det er med andre ord i sær den sorte del af befolkningen der foreløbig er blevet arbejdsløse under Trump

I alt er 7,8 mio. arbejdsløse i USA i november 2025 og det er en stigning på 0,2 mio siden september og 0,6 mio. siden november 2024. Men det er sæsonkorrigerede tal.

Ser på udviklingen i de faktisk arbejdsløse, altså uden sæsonkorrektion, er tallene 7,4 mio. / en lille stigning på 75.000 fra september og en stigning på 0,7 mio. fra november 2024. 

Men Trump vil sikkert kunne bruge, at ser man på udviklingen fra januar 2025 til november 2025 så er arbejdsløsheden faktisk faldet med 60.000, altså 0,06 mio. Lur mig om ikke det bliver udskreget som at nu er økonomien på rette fod igen. Men problemet for Trump, uanset hvordan han/man vender og drejer det, er at udviklingen ikke er vendt, eller, som nedenstående figur illustrerer, "kurven er ikke knækket".

Kilde: BLS 12/2025 - ikke sæsonkorrigerede tal - bearbejdet af Karsten Duus
NB: Latino-befolkningen er ikke med i denne graf - BLS behandler denne befolkningsgruppe selvstændigt i en del tabeller.

Nok så vigtigt for Trump m.fl. er udviklingen i beskæftigelsen,  - og her er udviklingen mere gunstig - for selvom arbejdsløsheden er steget, er beskæftigelsen det også, pga. en øget tilgang til arbejdsstyrken.
Trump kan prale af en stigning fra januar til april på hele 1,7 mio. Men herefter gik det i stå - for fra april til november er beskæftigelsen faktisk FALDET med 3.000.

NB: Oktobertallet er af graftekniske årsager blot skønnet.
Kilde: BLS 12/2025 /bearbejdet af Karsten Duus

Hvis du vil dybere ned i nogle af tallene vedrørende så SE HER

Eller kig nærmere på  LBS : Bureau of Labor Statistics

Se i øvrigt artiklen om Trumps økonomi her på siden

Metodisk: Tallene fra LBS baserer sig på (månedlige) interviews = de såkaldte arbejdskraftundersøgelser, vi kender fra Danmarks Statistik. De kan ikke umiddelbart sammenlignes med de typiske danske arbejdsløshedstal, der er registerbaserede. I arbejdskraftundersøgelserne indgår også de mennesker der ønsker et job, og som kan tage et hurtigt. I de registerbaserede undersøgelser indgår kun de registerede ledige der er tilmeldt arbejdsformidlingen.

Upræcist: I pressemeddelelsen fra LBS og refereret i bl.a. CBS og CNN ("The US economy lost 105,000 jobs in October and added 64,000 jobs in November, the Bureau of Labor Statistics reported Tuesday." - refereres der til data fra oktober - hvor arbejdsløshedstallene skulle være faldet fra september til oktober, men at der så skulle være skabt 64.000 nye jobs fra oktober til november, det sidste jo kærkomment for Trump m.fl. Men der er et element af sammenligning mellem pærer og bananer her. Arbejdskraftundersøgelserne baserer sig på svar fra alle over 15 år og det er dem udviklingen i arbejdsmarkedstallene baserer sig på, og som danner baggrund for stortset alle de tabeller, nye som tidligere, LBS har offentliggjort. Men denne undersøgelse blev ikke gennemført i oktober, og derfor indeholder de nye tabeller IKKE tal for oktober. Ovenstående tal for september/oktober/november baserer sig på indberetninger fra virksomheder om deres lønmodtagere, og er således ikke en fuldt dækkende arbejdskraftundersøgelse. De nævnte tal vedrørende beskæftigelsesudviklingen sept-okt-nov må derfor tages med mere end et gram salt. LBS lægger ikke skjul på at kilden er en anden end arbejdskraftundersøgelserne, men tydeliggør det heller ikke - det kræver derfor særlig opmærksomhed fra læserens side, thi 9 ud af 10 vil opfatte tallene som baseret på arbejdskraftundersøgelserne.