onsdag den 21. januar 2026

Stormagt-sammenligning 2024-tal

 


Stormagt-sammenligning 2024
USAEURuslandKinaVerden
BefolkningMio.3404501441.4098.142
Mandlig befolkning 20-24 årProcent6,75,65,55,97,8
Gennemsnitlig levealderÅr78,481,473,378,073,3
Fertilitet (fødte pr. kvinde)Procent1,61,41,41,02,2
ArbejdsløshedsprocentProcent4,15,92,54,64,9
BNPMia. US$28.75119.4972.17418.744110.983
BNP pr indbygger (PPP)Mia. Int$85.81062.45547.40527.10524.405
CO2 udledningMio ton4.6322.4622.00913.12539.633
CO2 udledning pr indb.Ton13,65,514,09,34,7
Import af varer og tjenesterMia. US$4.1038.9913823.21931.279
Importen i procent af BNPProcent14,346,117,617,228,2
Eksport af varer og tjenesterMia. US$3.1949.8214763.75332.304
Eksporten i procent af BNPProcent11,150,421,920,029,1
MilitærudgifterMia. US$9973691493142.652
Militærudgifter i procent af BNPProcent3,41,97,11,72,5
Militærudgifter i procent af statsbudget (EU tal fra 2023)Procent9,13,418,95,1..
Kilde: World Bank Data 1/2026 /Bearbejdet af Karsten Duus

onsdag den 14. januar 2026

Et år med Trump - priser og beskæftigelse

Hvordan er det gået med priser, lønninger, beskæftigelse, arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløshed i USA siden Trump kom til magten. Se: 

Opdaterede tabeller med tal for Trumps første år. 

Kommentarer: 

Trump har ikke haft succes med at "knække kurven" og "gøre Amerika stort igen" hvad priser og beskæftigelse angår. Men det er omvendt ikke så dårlige tal (bortset fra arbejdsløshedstallene) at hans faktaresistente administration ikke relativt let kan finde "noget der passer" i Trumps populistiske felttog. Og uanset om der er belæg eller ej - siger Trump jo bare hvad det passer ham. Men for "alle andre" er det jo ikke ligegyldigt hvad der er fup eller fakta.
Hovedkilden til de vedlagte tabeller er Bureau of Labor Statistics (BLS), der er USAs svar på Danmarks Statistik, når det gælder priser, lønninger, arbejdsmarked m.m. I en dansk sammenhæng signalerer det høj troværdighed. Men efter Trump fyrede bureauets kvindelige chef i foråret, og i det hele taget har gjort ansættelsen usikker for mange statsansatte, samtidig med at hans administration åbenlyst angriber "uafhængige" institutioner, som f.eks. retsvæsen, FED o.lign. kan man ikke frasige sig en vis bekymring for om bureauets tal nu er 100% valide. Jeg kender ikke til beviser for at der manipuleres, men det er nok en god ide at holde øje med noget der "skurrer".

Men indtil andet er bevist er følgende gældende:

Priser

Priserne er steget med 2,7%, lønningerne  med 3,8% (lønmodtagere udenfor landbruget). Der er således en reallønsudvikling på plus 1,1% . Noget Trump (og de amerikanere der har nydt godt af det) kan være glad(e) for.

At prisstigningerne ikke er steget yderligere, er kommet som en overraskelse for mange økonomer (og mig selv), thi det er mærkeligt at tolden på de fleste importvarer ikke er slået mere igennem. Det kan muligvis skyldes store lagre af varer, der ikke er ekstrafortoldede (?), og muligvis, at mange virksomheder, både udenlandske og indenlandske, "har taget noget af tolden selv", dvs. ikke har ladet de stigende omkostninger, berøre salgsprisen. Eftersom hverken lagre er uudtømmelige, eller priseffekten af stigende produktionsomkostninger kan udeblive for evigt, er der derfor en forventning om, at toldeffekten slår igennem i løbet af 2026. Og hvis ikke, må der nærmere studier og analyser til, ellers har Trump og hans økonomer jo ret i "I love taxes".

Priserne er steget forskelligt: Fødevarer med 3,1 %, men det er pga. at restaurantbesøgene er blev noget dyrere, fødevarerne i butikkerne er kun steget med 2,4%. Den nye bil er kun steget med 0.3%, ligesom udgifterne til fly og tog trækker ned i indekset med sine 1,5%, og benzinen er endog faldet med 3,4 procent. Omvendt er boligudgifterne (leje og financiering) - der vejer rimelig tungt i budgettet - steget med 3,2% og elektricitet med 6,7%. Udgifterne til medicin, hospitaler m.m. er steget med 3,5%.

Når Trump samme dag, som forbrugerpriserne offentliggøres, udtaler at priserne er faldet siden Biden, er det altså løgn. Men omvendt udgør ovenstående procenter nok ikke et stort problem for Trump, bortset fra at udviklingen ikke er vendt, som han lovede gang på gang inden han blev valgt.

I materialet kan du bl.a. finde:

Pristigningerne fordelt på geografiske områder
USA i alt2,7
Nordøst3,3
Demokrater
- New York, Newark, Jersey3,4
Demokrater
Midtvest2,7Trump land
- St. Louis2,0Trump land
Syd2,2Trump land
- Houston m.fl1,6Trump land
Vest2,9
Demokrater
- Los Angeles, Long Beach, Anaheim3,0
Demokrater
NB: Indkomststatistikken dækker alle lønmodtagere excl. ansatte i landbruget
Kilde: BLS 1/2026 /bearbejdet af Karsten Duus

Vi har med andre ord den situation, at hvor prisstigningerne er størst, er der i forvejen udbredt kritik af Trump, medens der hvor Trumps kernevælgere lever, er prisstigningerne mindst. Jeg er ikke ude i en konspiration her, men kan blot konstatere at hvis man søger, et hurtigt og udbredt oprør mod Trump så måtte det gerne have været omvendt. På den anden side, der er trods alt også Trumpvælgere i stater i Nordøst og Vest hvor en øget utilfredshed kunne føre til at en demokrat overtog et republikansk sæde.


Beskæftigelse
- hvis ikke andet er nævnt, så dækker tallene perioden januar 2025 til december 2025.

Beskæftigelsen er steget, og arbejdsløsheden faldet, når man sammenligner januar med december. CNN (den 14/1 -26) er ude med en analyse af, at beskæftigelsesstigningen i 2025 er den mindste i alle årene siden 2015, bortset fra den særlige udvikling efter corona-epidemien i 2021.
Hvor gerne jeg end ville støtte den pointe holder den desværre ikke helt:

Beskæftigelse i alt 2015-2025, januer og december, millioner
JanDecJan-Dec
2015146,6149,73,2
2016149,0151,82,8
2017150,5153,63,1
2018152,8156,53,6
2019155,0158,53,5
2020 Corona157,0149,6-7,4
2021148,4155,77,3
2022155,6158,93,3
2023158,7160,82,1
2024159,7161,31,6
2025162,3163,71,4
NB: Bureau of Labor Statistics (BLS) offentliggør separate tal for latinobefolkningen, der således ikke indgår i den almindelige beskæftigelsesstatistik, og i denne tabel. Latino-beskæftigelsen udgjorde godt 30 mio. i 2025.

Det er jo korrekt at beskæftigelsesstigningen jan-dec på de 1,4 mio. er den mindste, bortset fra opsvinget efter coronaen i 2021, men det skyldes det forhold at beskæftigelsen fra december (2024) til januar (2025) som det eneste af de foregående 10 år er steget! Sammenligner man december 2024 med december 2025 er beskæftigelsen faktisk steget med 2,4 mio. og det er jo mere end de to foregående år!

Der er flere og flere i USA der er i beskæftigelse, men befolkningen stiger også, og flere og flere vil gerne have et arbejde uden at kunne få det, og derfor stiger arbejdsløsheden også.

Godt nok faldt arbejdsløsheden med 400.000 fra januar til december, men der er ikke korrigeret for sæsonudsving, thi faktisk er arbejdsløsheden betydeligt stigende i USA. December 2025 var der 7 mio. arbejdsløse, året før 6,5 mio. i 2023 5,9 mio og i 2022 5,4 mio. og det er vel at mærke tal for december hvor beskæftigelsen som nævnt er stor. I juli 2025, der ofte den måned med flest arbejdsløse, var der således 7,8 mio arbejdsløse, og set over hele 2025 var der 7,3 mio arbejdsløse i gennemsnit.

Stigende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed betyder at arbejdsstyrken også stiger og det resulterer i at arbejdsløshedsprocenten ikke stikker helt af. Den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i 2025 (simpelt gennemsnit) var 4,3 % og 4,1% i december. Men der er store forskelle mellem racerne:

Arbejdsløshedsprocenter, december 2025
Alle:         4,1
Hvide       3,6
Sorte        6,9
Asiater     3,4
Latinoer   4,8 

Men tallene bliver endnu større når man ser på ungdomsarbejdsløsheden (16-19 årige):


Ungdomsarbejdsløsheden, december 2025:
Alle:           13,7
Hvide:         8,0
Sorte:         15,5
Asiater:        ..
Latinoer:    15,0         

Kilde: BLS 1/2026 /Karsten Duus


Af ovenstående tal er det nok arbejdsløsheden der er Trumps største problem, for selvom der er tradition for at fokusere meget på de rene beskæftigelsestal i USA, berører arbejdsløsheden jo folk helt konkret, og de der stemte på Trump sidst, har nok svært ved at se effekten af MAGA hvis de fortsat skal hutle sig igennem, dage, måneder og år, og mandens løfter, ikke løfter deres levevilkår.

SE ALLE TABELLER HER

mandag den 12. januar 2026

Grønland, Danmark og USA - konflikt mellem venner

 

Læs artikel: om, mulige scenarier for besættelse og salg, hvad Grønland kunne koste og de samfundsmæssige og politiske udfordringer

Version 14/1 2026 (før mødet med Vance/Rubio)

Sidste nyt:  Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på Fox News  (14/1) svar på bla: "hvad hvis hver grønlænder fik 500.000 $" (noget af det ovenstående artikel diskuterer)

                    Jens-Frederik Nielsen siger Nej til USA  (15/1)

Budskaberne er klare fra de to: Nej til amerikansk overtagelse, Lars Løkke i diplomatiske vendinger, Jens-Frederik skåret ud i grønlandsk granit. Resume af artiklen
Trods evindelige udsagn om at Grønland er nødvendig for USA's sikkerhed, er der en rimelig sandsynlighed for at hele sagen går ”i sin mor”, fordi der ikke er den nødvendige opbakning til hverken en militær invasion eller til et køb af Grønland i Kongressen. Men hvis Trump alligevel får ”gennemtrumfet” et eller andet tvangsmæssigt, så er det ikke utænkeligt, at det bliver ophævet allerede efter midtvejsvalget i efteråret 2026 – eller senest efter næste valg (?). Men skulle det komme så vidt: "Prisen for Grønland" Hvis man overfører købsprisen af De Vestindiske Øer til et salg af Grønland og ser på hvad øerne kostede pr m2 og overfører dette til Grønland i nutidsværdier, så skal Grønland koste ca. 750 mia. US$. Dog kun beregnet ud fra det isfrie område; beregnet udfra det samlede areal, er prisen ca 2.000 mia. US$. Det er rigtig mange penge i en grønlandsk og dansk sammenhæng, men ”pebbernødder” i en amerikansk. Den samlede statsgæld i USA var i juli 2025 37.000 mia. US$.

750 mia. US$ svarer til 2% - 2.000 til 6%.
Danmark kan ikke sælge Grønland.. Et salg skal bekræftes af et flertal af den grønlandske befolkning, ligesom reglerne i Selvstyreloven og Grundloven skal overholdes.

Evt. salgsindtægter bør deles mellem Grønland og Danmark. Dels fordi salget foregår i regi af Kongeriget, og dels fordi Danmark i årevis har ydet bloktilskud m.m. til Grønland. Værdien af bloktilskuddene, og betalingen af de områder Selvstyret ikke har hjemtaget, beløber sig til 200 mia. nutidskroner. Det er mange penge i en grønlandsk og dansk sammenhæng, men småpenge i en amerikansk. 35 mia. USS  svarer til 1 promille (sic!) af USAs aktuelle statsgæld.

I øvrigt: Skulle Trump vælge at indsætte tropper på Grønland, skal hverken grønlændere eller danskere, af flere gode grunde, ikke løsne et skud.


Men læs hele mit skriv -

uanset om du måtte være enig/uenig i det hele eller dele af det, er der nogle nyttige oplysninger,

der uanset ståsted kan kvalificere debatten.

onsdag den 7. januar 2026

Grønland er ikke USAs

 

Billeder kan jo sige mindst lige så meget som ord. Måske skal man bare sende noget ala dette til Trump/Det Hvide Hus - hver time.


"copyright"   ChatGPT..

søndag den 4. januar 2026

Hvad vil USA i Venezuela?

 

SIDSTE NYT:
I et 18 min. NBC-interview med udenrigsminister Marco Rubio i dag den 4/1 2026 nedtoner Rubio meget af nedenstående SE INTERVIEWET HER 
Men det gør det egentlig endnu vigtigere at se nedenstående pressemøde, for forskellene vedrørende Trumps udsagn og Rubios udsagn, om olien og det evt. systemskifte, er markante. Reelt er det egentlige indhold nok ikke så forskelligt, men Marco Rubio er bare meget smartere til at formulere det, og yil at undgå de fortalelser som Trump ustandselig roder sig ud i.

Medierne er fyldt med citater og analyser af angrebet på Venezuela kl. 02 lokal tid, den 3/1 2026, der førte til tilfangetagelsen af Præsident Nicolas Maduro og hans hustru Cilia Flores - og der er særlig fokus på udtalelserne på det efterfølgende pressemøde - se det selv:

Pressekonferencen efter USAs angreb på Venezuela den 3/1 2026 - 58 minutter

Det er rystende. Thi selvom der i vores del af verden, og helt konkret fra den danske statsministers og udenrigsministers side, er en vis accept af, at det er OK at Maduro med vold fjernes fra landet, med henblik på retsforfølgelse i USA, så er selve det forhold, at Trump og hans administration invaderer et fremmed land - helt selvbestaltet, uden godkendelse i Kongressen og i åbenlys strid med international lov og FNs Charter - både absurd og uacceptabelt. Jeg forventer derfor at tonen, både fra EUs og den danske regerings side, skærpes i den kommende tid. Thi alle blev jo taget på sengen og det kan, selv for toppolitikere, være svært at finde ordene lige efter.

Men der er al mulig grund til at finde "ordene" igen, thi det var ikke småting Trump og hans krigs- og udenrigsminister fik sagt på pressemødet den 3/1.

Jeg hæfter mig ved:

1) Lovprisningen af den militære aktion:  Indiskutabelt både storstilet, præcis, effektfuld og muligvis endda helt uden tab på amerikansk side (der er ikke kommet meget ud om de venezuelanske tab - og det får vi muligvis aldrig at vide). Militært set imponerende. Men det blev jo ikke ved det - successen blev udstrakt til indirekte (og næsten direkte) trusler mod alle nationer i verden, thi "intet militær er stærkere" og "vi kan slå til overalt på jorden".  Cuba var nok det tætteste vi kom til en direkte trussel: Trump sammenlignede landet med Venezuela. Marco Rubio fik ordet, konstaterede at cubanske styrker nærmest havde koloniseret Venezuela og sagde ordret: "hvis jeg var i regeringen (i Cuba) ville jeg være bekymret". Til sidst i pressekonferencen gik Trump endda så langt, at han mere end antydede, at hvis hans tropper havde været tilstede i Ukraine, så havde "den krig ikke varet længe". Så er alt da sagt.

Grønland blev dog ikke nævnt.. Men Grønland kom op, da en hustru til en af topfolkene i Det Hvide Hus, samme aften, lagde et billede af Grønland iklædt det amerikanske flag og ordet ..soon.. på X.

2) Trumps narrativ har været, og er, at Venezuelas narko slår amerikanerne ihjel og at Maduro er en af nøglepersonerne bag kokainproduktion m.m. Det blev tydeliggjort på pressemødet, og det bliver sandsynligvis hovedpåstanden i retsopgøret. Men på pressemødet blev det krystalklart, at USA er i Venezuela for at generobre den olie "styret har stjålet".
Sjældent har der været et så ekspliciteret økonomisk motiv bag en militær aktion. Vedrørende Iraq var det noget der højest blev talt om i kulisserne, og selvom der bag den amerikanske støtte til kuppene i Argentina og Chile, i sin tid, var klare mineinteresser bag, så var ikke noget hverken den amerikanske præsident eller repræsentanter for administrationen udtalte sig åbent om (mig bekendt da). Men her er det skåret ud i pap. Store amerikanske olieselskaber skal, "for milliarder af dollars", genetablere den nedslidte infrastruktur, og sørge for at olien flyder igen. Venezuela skal tilsyneladende ikke spørges, og derfor er det nok også en god ide, at selskabernes vil blive beskyttet af amerikansk militær "på jorden".
Olieindtægterne skal landets befolkning nyde godt af (det blev trods alt nævnt flere gange) - men olieselskabernes udgifter skal også dækkes, ligesom "USA skal have betaling for sine udgifter", læs: Den aktuelle? og evt. kommende militære aktioner?; de manglende indtægter i medfør af nationaliseringen af oliesektoren tilbage i 1976? Svaret på de spørgsmål stod ikke klart, men det stod helt klart, at olien var nødvendig for USA, at USA havde ret til den - og at USA agtede at overtage produktionen af den.
(OBS: Marco Rubio nedtoner i ovennævnte interview hele olie-sporet og betoner narkosporet i stedet - men fastholder USAs legitime ret til at intervenere i stater i f.eks. Latinamerika der skader USA og/eller tjener lande hvis interesser er modsat USAs - og han afviser ikke at USA vil "rode med" med Venezuelas olie - han får det bare formuleret smartere end Trump).

3) Hvem skal styre landets 30 millioner indbyggere. Og hvordan skal processen forløbe?? Emnet var af gode grunde oppe flere gange, og Trump sagde og svarede noget ala:  "en gruppe, bl.a. nogle af personerne bag mig, skal styre"; "Marco Rubio har haft et timelangt møde med den for kort tid siden indsatte vicepræsident, der vil gøre hvad vi beder om", "USA har kontrollen indtil der kommer et styre vi har tillid til", "hvis det kræver boots on the ground så er vi ikke bange for det". Og noget overraskende, fejede han nobelpristageren, og den eksilerede oppositionskandidat: Maria Corina Machado, ind under bussen, med bemærkningen om, at hun ikke havde opbakning.

Alt i alt en rodet omgang, men jo dybt alvorligt, når man både har afsat den siddende præsident, erklæret Venezuela frit (?) - men i samme åndedrag, styret af USA - afvist en af de oplagte oppositionspolitikere, og samtidig agter at lægge sin klamme hånd på landets primære indtægtskilde.
Nu kan man ikke forvente, at få det hele at vide på en times pressemøde - men det var tydeligt at Trump og CO har haft stor fokus på at fange Maduro, men tilsyneladende meget lidt fokus på hvordan magttomrummet efterfølgende skal udfyldes. 

Laver man en aftale med det eksisterende styre? Det er naturligvis det letteste..
Og viser det sig nu jf. NBCs 18 min. interview med Marco Rubio at være det man gør. SE interviewet. Dvs. nedenstående spørgsmål er skudt lidt til hjørne. Men der skal jo ikke meget til før at bolden triller ind på banen igen, thi man "leger jo med ilden", når man både fjerner præsidenten og stiller/vil stille krav til den siddende regering, samtidig med at Trump taler om at landet skal være "frit" igen.
På et eller andet tidspunkt vil følgende presse på:

Kræver man hele den nuværende regerings afgang? Det er muligvis også let - men tomrummet bliver så endnu større.
Hvis man vil have et systemskifte (som noget trods alt tyder på) hvordan tænker man sig det implementeret? Hvilken rolle skal parlamentet have - skal der afholdes valg - og hvornår?
Hvem skal styre landet - medens en ny demokratisk proces foregår?
Hvad med militæret, politiet, statsapparatet. 

Uanset hvilken vej der vælges, vil nogle være utilfredse og der vil være en overhængende fare for, social uro, massedemonstrationer, generalstrejker, og endda borgerkrig.
Og det at man har tænkt sig at "hugge olien" bliver et problem både for den siddende regering og for en evt. kommende, hvilken farve den end måtte have.
Hvordan man end vender og drejer det, kommer Trump og hans administration under pres, både internationalt og indenrigspolitisk. Thi man "fucker" med demokratiet og nationers selvbestemmelsesret. Jeg håber og forventer at verdenssamfundet siger klart fra, og at selv nogle af republikanerne vil sige: nok er nok.

4) Internationalt set er Venezuela endnu et eksempel på, at USA forfægter Trump og Monroe-doktrinernes ordlyd om at Nord og Sydamerika er USAs suveræne interessesfære. Og hvis man har været i tvivl om tolkningen af USAs nye sikkerhedsstrategi (der også blev nævnt på pressemødet), så er den militære aktion i Venezuela et klokkeklart eksempel på, at USAs aktuelle ledelse mener, at have ubetinget ret til at definere og gennemsætte egne interesser med magt, uanset om det er i strid med internationale konventioner, folkeretten og FN.
Det har øget presset på Grønland, men det kan også få konsekvenser for f.eks. Ukraine og Taiwan, thi selvom USA p.t. er en militær supermagt - så er Rusland og Kina alligevel så store, at en direkte konfrontation er for farlig, og derfor ligger det lige for, at hvis de ikke blander sig i USAs interessesfære, så blander USA sig ikke i deres. Det kan forklare den amerikanske vankelmodighed ifht støtten til Ukraine. Og selvom den nye sikkerhedsstrategi betoner, at Taiwan og de vigtigste stræder i det vestlige stillehav, skal forblive med den status de har i dag - så ligger det nok lige for, at Kina i sidste ende, kan få det som Kina vil. Det gælder i alt fald så længe Trump er præsident, thi som han selv på et tidspunkt under pressemødet udtrykte det: "Life is a big deal" - og mere Trumpsk kan det vel ikke udtrykkes. 

Jeg har samlet relevant data vedrørende Venezuela HER

Data vedrørende Venezuela, Danmark og USA

 
Hvad er det for et land USA "fucker med" -  belyst udfra befolkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige indikatorer? Jeg har gravet dybt i Verdensbankens data og udvalgt nedenstående. Nederst finder du et link til hele 771 indikatorer du selv kan studere nærmere.
Jeg tror det er fair at sige at nogle af tallene skal tages med "et gran salt". Men det er de tal der er de internationalt sammenlignelige og World Development Indicators ER den største af de globalt dækkende databaser og er bl.a. den FN bruger.

Udvalgte data for Venezuela, Danmark og USA
2024 - hvis ikke andet er nævnt
VenezuelaDanmarkUSA
Landareal (kvadratkilometer) 2023882.05040.0009.147.420
BNI pr. indbygger, Atlas-metoden (løbende US$)3.82072.54083.490
BNI, Atlas-metoden (løbende mia. US$)10943428.395
Befolkning, i alt28.405.5435.976.992340.110.988
Bybefolkning25.362.1335.301.356272.513.180
Bybefolkning (% af den samlede befolkning)898980
Befolkning i alderen 0–14 år (% af den samlede befolkning)261617
Spædbørnsdødelighed (pr. 1.000 levendefødte) 20232236
Dødelighed blandt børn under 5 år (pr. 1.000 levendefødte) 20232437
Dødsrate, rå (pr. 1.000 personer) 20238109
Vaccination, DPT (% af børn i alderen 12–23 måneder)629694
Befolkning med adgang til sikkert håndterede sanitetsforhold (% af befolkningen)269997
Arbejdsstyrke, kvinder (% af den samlede arbejdsstyrke)374746
Arbejdsstyrke, i alt11.135.9193.210.383174.173.594
Beskæftigelse i landbrug (% af samlet beskæftigelse) (modelberegnet ILO-estimat) 20231122
Beskæftigelsesfrekvens i forhold til befolkningen, 15+, kvinder (%) (modelberegnet ILO-estimat)355654
Beskæftigelsesfrekvens i forhold til befolkningen, 15–24 år, i alt (%) (modelberegnet ILO-estimat)275747
Arbejdsløshed, i alt (% af den samlede arbejdsstyrke) (modelberegnet ILO-estimat)564
Mobilabonnementer 202319.872.8007.549.290386.106.000
Mobilabonnementer (pr. 100 indbyggere) 202370127112
Import af varer og tjenesteydelser (løbende mia. US$)112584.103
Eksport af varer og tjenesteydelser (% af BNP)177111
Udenlandske direkte investeringer, nettoindstrømning (betalingsbalancen, løbende mia. US$)219297
Kuldioxidudledning (CO₂) ekskl. LULUCF pr. indbygger (ton CO₂ pr. indbygger)3414
Adgang til elektricitet, landdistrikter (% af landbefolkningen) 2023100100100
Adgang til elektricitet, byområder (% af bybefolkningen) 2023100100100
Militærudgifter (% af BNP) 20230,52,03,3
Militærudgifter (løbende millioner USD) 202348.133916.015
Kilde: World Development Indicators 1/2026 Bearbejdet af Karsten Duus, ChatGPT har oversat fra engelsk.
Der tages forbehold for i sær data fra Venezuela.




Hvis du vil mere i dybden kan du her finde ALLE Verdensbankens nyere data for Venezuela